We got the beat-One Direction

Mød Tyra Bangs pigen der sidder aller bagerst i klassen som aldrig rækker hendes hånd op eller siger noget. Hun er også pigen der aldrig bliver inviteret til fester. Alle synes hun er en kæmpe taber men ingen ved hvordan hun har det med undtagelse af hendes bedste ven Audrey som er meget stilfuld, sød og aldrig lader Tyra i stikken. Tyra mistede hendes far da hun var ganske ung for han døde af kræft. Hendes mor er helt nede selvom der er gået 10 år og hun, Tyra, må også tage sig af hende. En dag møder Tyra en dreng på en rimlig speciel måde for han kommer nemelig til at spilde kaffe ud over hende. Drengen tager hende med hjem og de bliver hurtigt gode venner. Men hvad Tyra ikke vidste var at drengen hun den dag mødte er den dreng alle piger drømmer om at få. Nemlig Zayn Malik.....

16Likes
28Kommentarer
2990Visninger
AA

22. I havn't told you anything... But maybe the words will come in anger.

Zayn så først forvirret på mig så åbnede han tøvende munden, lukkede den og kiggede igen forvirret på mig. Jeg hoppede ud af sengen og skyndte mig at tage noget ordenligt tøj på. Zayn rejste sig langsomt og kiggede spørgende på mig men jeg havde for travlt med at tænke til at svare på hans spørgende blikke. Han fulgte bare mit eksempel og tog noget tøj på. Jeg tænkte som en gal. Jeg skulle møde mine brødre.... + min mor... Det havde jeg ikke lige tænkt på. Jeg vidste hverken hvordan hun ville ragere elle hvordan jeg selv ville reagere. Jeg stod et øjeblik og tænkte hvad mit næste trak skulle være men besluttede mig for at vente på Zayn. 

Han var hurtigt færdig og vi gik sammen hen ud til gangen og tog vores overtøj og fodtøj på. "Tyra?" Sagde Zayn men jeg var så diskret at jeg næsten ikke hørte ham. Jeg åbnede døren og gik ned mod bilen. Jeg hørte han sukkede og tog bilnøglerne og gik efter mig. Lige nu var jeg i min helt egen verden. "Tyra." Sukkede Zayn. Jeg satte mig ind i bilen og det samme gjorde han. Han startede bilen uden et ord mere og begyndte at køre. 

Da vi var halv vejs sagde han igen mit navn og jeg kiggede denne gang på ham for at vise han havde min fulde opmærksomhed. "Hvad skal vi henne på hospitalet?" Spurgte han mig og sendte mig et bekymret blik. "Mine brødre er der." Svarede jeg tøvende og smilede et beroligende smil til ham. Han nikkede og sendte mig et forsigtigt smil. Min hals føltes tør og mine hænder svedige. Han lagde en hånd på mit lår og jeg tog hurtigt fat i den og klemte den hårdt. Han sendte mig endnu et bekymret blik. Jeg var glad for at Zayn var her. Han var der altid for mig. Every Day, Every Nigth. Jeg løftede hans hånd og kyssede den på bagsiden. "Tak." Hviskede jeg mod den. 

Jeg kyssede den igen og tilføjede "Fordi du altid er der for mig." Jeg så på ham og han bed sig i læben for ikke at smile som en idiot. Men han var nu den sødeste idiot jeg kendte. Jeg lo lavt af mig selv. Zayn stoppede foran hospitallet og slap tøvende min hånd, spændte sin sele op og steg ud. Jeg gjorde det samme og vi gik mod indgangen sammen. Ved skanken sad en ældre dame med røde briller, rød-gråt har og et stramt ansigts udtryk. Hun kiggede op på os og løftede et afventende øjenbryn. "Øhm... Vi skal besøge Charlotte Bangs?" Sagde jeg langsomt. Hun kiggede i sine papirer hun havde foran sig og sendte mig et halv hjertet smil. "Stue 25." Sagde hun kort. Jeg gjorde et nik med hovedet som tak og gik mod elevatoren med Zayn i hælende. 

Elevatorens døre lukkede bag os og Zayn tog forsigtigt min hånd. "Det hele skal nok gå okay?" Sagde han. Jeg nikkede og sendte ham et stramt smil. Dørene gik op og vi gik ned af hospitals gangen og vi fandt sammen stue 25. Jeg slap Zayns hånd og åbnede døren ind til stuen. Vi gik ind og det var et hvidt rum med en seng og et lille bord. Det var rimlig stort i forhold til at det kun var min mor der var herinde. Men sengen var tom og det var kun Austin og Justin der var derinde. De kiggede op og sendte mig et stor smil. Jeg løb hen til dem og omfavnede dem begge på en gang. De grinte af mig mens jeg kneb øjnene hårdt sammen. Hvor har jeg savnet dem! 

