We got the beat-One Direction

Mød Tyra Bangs pigen der sidder aller bagerst i klassen som aldrig rækker hendes hånd op eller siger noget. Hun er også pigen der aldrig bliver inviteret til fester. Alle synes hun er en kæmpe taber men ingen ved hvordan hun har det med undtagelse af hendes bedste ven Audrey som er meget stilfuld, sød og aldrig lader Tyra i stikken. Tyra mistede hendes far da hun var ganske ung for han døde af kræft. Hendes mor er helt nede selvom der er gået 10 år og hun, Tyra, må også tage sig af hende. En dag møder Tyra en dreng på en rimlig speciel måde for han kommer nemelig til at spilde kaffe ud over hende. Drengen tager hende med hjem og de bliver hurtigt gode venner. Men hvad Tyra ikke vidste var at drengen hun den dag mødte er den dreng alle piger drømmer om at få. Nemlig Zayn Malik.....

16Likes
28Kommentarer
2870Visninger
AA

20. Pretending that it didn't happen won't make it less true!

Jeg rystede. Ikke bare sådan som en kuldegysning. Nej jeg rystede rigtig rigtig meget. Jeg kiggede ned på mine hænder. Jeg havde ikke lyst til at sige det til dem. Jeg vred uroligt mine hænder. Jeg var ved at gå i panik. Ikke på grund af spørgsmålet men jeg tænkte på det der skete med min far... Hvad skulle jeg gøre uden min mor!? "Tyra?" Sagde Zayn uroligt og det gik først op for mig nu at jeg at holdte vejret. 

Jeg kiggede ind i hans øjne. "Jeg kan ikke.." Hviskede jeg. Han lagde sine hænder på mine kinder. "Tyra jeg kan ikke hjælpe dig hvis jeg ikke ved hvad der er sket!" Sagde han. Jeg lagde mine hænder oven på hans for at få ham til at løsne sit greb. Og det gjorde han også. "Jeg..." tårene pressede igen på men jeg kunne ikke se ned. Det kunne jeg bare. "Zayn.... Det er min mor..... Hun har kræft.." Hviskede jeg grådkvalt. Han kiggede på mig med let åben mund.

"Tyra jeg..." Sagde han men stoppede sig selv. Tårene trillede men jeg holdte øjekontakten. Han trak mig ind til et kram og jeg tog mine arme omkring ham. Jeg lukkede endelig øjnene og hulkede i stød mod hans skulder. "Det skal nok gå..." Sagde han. "Men Zayn min far...." "Jeg ved hvad der skete med din far men jeg lover dig hun skal nok klare den! Det skal hun bare." Afbrød han mig. 

***

Stemningen var dårlig. Jeg lå på sofaen og kunne ikke lukke et øje. Drengene sad i køkkenet og snakkede lavmælt. Jeg havde det dårligt. Jeg satte mig op så tæppet gled af mig. Jeg tog mig til hovedet som dunkede vanvittig. Jeg over vejede lidt mit næste træk men jeg besluttede mig for at ligge mig ned igen. Der var ikke andet at gøre end at ligge mig ned og prøve at falde i søvn.

Zayns synsvinkel

Min hjerne kørte på høj tryk. "Drenge hvad skal jeg gøre hun er virkelig ked af det! Jeg hader at se hende sådan!" Mumlede jeg lavmælt. "Vi må prøve at give hende plads..." Sagde Liam. "Ja men vi må ikke lade hende være alene for lang tid undtaget når hun sover! I så selv hvad hun prøvede på..." Sagde Niall alvorligt. Vi kiggede rundt på hinanden. Jeg tror vi alle var meget rystede over hvad hun havde prøvet på at gøre. 

"Hun virker utrolig vred på en måde...." Sagde Louis lidt efter. Vi nikkede bekræftende. "Ved du hvorfor?" Spurgte Harry henvendt til mig. "Jeg har ingen ide om det!" Sagde jeg opgivende. "Vi burde måske spørge hende eller i hvert fald dig Zayn." Sagde Liam. "Zayn hvad var for noget med hendes far? Det eneste vi ved er at han er død." Sagde Niall. Jeg bed mig i læben. Skulle jeg fortælle dem det? Måtte jeg overhovedet det for Tyra? Jeg åbnede munden men blev afbrudt af et højt skrig.

