We got the beat-One Direction

Mød Tyra Bangs pigen der sidder aller bagerst i klassen som aldrig rækker hendes hånd op eller siger noget. Hun er også pigen der aldrig bliver inviteret til fester. Alle synes hun er en kæmpe taber men ingen ved hvordan hun har det med undtagelse af hendes bedste ven Audrey som er meget stilfuld, sød og aldrig lader Tyra i stikken. Tyra mistede hendes far da hun var ganske ung for han døde af kræft. Hendes mor er helt nede selvom der er gået 10 år og hun, Tyra, må også tage sig af hende. En dag møder Tyra en dreng på en rimlig speciel måde for han kommer nemelig til at spilde kaffe ud over hende. Drengen tager hende med hjem og de bliver hurtigt gode venner. Men hvad Tyra ikke vidste var at drengen hun den dag mødte er den dreng alle piger drømmer om at få. Nemlig Zayn Malik.....

16Likes
28Kommentarer
2850Visninger
AA

23. I don't care what they say I'm in love with you... We'll always be better together!

Jeg rejste mig så sengen var helt tom. Tyra var sikkert stået tidligt op. Jeg hoppede i et par grå jogging bukser og en hvid t-shirt. Drengene havde sovet her hvilket jeg ikke havde noget imod. Jeg gik ind i køkkenet hvor de alle sad... undtaget Tyra. "Hey." Sagde jeg. "Godmorgen." Gabte Niall. "Har i set Tyra?" Spurgte jeg. "Er det ikke dit arbejde?" Drillede Louis. Jeg rullede øjne af ham og forsatte min jagt efter at finde hende.Jeg tjekkede alle steder hun normal befindede sig... Også tjekkede jeg alle de steder hun aldrig var og hun var ingen steder. Jeg gik bekymret ind på mit værelse og kiggede rundt. Der var noget der havde ændret sig... Det var som om... At der manglede noget. Et eller andet som jeg ikke kunne sætte min finger på.

Mit blik faldt på et tilfældigt sted som var på natbordet. Jeg kneb øjnene sammen. Der lå en seddel.  Jeg gik langsomt hen og tog den op i mine hænder jeg læste den mens jeg gik med køkkenet. 

Kære Zayn.
Jeg har taget en beslutning. Jeg har besluttet at jeg er nød til at tilbringe den sidste tid min mor måske har tilbage sammen med hende. Jeg ved ikke om det går bedre eller værre med hende men jeg elsker hende og er nød til at være sammen med hende og lade være med måske at bruge hendes sidste tid på alle mulige andre... Selv ikke på dig. Zayn hun har brug for mig og selvom jeg har svært ved at indrømme det har jeg også brug for hende. Ud anset hvad jeg prøver at sige til mig selv vil hun altid være min mor. Jeg er sikker på at der vil komme en tid hvor jeg er klar til at være sammen med dig, de andre drenge, Eleanor og Danielle, og Audrey. Jeg har skrevet et brev for hvis jeg skulle sige det til dig ansigt til ansigt ved jeg at du aldrig ville havde ladet mig gå... Og jeg ville aldrig havde ladet mig selv gå. Det jeg egentlig prøver at sige er at jeg har brug for en pause... En pause fra os.
Jeg elsker dig.
Tyra.

Jeg stod nu i køkkenet og kiggede på brevet. Teksten ville ikke rigtigt sive ind. "Zayn?" Sagde Harry spørgende, Jeg kiggede op. Jeg krøllede vredt brevet sammen og kastede det irriteret hen til dem. Jeg slog hårdt min hånd ind i væggen og gled langsomt ned af den og begravede ansigtet i mine hænder. Jeg fattede det ikke. Det sved i mine øjne. En hånd blev lagt på mit knæ og jeg kiggede fortabt ind i Nialls triste ansigt. "Det er jeg ked af man..." Sagde han. Han rejste sig igen og jeg fulgte hans eksempel. "Men du bliver nød til at give hende plads." Sagde Louis forsigtigt. "I fatter det ikke vel? Jeg elsker hende!" Sagde jeg som om han lige havde slået mig i ansigtet. "Zayn prøv og tænk på hvordan hun må havde det! Hendes mor har fået kræft!" Sagde Liam. "Jeg ved det undskyld." Sukkede jeg. Jeg slog ud i luften og ramte uheldigvis et af bordene. Jeg hørte en ubehaglig knæk lyd og jeg lavede en lille pive lyd. "Okay er der en af jer der vil køre mig på hospitallet nu?" Spurgte jeg skingert.