"I ved ikke hvor meget jeg har savnet jer." Grinte jeg mod deres skuldre. Jeg trak mig ud af krammet og kiggede på dem. "Vi har også savnet dig søs." Sagde Austin og rodede rundt i mit hår. Jeg grinte af ham og slog ham på maven. Justin grinte af mig og prikkede mig drillende på maven hvilke også fik mig til at grine. Jeg kiggede hen på Zayn som smilte af os. Austin og Justin kiggede i samme retning som mig og fik øje på Zayn. "Tyra hvad har du nu lavet?" Drillede Justin. Da jeg ikke svarede og bare blev ved med at stirre på Zayn spurgte Austin "Og hvem er du så?" "Jeg hedder Zayn." Sagde Zayn. Justin og Austin kiggede på hinanden og sendte mig et hvad-er-det-du-ikke-har-fortalt-os blik. "Øhm han er ligesom min... Kæreste." Mumlede jeg og kiggede på mine fødder men kiggede så hurtigt op igen for at se deres reaktion. 

De sendte hinanden sjove sigende blikke og kiggede så på mig også på Zayn. "Jamen så skal han da lige bestå familiens test!" Sagde Justin. Jeg rystede på hovedet af dem. "Det sker jo ikke så tit det her for Tyra." Grinte Austin og jeg slog mig selv i ansigtet. "Taaaaaaaaaak." Sagde jeg langtrykket og rullede øjne af dem. Zayn gik hen ved siden af mig og hviskede i mit øre. "Det gør bare det hele bedre... Du er alt for gode til de fleste." Jeg rødmede og kiggede ned. "Det er du vidst alene om at synes." Mumlede jeg lavt. Han grinte af mig og klappede mig på hovedet som om jeg var en hunde hvalp. Jeg lo stillede af ham. Austin og Justin sukkede. "Nå men vi kom fra den test..." De sendte igen hinanden nogle sigende blikke. De gik et skridt frem. "Ved du hvordan man springer et toilet i luften?" Spurgte Austin. Har jeg fortalt at de ligner hinanden fuldkommen udover at Justin har et ar på kinden fra engang hvor et toilet bræt fløj ind i ansigtet på ham? Nej okay... Zayn åbnede munden og kiggede forvirret på dem. "Øhm... Nej?" Sagde han forvirret. "Ud det ser ikke godt." Grinte Justin.

"Du har så meget at lære endnu." Sagde Austin. Min mobil ringede pludselig og jeg hoppede forskrækket. Jeg tog mobilen op ad lommen. "Hallo det er Tyra." Sagde jeg. "TYRA! Hvor er i?" "Hvem er det?" Spurgte jeg langsomt. "Det er Niall..." "Og Louis" "Og Harry" "Og Liam." "Og hvorfor har i ikke noget mad!?" Spurgte Niall. "Hvordan ved du vi ikke har noget mad?" Spurgte jeg. "Vi er hjemme ved jer men i er her ikke og køleskabet... TOMT!" "Hvorfor er i hos os?" Spurgte jeg. "Niall var sulten og havde selv ikke noget mad så han kørte hen for at vække os alle sammen for at få os til at købe noget mad til ham. Men i har ikke noget." Sukkede Louis. Jeg grinte højt af dem. "Men endnu vigtigere hvor er i?" Spurgte Harry. "Dem vigtigere end mad... Yeah rigth." Mumlede Niall. "Det hørte jeg godt Niall." Sagde jeg. "Vi er på hospitallet." Forsatte jeg. "Hvad er der sket?! Nej vi kommer straks." Sagde Liam og lagde på før jeg kunne nå at sige et ord. 

"Surprise Niall, Harry, Liam og Louis kommer." Mumlede jeg og tog mobilen tilbage i lommen. Døren gik op og ind kom min mor. Hun stoppede op da hun fik øje på Zayn og jeg. 

Zayns synsvinkel

Tyras mor sendte Tyra et forsigtigt smil som Tyra slet ikke gengældte. Nej hun så vred ud. "Hej min skat." Sagde hun. Tyra rystede på hovedet. "Hvad er der?" Spurgte Charlotte. "Troede du virkelig at jeg ikke længere var sur på dig!?" Spurgte Tyra vredt. Jeg kiggede på Tyras brødre. De stod ligesom mig og vidste ikke helt hvad de skulle gøre. "Hvorfor er det egentlig at du er sur på mig!?" Spurgte Charlotte. Jeg kunne se Tyra var ved at koge over. Jeg lagde en forsigtig hånd på hendes skulder men hun rystede den irriteret af. "Hvorfor jeg er sur på dig? Det ved jeg ikke måske fordi du ikke fortalte mig en skid og du har vidst siden jeg mødte Zayn!" Hvæsede hun. Så det var det det hele var omkring. Det var derfor hun var så vred og såret. 