Vi kiggede på hinanden og rejste os alle på samme tid og løb ind i stuen. Tyra sad op og kiggede sig rundt med et panisk blik i øjnene. Hun græd. Det gav et stik i mit hjerte. Hendes paniske blik stoppede på mig. Jeg gik hen til hende og satte mig ned ved siden af hende. Hun bed tænderne hårdt sammen. Jeg kiggede spørgene på hende. "Jeg havde mareridt." Sagde hun og prøvede at få kontrol over stemmen. "Mine fætre og kusiner døde..." Forsatte hun og synkede højlydt. Jeg løftede hende over i mit skød og lagde mine arme omkring hende.

"Mit hjerte banker.... Hurtigt."Sagde hun lavt og langsomt. Jeg lagde min ene hånd for hendes hjerte og kyssede hende i nakken. Ja hendes hjerte bankede. Hellere hurtigt end slet ikke. "Tak Zayn." Mumlede hun. "For hvad?" "For altid at være der for mig. Du.... Du elsker mig som ingen andre før har gjord... Jeg har savnet at nogen elskede mig.... Og elskede mig for den jeg er. Derfor siger jeg tak." Sagde hun og puttede sig ind til mig. Jeg smilte og kiggede på drengene som også stod og smilede af os. "Selv tak." Smilte jeg. "Jeg har intet gjord..." Mumlede hun en smule trist. "Jo du har! Du er det bedste der er sket for mig siden så længe jeg kan huske." Sagde jeg. "Jeg føler vi ryger ned på en tredje plads boys." Sagde Niall. "Hvorfor tredje?" Spurgte jeg forvirret. "Tyra, Dit spejl billede også os." Drillede Niall. "Hvor er du sjov Niall-hvis-forkærlighed-er-mad." Grinte jeg.

"Den sved..." Sagde Niall fornærmet. 

***

Tyras synsvinkel.

Jeg vågnede igen med et skrig. Sådan her havde det været hele aftenen. Denne gange var det Austin og Justin der døde. Drengene kom for 6 gang løbende ind. De så alle trætte ud og jeg vidste jeg var skyld i det men jeg ville være evigt taknemmelige over hvad de har gjord for mig.
Zayn satte sig igen på sofaen og fik mig igen til at slappe af."Hvem var det denne gang?" Hviskede Zayn. "Mine brødre." Snøftede jeg. "Er du okay?" Spurgte han og strøg min kind. Jeg nikkede tøvende.

Zayn rejste sig og jeg og lagde mig ned igen. Han kyssede mig hurtigt ingen han og de andre drenge gik. Jeg var så træt men jeg havde ikke lyst til at sove. Eller jeg havde ikke lyst til at drømme igen... Hvem mon den næste der døde ville blive? Jeg sukkede og lukkede alligevel øjnene. Jeg faldt faktisk hurtigt i søvn.

Jeg gik men bare tær på den kolde hospital gulv og kiggede mig omkring. Der gik læger omkring mig men ingen så mig. En dør stod åben og jeg kiggede derind. Jeg gik langsomt ind på stuen. Der stod en høj sort skikkelse som lignede en dementor fra Harry Potter filmene. Han var også kutte klædt og havde intet ansigt og så udgik der den kølige luft fra ham. Jeg kiggede rundt i stuen. Der var 6 senge. 4 alene og 2 slået sammen til en dobbelt seng men man kunne ikke rigtig se skikkelserne med mindre men gik tæt på dem. Det dementorer lignende væsen fulgte mig hen til den første af 'alene-sengene'. Jeg gispede da jeg så en bleg Liam ligge i den første seng. Jeg kiggede på dementoreren der pludselig smilede.... Uden at have en mund? Selvom jeg tænkte at det langt fra blev bedre når jeg så de andre skikkelser forsatte jeg. 

Den næste seng. Harrys mund stod åben og han kiggede på mig uden rigtigt at kigge på mig. Men han var ligeså bleg som Liam. Både Liam og ham havde lilla læber. Jeg rakte ud efter Harry og rørte ved hans arm. Den føltes... underlig. Jeg bed mig i læben men forsatte sammen med dementoreren. Det var Louis. Hans øjne var også åbne og en lignede en der var sindsyg. Han var skil-øjne hvis man kan sige det. Hans hoved så sjovt ud men så gik det op for mig at han lå på maven men hans hoved var stadig vendt mod mig. Det gav mig kulde gysninger. Ja jeg fik kulde gysninger i min egen drøm. Suk.  Jeg gik videre og der lå Niall. Det gav et stik i mit hjerte da jeg så ham. Ikke fordi jeg kunne lide ham bedre end de andre drenge men fordi han altid var så glad og spredte glæde over alt hvor han satte sine fødder.