De kiggede med store øjne på mig indtil jeg brød ud i et smertes hyl og fik vækket dem til live. "Jeg skal nok køre dig!" Sagde Niall og skyndte sig ud for at finde sine bilnøgler. Jeg gik jamrende efter ham og fik med besvær mine sko på. Vi gik ned til Nialls bil og jeg fik sat mig ind og Niall spændte min sele for mig. Han satte sig ind på fører sædet og startede bilen. "Tak Niall." Sagde jeg. "Skulle det være en anden gang." Smilte Niall forsigtigt. Det gjorde forfærdeligt ondt og jeg var nød til at bide mig selv i læben for ikke at skrige. Niall stoppede bilen ude foran hospitalet og skyndte sig ud og fik hjulpet mig med ud. Vi gik hurtigt ind i bygningen og hen til skranken. Der sad en dame der nok var ca. midt i 30-erne. "Hej min ven her har slået sin hånd." Sagde Niall hurtigt. Hun kiggede et øjeblik på mig hvorefter hun kiggede på min hånd. "Okay... Du skal gå op på første etage til runkenfotografering." Sagde hun.

Tyras Synsvinkel

Katy Perrys "The One That Got Away" kørte rundt i hovedet på mig. Især det første i omkvædet. In another life I would be your girl. Det passede perfekt til hvordan jeg havde det nu. Hvis mit live ikke var sådan her ville jeg være sammen med Zayn lige nu. Ja og forresten var det min fødselsdag idag. Jeps jeg bliver 19 år... Det er den værste fødselsdag nogensinde... Min far er død af kræft, min mor ligger syg med samme sygdom som tog livet af min far, Zayn og jeg havde slået op eller jeg havde slået op med Zayn og mine brødre kunne ikke være fordi de skulle havde aftalt noget med deres arbejde så de kunne tage fri og være hos min mor. Min mor og jeg havde fået snakket tingene igennem. Hvor er jeg nu tænker I måske- Ja jeg var på vej ned af elevatoren. Jamen hvorfor er jeg det? Jeg skulle besøge min far på kirkegården. Det var noget tid siden jeg havde besøgt ham. Måske fordi der har været så mange andre ting inde i mit hovedet. 

Elevatoren stoppede på første etage fordi elevatoren der skulle gå helt ned var gået i stykker så.... Okay hvad ved jeg jeg ved bare at elevatoren ikke kunne køre helt ned. Jeg gik ud og kiggede mig lidt omkring efter en trappe. Mit blik landede på en lys-håret dreng som sad og ventede på en stol. Vores blik mødtes og jeg gispede og trådte et halvt skridt tilbage. Han lavede store øjne og åbnede munden. Niall. Jeg fik hurtigt øje på trappen og skyndte at løbe ned af den. Jeg løb hurtigt ud af dørene ud til parkerings pladsen. Jeg løb i retning mod kirken og kiggede ikke tilbage en eneste gang før jeg var der. 

Jeg stoppede selvfølgelig op da jeg var nået kirken. Jeg stop for en tid og fik min vejr trækning under kontrol.Jeg gik langsomt ind på kirkegården og fandt hurtigt min fars gravsten. Jeg satte mig ned ved siden af den og lænte mig en smule opad den. "Hej far... Dig har jeg ikke set i lang tid." Mumlede jeg og pillede lidt ved noget mos der var på gravstenen. "Far.... Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal gøre." Begyndte jeg. "Eller hvor jeg skal starte... Men jeg tror jeg vil fortælle dig hvor landet ligger." Jeg holdte en lille pause for jeg forsatte. "Mor har fået kræft... Og jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal tro.... Jeg ved ikke engang om hun er i bedring eller og det går værre. Også... Jeg ved hvad du altid har sagt om drenge.." Grinte jeg lavt. 

