We got the beat-One Direction

Mød Tyra Bangs pigen der sidder aller bagerst i klassen som aldrig rækker hendes hånd op eller siger noget. Hun er også pigen der aldrig bliver inviteret til fester. Alle synes hun er en kæmpe taber men ingen ved hvordan hun har det med undtagelse af hendes bedste ven Audrey som er meget stilfuld, sød og aldrig lader Tyra i stikken. Tyra mistede hendes far da hun var ganske ung for han døde af kræft. Hendes mor er helt nede selvom der er gået 10 år og hun, Tyra, må også tage sig af hende. En dag møder Tyra en dreng på en rimlig speciel måde for han kommer nemelig til at spilde kaffe ud over hende. Drengen tager hende med hjem og de bliver hurtigt gode venner. Men hvad Tyra ikke vidste var at drengen hun den dag mødte er den dreng alle piger drømmer om at få. Nemlig Zayn Malik.....

16Likes
28Kommentarer
2820Visninger
AA

7. Who's that boy?

Zayns synsvinkel.

Tyra mor grinede af Tyra som nu sad på jorden og ømmede sig. Hun rødmøde og kiggede ned i sine hånd flader. Hun kiggede smilende op på mig et forsigtigt blik men jeg sendte hende bare et beroligende smil. "Skal vi ikke gå ind på mit værelse?" Spurgte hun og pegede mod en dør.

Jeg nikkede og bed mig kort i læben. "Det var rart at møde dig Zayn." Sagde Tyras mor og smilte et stort smil. "I lige måde." Sagde jeg og gengældte hendes smil. Tyra rejste sig og jeg gjorde det samme. Hun gik ind af døren med mig i hælende. Hun satte sig på hendes seng imens jeg bare stod og kiggede på hende.

Der var en lille akavet stilhed men hun brød den heldigvis. "Øhm du kan bare kigge dig omkring hvis du vil."Sagde hun og gned sig på armen. Jeg nikkede kort og vendte mig mod hendes skrive bord. Der stod en masse billeder af hende og hendes mor og nogle andre jeg ikke kendte. "Har du nogle søskende?"Spurgte jeg og vendte mig kort mod hende og hun nikkede.

"Jeg har 2 ældre brødre.. og de er faktisk tvillinger." Begyndte hun. "Men de er begge flyttet hjemmefra. Så det er bare min mor og jeg. De hedder Austin og Justin..."Afsluttede hun. Jeg nikkede og vendte mig igen mod billederne. Der stod en mand med rødt hår ligesom Tyra så var det sikkert hendes far. Hun havde sikkert også fået hårfarven fra ham for hendes mor havde blond hår der var klippet ned så det var lidt længere end skulderne.

Ja hendes hår lignede faktisk lidt Perries. Jeg sukkede stille og håbede bare at Tyra ikke hørte det. "Hvad så med din far." Spurgte jeg og gik hen og satte mig på sengen overfor hende. Hun stivnede og kiggede ned på hendes hænder. Hun kiggede mig kort i øjnene og de var fyldte med tåre. Hun sendte mig et trist smil og den første tår forlod hendes øjenkrog. "Han. øhm..." Hun holdte en lille pause og rømmede sig så for at gråden ikke skulle overtage hendes stemme.

"Øhm han er død."Sagde hun og kiggede op i loftet og snøftede stille. "Ohh undskyld det... det vidste jeg ikke." Undskyldte jeg og fik et snært af dårlig samvittighed. Hun snøftede igen "Det er okay... Men..." Hun holdte en lille pause mens nye tåre trillede ned og af hendes kinder. "Det er bare fordi at der er gået 10 år og nogle gange græder jeg stadig mig selv i søvn og... og min mor... Hun er... Helt nede så jeg skal klare næsten alting her i huset plus at jeg har både skole og lektier. Og arbejde hver anden dag!"Hulkede hun skingert.

"Kom her." Sagde jeg og slog armene omkring hende. Hun gengældte hurtigt mit knus og hulkede stille mod min skulder. Hun trak sig stille væk. "Undskyld du tænker sikkert at jeg er et tude fjæs." "Nej nej det er slet ikke det jeg tænker! Hvis jeg havde mistet min far ville Jeg også stadig være ked af det efter så lang tid. Jeg kan godt forstå dig." Sagde jeg.

Jeg gav hende endnu et knus og kiggede så på klokken. "Jeg er ked af det men jeg bliver nød til at gå." Undskyldte jeg. "Men vi ses jo i morgen." Sagde jeg og hun nikkede. "Vi ses." Sagde jeg og sendte hende et sidste smil inden jeg gik ud af døren til hendes værelse.

Efter 10 min. køre tid var jeg hjemme ved drengene. Jeg smækkede døren ind til min lejlighed hvor alle drengene sad inde i sofaen og snakkede. Jeg gik ind i stuen og smed mig i sofaen ved sig af Harry og Niall. "Nå så nu kommer du." Grinte Louis. Jeg rullede øjne af ham. "Jeg snakkede faktisk også meget med hendes mor." Sagde jeg. "Virkelig er hun lækker?"Spurgte Harry og jeg sendte ham et dumt blik. "Hun er okay?"Sagde jeg med et løftet øjenbryn.

"Nå hyggede i jer?" Spurgte Niall frisk. Jeg fnøs. "Nej altså hun græd det meste af tiden." Sagde jeg og de spærrede alle øjnene op. "Zayn du skal lære at være sødere mod folk." Sagde harry og grinte. Jeg kiggede surt på ham. "Jeg ser måske rolig ud kære Harry men inde i mit hoved har jeg dræbt dig 3 gange nu." Mumlede jeg tvært.

"Det var ikke mig der fik hende til at græde... eller jo men det var ikke noget jeg havde gjordt.... Altså jeg spurgte ind til hendes far og det vidste sig at han er død." Forklarede jeg og de nikkede alle forstående. "Ja Zayn du kunne jo bare lade være med at spørge ind til hendes far." Sagde Harry logisk. "Okay nu dør du snart udenfor mit hoved!" Sukkede jeg surt.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...