Jeg var en smule chokeret. Både fordi Tyra var så utroligt sur på hendes. Jeg havde aldrig set hende så sur. Og så fordi at hendes mor virkede utroligt lige glad. Jeg ved ikke hvad der skete med hende. De andre gange jeg havde set hende havde hun virket som sådan en der tog sig af alt og alle. Men nu virkede det som om hun havde givet alt det op som hun havde prøvet at tage på sig. "Jeg ville bare ikke såre dig!" Sagde Charlotte. "Nå hvordan går det så for dig?" Vrissede Tyra. "Lad være med at vrisse af mig. Jeg er din mor!" "Du virker ikke som min mor!" "Hvad skal det betyde?" Spurgte Charlotte faretruende højt. "Zayn har været der mere for mig end du har!" Sagde Tyra irriteret. "Tyra." Sagde jeg for at få hende til at tale ordenligt til sin mor. 

"Hold mund Zayn." Sagde hun surt. Jeg var lige glad med at hun havde sagt hold mund til mig men hun skal tale ordenligt til sin mor. "Du ved udmærket godt hvor svært jeg har haft det i skolen men alligevel gjorde du ingenting!" Halv råbte Tyra. "Måske hvis du kunne finde ud af at få dig nogle venner!" Råbte Charlotte højt. Tyra stivnede og kiggede lamslået på hendes mor.

Tyras synsvinkel

Jeg fik tåre i øjnene. Det har var et ømt punkt og alligevel havde hun stykket i kniv i ryggen på mig. Jeg ved jeg havde sagt noget der var over stregen men det her gjorde ondt. Jeg gik med faste skridt mod døren, åbnede den og smækkede den hårdt i bag mig. Jeg løb ned af gangen mens tårene trillede ned af mine kinder selvom jeg ville gøre alt for at få dem til at stoppe. Jeg løb direkte ind i en dreng og da jeg kiggede ordenligt på ham så jeg det faktisk var Niall og de andre stod ved siden af ham. "Tyra?" Han kiggede spørgende på mig men jeg omfavnede ham og græd stille mod hans skulder. "Tyra?" Sagde han forvirret. 

Der blev lagt et par hænder på mine skuldre bag fra og jeg slap Niall og drejede rundt. Det var Zayn og han slog hans arme rundt om mig og jeg gengældte hans kram. Austin og Justin var også kommet. Jeg trak mig ud og tørrede tårene væk med et lille smil. "Tyra altså du ved godt men kun må have en kæreste ikke?" Spurgte Justin og hentydede til Niall, Louis, Harry og Liam. Jeg lo kort. They always cheer me up. "Årh ja... Austin og Justin det her er Niall... Harry... Liam... Og Louis." Begyndte jeg og pegede på dem en efter en. "Og det her er min irriterende store brødre." Sagde jeg og lagde en arm omkring hver deres skuldre. "Måske siger du vi er irriterende nu men inderst inde elsker du os!" Sagde Justin. "Ja og det er det der skræmmer mig!" Lo jeg. 

***

Der var gået en dag siden jeg var på hospitallet. Jeg havde ikke sagt farvel til min mor. Louis havde fået snakket meget med Austin og Justin om gode jokes. Jeg havde fået tænkt meget om det hele og jeg havde taget en beslutning. Zayn sov da det var rimlig sent om natten. Jeg havde pakket mine ting og skrevet et brev til Zayn. Jeg sad lige i øjeblikket bare og kiggede på ham. En tåre forlod mit øje og ramte Zayns kind. Jeg kyssede den væk og hviskede. "Farvel Zayn.. For nu..." Jeg rejste mig, lagde brevet på det lille natbord og sendte Zayn et sidste blik inden jeg gik.

---------------------------------------

Hej alle sammen!

Så det er valentines dag....

Ja det eneste jeg har lavet i dag er at høre Cher Lloyd og Olly Murs musik....

#ForeverAlone xD

Nå hvad synes i? Og undskyld for det korte og lidt underlige kapitel....

Hvad tror i der sker nu? Hvad er det for en beslutning Tyra har taget? Hvad tror i der står på brevet Tyra har skrevet? Hvordan tror i Zayn reagere når Tyra lige pludselig ikke er der længere?

Stay Strong Folkens xD

Jeg ved ikke lige hvor det kom fra...

Lots Of Love Malle-Musen :* <3

Og Happy Valentines Day! :* <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...