"Men jeg troede virkelig jeg havde fundet den rigtige... Eller det ved jeg jeg har... Han er perfekt men alligevel kan jeg ikke være sammen med ham eller... Jeg ved ikke hvad jeg skal tro længere..." Sagde jeg trist. "Men idag er jo min fødselsdag og mit største ønske var at alt ville blive som før... Før mor fik kræft..." Jeg lukkede fortivellet øjnene og orkede ikke at åbne dem eller rejse mig så til sidst faldt jeg i søvn.

Nialls synsvinkel

Tyra løb hurtigt væk og jeg sad tilbage med åben mund og vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Dørene Zayn var gået ind ad gik op og han kom ud og satte sig ved siden af mig. "Lægerne siger at den kun er alvorligt forstuvet." Sukkede Zayn og vidste en forbindet hånd frem. Jeg lukkede munden og nikkede. Men endnu engang måtte jeg åbne munden på hvid gab da den næste person gik op ad trappen. Den lys-hårede pige som jeg havde set så mange gang kiggede pludselig på Zayn og mig. "Perrie?" Hviskede Zayn. Hun gik hen til os med et smil som umuligt kunne betyde noget godt. "Hey drenge." Sagde hun. "Hvad laver du her?" Spurgte jeg køligt. "Jeg er her bare fordi min kæreste skulle have taget en blod prøve." Sagde hun og lagde tryk på ordet kæreste og kiggede med et overleget blik på Zayn. Jeg kunne se hvordan Zayn var ved at koge over. Det var nok ikke lige det han ville vide lige nu. Han rejste sig hurtigt og råbte:"Jeg er lige glad med om du så går og knepper til højre og til venstre men bland mig uden om!" Og med de ord skred han. 

"Zayn!" Råbte jeg efter ham og rejste mig for at gå efter ham. Men jeg stoppede i en bevægelse og kiggede på Perrie. "Du ved godt at han aldrig ville komme tilbage til dig? For han er kommet over dig og han elsker en anden." Sagde jeg hårdt og kiggede hende i øjnene. Hun trak på skuldrene og gik. Jeg stod et øjeblik og kiggede ud i luften. Ja han elskede virkelig Tyra. Jeg skyndte mig efter lidt tid ned for at finde ham men han var over alle bjerge. Jeg sukkede og gik ud til min bil for at køre tilbage til Zayns lejlighed. 

***

Jeg smed min jakke og sko og gik ind til de andre drenge der sad i sofaen og snakkede lavmælt. "Zayn er ikke her er han?" Spurgte jeg. De kiggede op på mig og rynkede alle panden. "Nej var han ikke sammen med dig?" Spurgte Louis. Jeg sukkede udmattet og smed mig ned i sofaen. "Jo men vi mødte Perrie og så løb han væk." Også begyndte jeg at genfortælle hele historien om hvordan jeg havde set Tyra og hvad der var sket da Perrie kom. Der var helt stille da jeg havde fortalt færdigt. "Han skal nok komme tilbage når han er køllet ned igen.." Forsikrede Liam os. Jeg nikkede langsomt men dog ikke helt over bevist.

***

Da Zayn stadig ikke var kommet om morgenen tog vi ud og ledede efter ham. Vi have delt os i 3. Harry og Louis havde taget en bil så Louis kunne køre og Harry kunne løbe ud hvis de fik øje på noget.Liam og jeg gik hver for sig. Vi havde ledt i ca 2 timer nu uden at havde fundet et eneste spor efter ham. Jeg løb over en græs plæne og var nu ved kirken. Jeg sukkede. Jeg kunne ligeså godt se derinde også. Jeg gik derind og spejdede ud over kirke gården. "Zayn!?" Råbte jeg og gik rundt mellem gravene. Jeg skreg da jeg så en person sove opad en grav sten. Jeg tog mig selv til hjertet. Det største chok var nok at jeg faktisk kendte personen. Jeg satte mig overfor hende og ruskede blidt i hende. "Tyra?" Sagde jeg og ruskede endnu mere i hende. Jeg lagde en hånd på hendes kind som var iskold. Hun åbnede langsomt øjnene og kiggede tomt ind i mine. 

