We got the beat-One Direction

Mød Tyra Bangs pigen der sidder aller bagerst i klassen som aldrig rækker hendes hånd op eller siger noget. Hun er også pigen der aldrig bliver inviteret til fester. Alle synes hun er en kæmpe taber men ingen ved hvordan hun har det med undtagelse af hendes bedste ven Audrey som er meget stilfuld, sød og aldrig lader Tyra i stikken. Tyra mistede hendes far da hun var ganske ung for han døde af kræft. Hendes mor er helt nede selvom der er gået 10 år og hun, Tyra, må også tage sig af hende. En dag møder Tyra en dreng på en rimlig speciel måde for han kommer nemelig til at spilde kaffe ud over hende. Drengen tager hende med hjem og de bliver hurtigt gode venner. Men hvad Tyra ikke vidste var at drengen hun den dag mødte er den dreng alle piger drømmer om at få. Nemlig Zayn Malik.....

16Likes
28Kommentarer
2850Visninger
AA

3. Stand up....

Jeg gik indenfor og smed mine sko. Jeg gik ind i stuen med et lille smil på mine læber. Jeg havde mødt en dreng som ikke synes jeg var underlig eller kikset. Det var en fed føgelse men jeg ville sikkert aldrig møde ham mere. Han havde sagt at han ville hente sin t shirt tilbage men det tror jeg var forsjov.

Mit smil stivnede da jeg så hen på sofaen. Min mor lå der helt bleg med hånden på panden og hun svedte helt vildt. "Mor!?" Udbrød jeg og gik hurtigt hen mod hende og lagde min hånd på hendes pande. Den var brandvarm. Hun åbnede øjnene og sendte mig et sørgmodigt smil. "Er... er der sket no... noget?" Stammede jeg mig igennem sætningen.

"Jeg er okay..." Sagde hun og kiggede ned. "Mor?" Sagde jeg bedstemt og hun så på mig igen "Hvad er der?" Spurgte jeg. "Jeg skal nok klare den min skat." Sagde hun og sendte mig et ægte smil. Jeg smilede tilbage til hende og strøg hendes kind. "Okay.." Hviskede jeg og kyssede hende på kinden.

"Hvordan har din dag været og hvorfor kommer du først hjem nu? Og det var da ikke det tøj du havde på da du tog afsted var det vel?" Undrede hun sig. Mit smil blev en smule bredere. "Nårhh den her dreng kom til at spilde kaffe udover mig så jeg lånte en af hans t shirts." Forklarede jeg mig.

"Nårh hvad hed han." "Zayn" Jeg smagte lidt på lyden af hans navn. Hun fniste en smule tøset. "Århh mor du gør mig helt pinlig berørt." Skældte jeg men kunne ikke lade være med at grine. "Skal jeg så møde ham en dag?" Spurgte hun. Jeg kiggede en smule dumt på hende. "Mor han spildte kaffe udover mig han spurgte ikke om vi skulle giftes!" Sagde jeg og løftede mit øjenbryn.

"Og desuden tror jeg aldrig jeg kommer til at se ham igen." Forsatte jeg med et lille smil.

Da klokken blev 16.45 gjorde jeg mig klar til at tage på arbejde nede på den lille kaffe hvor jeg arbejder. Jeg tog afsted og da jeg kom jeg ned skiftede jeg til den sædvanlige trøje som alle med arbejder havde på. Der stod også et lille navneskilt hvor der med sort skrift stod Tyra.

Jeg satte mit hår op i en løs heste hale. jeg var lige blevet forfremmet og skulle nu tage mod bestillinger. Det lyder ikke som noget særlig stort men det betød meget for mig og det her var også den første dag jeg skulle prøve det nogensinde.

Jeg tog min lille blok og kugle pen. Jeg gik hen mod et bord men stoppede brat da jeg så hvem der sad der. Var det? Kunne det virkelig være? Zayn? Og de andre drenge fra i dag øhm hvad var det nu det hed?. Jeg har aldrig været særlig god til navn ærlig talt.