Og der lå han død med et smil på læberne der sagde 'alt skal nok blive bedre'. Jeg tog hans hånd og gav den et klem før jeg forsatte. Jeg vidste Zayn lå der men.... Der var en person mere... Jeg gik med tøvende skridt der hen. Jeg gispede og havde lyst til at skrige og løbe min vej men jeg kunne ikke flytte mig ud af stedet. Zayn lå der omfavnet af.... Perrie!? Han var helt sikkert død hvilket knuste mit hjerte men Perrie var ikke. Hun smilte stort til mig. "Zayn vil altid være min!" Hvæsede hun hånligt med et smil i stemmen. Hun fremdrog en lille kniv der ikke var større end en ganske normal lomme kniv. "Jeg dræbte ham... Og nu vil vi altid kunne være sammen!" Hånede hun koldt og stak kniven i brystet på sig selv. Jeg ville løbe. Jeg ville skrige. Jeg ville... VÆK!

Jeg vågnede med endnu et skrig der blev ved helt ind til Zayn omfavnede mig. De andre var der også. Jeg hulkede værre end nogen sinde og jeg kunne ikke få vejret. "Shh.." Sagde Zayn for at beroligede mig bare en smule. "Perrie..." Gispede jeg og snøftede. Zayn stivnede og trak sig langsomt væk fra mig. "Hvad er der med Perrie?" Spurgte han og jeg kunne høre hans stemme vare lige ved at knække over. "Hun.... I var alle døde og lå alene.... Undtaget dig Zayn du lå sammen med Perrie og hun havde dræbt dig og hun sagde at du altid ville være hendes." Hulkede jeg. "I var alle døde.... Jeg var helt alene.... Jeg var død indeni." Græd jeg og hostede kort. Zayn blev ved med at stirre på mig med spændt kæbe. 

Han tog en dyb ind ånding og sagde. "Jeg vil aldrig lade dig være alene og Perrie vil aldrig være min og jeg vil aldrig være hendes." Sagde Zayn og prøvede at få kontrol over sin stemme hvilket faktisk lykkedes okay. "Zayn...." Hviskede Niall bekymret. Zayn kiggede hen på Niall og de vekslede sigende blikke. Zayn løftede mig i sine arme og uden et ord løftede han mig hen til hans værelse og åbnede med besvær døren. Han lagde mig i sengen og lagde sig selv ned bagefter. Jeg lagde mig mod hans bryst og lagde mit hoved på hans bryst. Jeg lukkede øjnene og følte mig... Tryg.

***

Zayns synsvinkel.

Da jeg vågnede var jeg så træt at jeg ikke engang orkede at åbne øjnene.... Men det føltes underligt... Det var helt koldt ved siden af mig... Og tomt? Jeg satte mig op med et sæt og kiggede hen på der var Tyra burde have ligget. Jeg rejste mig og tog hurtigt tøj på og skyndte mig hen mod køkkenet men uheldigvis var Niall også lige vågnet og jeg løb lige direkte ind i ham. Vi faldt begge bagud. "Undskyld Nialler." Unskyldte jeg. "Det er okay." Gabte Niall, rejste sig og gav mig en hånd. "Jeg er fuldstændig smadret." Sagde Niall og begyndte at gå mod køkkenet. "Så er vi to."  Sagde jeg og kløede mig i håret. "Så er vi tre." Sagde Liam der lige var gået ud af et af gæste værelserne. Vi stoppede alle tre og begyndte at grine ved det syn vi lige havde fået.

Der på jorden lå Harry og Louis sovende. De var åbenbart faldet i søvn på vej hen til køkkenet. Niall gik helt hen til deres hoveder og skreg højt. De hoppede begge forskrækket op og kiggede på Niall der sammen med Liam og jeg var ved at dø af grin. "Wow hvor er du sjov." Sagde Harry vredt. "I hahah skulle have hahaha set jer selv!" Skreg Niall af grin. "Never hit a woman never hit a woman!" Sagde Louis. "Hvis du ikke havde set det er jeg faktisk en mand." Sagde Niall. "Virkelig!?" Spurgte Louis overrasket. Niall rakte bare tunge til ham. Så gik vi alle ind i køkkenet.

Der stod Tyra og lavede bacon, æg, pandekager og frisk presset juice. "Årh hej drenge!" Sagde hun og sendte os et smil. Jeg kiggede på de andre drenge som også kiggede på hinanden. Vi kiggede hen på hende igen. Det her var rimlig mærkelig. At se hende gå fra totalt "ødelagt" til en mega glad pige det var usædvanligt. "Er du okay?" Spurgte jeg. "Ja sædfølgelig." Sagde hun som om hun aldrig nogensinde havde været ked af det. "I kan bare tag for jer men jeg skal lige på det lille hus." Lo hun og gik. De andre satte sig ned men jeg fulgte efter lidt tid efter hende. Jeg gik hen til toilet døren. Jeg kunne høre et *splat* og jeg vidste hun havde kastet op. Hun skyllede ud og vakede fingerne og åbnede døren. Hun fik et chok da hun så mig og hun stoppede op og så bare på mig. 