Hun sendte mig et skævt smil. "Hej Nialler." Hviskede hun hæst. "Tyra.. Hvad laver du her?" Spurgte jeg. Hun pegede på gravstenen. Jacob T. Bangs stod der med fed skrift. "E-er d-det din f-far?" Stammede jeg forsigtigt. Hun nikkede et sammentrykende ja og sendte mig et trist smil. "Tyra... Har du ligget her hele natten?" Spurgte jeg. Hun nikkede endnu engang. "H.... Hvor skal du hen nu?" Spurgte jeg. "Aner det ikke." Hviskede hun. Jeg tøvede et øjeblik men spurgte så:" Kan du selv gå?" Hun trak på skulderne. Jeg løftede hende forsigtigt op i mine arme og begyndte at gå afsted med hende. "Både dig og Zayn har vidst haft en hård nat." Mumlede jeg. Hun kiggede uroligt på mig men jeg rystede på hovedet for at vise hende det ikke var noget hun skulle bekymre sig om. 

Da jeg kom ind i Zayns lejlighed så jeg at de andre drenge også var her på grund af at deres sko var her. Jeg kunne så ikke se om Zayn var her. Jeg gik ind i stuen stadig med Tyra i armene. Drengene kiggede op fra sofaen og så hen på mig. Louis rejste sig brat og kiggede fra Tyra i mine arme op til mig. "Hvad... Hvor... Hvordan?" Spurgte Louis. "Jeg fandt hende på kirkegården ved hendes fars grav." Mumlede jeg og lagde hende i sofaen hvor drengene havde fået gjord plads til hende. Hun åbnede øjnene og prøvede at sætte sig op men hun kunne ikke. "Hvor er Zayn?" Hviskede hun uroligt. "Det ved vi ikke endnu love." Sagde Louis og strøg noget hår væk fra hendes ansigt. Hun bed sig i læben. "Men du bliver nød til at hvile dig Tyra." Sagde Harry. "Men.." "Ikke noget men vi skal nok finde ham." Sagde Liam. Hun sukkede men nikkede så. Vi rejste os alle med undtagelse af Tyra selvfølgelig og skulle til at gå da hun kaldte. 

"Er der ikke nok en der vil blive her?" Spurgte hun.Vi kiggede på hinanden og jeg mumlede til drengene at jeg nok skulle blive.  Jeg satte mig ind til hende og tog hendes hånd. "Hvad nu hvis i ikke finder ham?" Sagde hun. "Vi skal nok finde ham." Sagde jeg. "Men se at få hvilet dig." Sagde jeg. "Vil... du ikke nok synge for mig?" Spurgte hun forsigtigt. Jeg nikkede og begyndte at synge Little Things. Hun lukkede øjnene og da jeg havde sunget færdig sov hun allerede. 

***

Tyras synsvinkel

Jeg vågnede op nogle timer efter og vidste ikke hvor jeg var. Men så kom det hele tilbage til mig i en stor strøm af følelser og billeder inde i mit hoved. Jeg rejste mig og gik ind i køkkenet hvor Niall stod og lavede mad. "Hej.." Sagde jeg forsigtigt. Niall vendte sig forskrækker rundt. "Undskyld." Mumlede jeg med et lille smil. "Nå så du er vågnet." Sagde han. "Nej jeg går i søvne." Lo jeg lavt. Niall åbnede munden men blev afbrudt af nogle stemmer ude fra gangen. Vi gik begge ind i stuen hvor Harry, Louis, Liam.... Og Zayn stod. Jeg sank en klump da han fik øje på mig.

----------------------------

Hej alle sammen :D

Nå hvad tror i nu der sker? xD

Hvad sker der når Zayn og Tyra møder hinanden igen? Tror i Zayn bliver sur? Tror i de vil komme sammen igen? Eller vil de bare hade hinanden forevigt nu? 

Undskyld for sproget i den her -_- xD

Undskyld stavefejl men jeg er så syg at jeg snart tror jeg nyser min hjerne ud og jeg kan næsten ikke se skærmen fordi mine øjne hele tiden løber i vand :( xD

Oh og en ting til ;) Jeg har faktisk lagt det her kapitel med Tyras fødselsdag ud på min egen fødselsdag <3 Nemlig den 20 feb :D <3

Lots of Love Malle-Musen ;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...