Det var Lukas, Harry, Nathan og Liam ikke? Nej det var ikke rigtigt. Nej det var Louis, Harry, Niall og Liam ja det var rigtigt. Hvor er jeg bare dygtig jeg er så stolt af mig selv. Jeg fnøs stille af mig selv men smilte så mit bedste smil og gik videre mod bordet.

Jo det var helt bestemt dem. "Hej." Sagde jeg stille og de kiggede alle op på mig. "Tyra?" Spurgte Zayn glad. Jeg nikkede smilende til ham. "Nå så det er her du arbejder?" Sagde han. "Jep." Sagde jeg. "Øhm hvis du vil have din t shirt tilbage nu kan jeg bare hente den." Sagde jeg og pegede mod baglokalet. "Nej bare behold den det er min undskyldning for at hælde kaffe udover dig." Grinte han.

"Jamen okay så." Sagde jeg. Jeg skulle lige til at åbne munden men blev afbrudt af en stemme som jeg endelig håbede jeg aldrig ville høre igen men det er ikke så nemt når man går i samme klasse. Suk... "Nå hvem har vi så her?" Hvislede stemmen og jeg vendte mig mod Alyson der stod der med hendes slæng.  "Se det er dronning af taber land... Vil du gerne sige noget eller er du alt for fej og sky til at sige noget... ved i hvad venner jeg tror aldrig jeg har hørt Tyra sige noget hele mit live hvad mener i?" Hvislede Alyson hånligt.

Jeg bed mig i læben. "Undskyld men Alyson men jeg er faktisk på arbejde så gider du?" Spurgte jeg med meget lille stemme. Hvorfor skulle jeg også være så genert. Jeg vendte ryggen til hende men mærkede straks noget varmt blive hældt udover mig.

Det var te. Jeg vendte mig mod hende mig åben mund. Hun smilte sit hånlige triumferende smil. "Det er nok bedste du alligevel ikke snakker." Sagde hun og gik videre med sit slæng  mens de stille grinte. Jeg vendte mig mod drengene der kiggede helt måløst på mig. Jeg fik tåre i øjnene og løb hurtigt mod baglokalet.

Jeg skyndte mig ud på toilettet. Jeg kiggede på mig selv i spejlet selvom jeg var rimlig sløret på grund af tårene der sad i mine øjne. Brandsår og vabler var begyndt at komme fem i mit ansigt. Jeg kunne også mærke at vablerne formede sig på min mave. Det her var værre end da Zayn spilte udover mig.

1. Fordi den her te var meget varmere end Zayns kaffe havde været.
2. Fordi jeg nu kun havde en tynd t shirt på og intet andet inden under undtaget i ved BH.

Jeg hulkede stille og satte mig op ad en væg inde på toilettet. Pludselig blev døren åbnet og jeg kiggede op. Det var Zayn han kiggede trist på mig. Han satte sig ved siden af mig og kiggede lidt på mit brandte ansigt. Han tørte en tåre væk der var sneget sig ned af min kind.

"Hvem var det!?" Spurgte han en smule vredt. "Det var den populære pige i min klasse." Hulkede jeg højt og snøftede. "Er du..." Han stoppede som om han lige skulle tænke over ordene endnu engang. "Er du... den... den... Er du "Taberen" i din klasse?" Spurgte han forsigtigt.

Jeg nikkede stille og endnu en tåre strøg ned af min kind. Det gjorde bare så ondt! Han kiggede overrasket på mig. "Det var den sidste ting jeg ville tænke du var. Du virker så sød og Cool." Sagde han. Jeg kiggede på ham. "Virkelig?" Spurgte jeg og nu var det min tur til at være overrasket. Han nikkede og smilte til med og jeg gengældte hurtigt hans smil.

"Tak." Sagde jeg. "Jeg tror jeg spørger min chef om jeg ikke må tage hjem nu." Sagde jeg og han nikkede, rejste sig og gav mig en hånd til at komme op og stå.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...