Jeg kiggede bebrejdende på hende med korslagte arme. Hun kiggede ned på hendes hænder. "Hørte du det?" Spurgte hun på grådens rang. Jeg gav hende et kram. Jeg havde ikke lyst til at se hende græde. "Ja Tyra.... Men lad være med at græde.... Det er ikke til at holde ud at se på.... Det får mig altid til at få det dårligt.... Men Tyra at lade som om intet er sket vil ikke gør et mindre sandt." Sagde jeg. Hun snøftede men lo så kort. "Det ved jeg godt." Sagde hun og trak sig ud af krammet for at tørre sine øjne. "Du ved jeg elsker dig ikke?" Grinte hun. Jeg lo med og nikkede. "Og du ved jeg elsker dig?" Hun grinte og nikkede også. Der stod vi som et par nikke dukker. Wow no shit sherlock!

***

Tyras synsvinkel.

Jeg havde ingen ide om hvad jeg skulle give Zayn i fødselsdags gave! Indtil jeg hørte det. Gud havde virkelig hørt mine bønner. Tak Gud! Niall var åbenbart kommet til at smadre Zayn 10 season version af FRIENDS så nu stod jeg med den bedste gave nogen sinde... Tror jeg... Zayn havde allerede åbent sine gaver fra drengen, Eleanor, Danielle, hans familie og nogle andre venner. Men det var kun mig, drengen, Eleanor og Danielle der var her sammen med ham nu. Han skulle holde en større fest med drengene og hans venner og familie hvor Danielle og Eleanor havde lovet at "baby sitte" mig. Drengene havde holdt godt øje med mig og lod mig ikke være alene med undtagelse af hvis jeg skulle på toilet. Det gjorde mig mere paranoid end hvis de bare lod mig være. Okay mere eller mindre. 

Jeg bed mig i læben og opdagede at de alle sammen kiggede på mig. De prøvede alle at holde deres latter inde... Uden held. Suk. Hvorfor er jeg så nem at distrahere? Jeg er bare så diskret. Suk igen. "Nå?" Sagde Zayn da de alle havde grinet af. Jeg rakte ham gaven som han smilende tog imod. Jeg bed mig hårdere i læben mens jeg så ham pakke gaven op. Han gispede og kiggede op på mig. "Det er da løgn!" Sagde han højt. Jeg smilte stort til ham. "Hvad er det?" Spurgte Niall og rejste sig fra sofaen. "FRIENDS alle 10 seasoner med.... Deres autografer på! Hvordan fik du fat i den her?" Spurgte han. "Jeg har mine kilder." Grinte jeg men forsatte hurtigt. "Min fætter Alex var gamle barndoms venner med Matt LeBlanc og gjorde ham engang en stor tjeneste og da Matt så blev kendt gav han Alex et job som deres make-up artist! Og han kender dem stadig idag så... Sådan fik jeg det altså." Forklarede jeg smilende. 

"Tusind tak." Sagde han og gav mig et kram. "Selv tak for alting." Mumlede jeg mod hans skulder. Han trak sig og kyssede mig på kinden. "Og også tak til jer drenge! Og Til Jer Danielle og Eleanor fordi i gider være min ven. WOW nu har jeg tre pige venner! Min far bliver så stolt..." Sagde jeg og det gik og for mig hvad jeg lige havde sagt. Jeg kiggede på Zayn som også kiggede på mig. Jeg sank en klump. "Er du okay?" Mimede han til mig så de andre ikke kun se eller høre det og jeg nikkede diskret. Zayn gav mig endnu et kram og jeg pressede hårdt øjnene i. Jeg måtte se at lære at tænke før jeg taler!

-------------------------------

Hej alle sammen! :D

Undskyld for vente tiden og de mange synsvinkeler og stave fejl men jeg skrev det her kapitel sent om aftenen og var træt xD :O

Jeg er meget ked af det her men der kommer nok til at gå lidt længere tid imellem kapitellerne fordi jeg er kommet med i et skuespil som jeg må øve ekstra meget på pga. at jeg først er kommet med nu fordi ham der skulle værre med flyttede sammen med hans mor som også var med i stykket. Men det varer kun til stykket er ovre og jeg vil gøre mit bedste for at skrive så meget jeg kan! :D 

Ja sådan går det nogen gange xD

Håber i har det godt!

Malle-Musen xx 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...