We got the beat-One Direction

Mød Tyra Bangs pigen der sidder aller bagerst i klassen som aldrig rækker hendes hånd op eller siger noget. Hun er også pigen der aldrig bliver inviteret til fester. Alle synes hun er en kæmpe taber men ingen ved hvordan hun har det med undtagelse af hendes bedste ven Audrey som er meget stilfuld, sød og aldrig lader Tyra i stikken. Tyra mistede hendes far da hun var ganske ung for han døde af kræft. Hendes mor er helt nede selvom der er gået 10 år og hun, Tyra, må også tage sig af hende. En dag møder Tyra en dreng på en rimlig speciel måde for han kommer nemelig til at spilde kaffe ud over hende. Drengen tager hende med hjem og de bliver hurtigt gode venner. Men hvad Tyra ikke vidste var at drengen hun den dag mødte er den dreng alle piger drømmer om at få. Nemlig Zayn Malik.....

16Likes
28Kommentarer
2869Visninger
AA

1. Jeg hader bare kaffe!

Jeg gik ind i klassen og satte mig ned på min sædvanlige plads helt nede aller bagerst i klassen. Jeg kiggede over på Audreys plads. Hun var her ikke så hun var sikkert syg. Fedt! Århh sarkasme er en fantastisk ting.

Jeg dækker mit røde hår med min lyse lilla hue. Jeg havde en skjorte på, en sort trøje, en par stramme jeans og et par sneakers på og mere behøvede jeg ikke for at overleve dagen. Eller det var svært at overleve uden Audrey men det gik nok... Håber jeg. Første klokke ringer og jeg synker en smule ned i stolen.

Da sidste klokke ringer kan jeg gå glad ud af klassen. Eller det troede jeg i hvert fald. Da jeg havde pakket mine ting og gik med døren spændte Alyson, klassen populære elev, ben for mig og jeg falder så lang jeg er. Jeg sætter mig op under grin fra hele klassen. Jeg sunder mig lidt og rejser mig så op. Jeg løber hurtigt ud af klassen ja faktisk løber jeg hurtigt væk fra skolen.

Jeg stopper op foran en kaffe bare langt væk fra skolen. Ikke fordi jeg kan lide kaffe nej tværtimod så hader jeg kaffe. Men jeg kunne ikke trække vejret og jeg havde side stik. Jeg vender om og begynder at gå men jeg når ikke længere end et skridt før jeg støder ind i en dreng og hans kaffe ryger ud over mig. "Auuvv!" Udbryder jeg da kaffen er brand varm.

"Ohh Sorry. Havde ikke set dig det må du virkelig undskylde!" Siger drengen jeg er stødt ind i. "Det er okay." Siger jeg men det gør forfærdeligt ondt. "Vil det ikke med mig hjem så jeg kan finde noget nyt tøj til dig?" Spørger han stille. Jeg nikker taknemmeligt og bliver nød til at klemme mine øjne hårdt sammen for ikke at græde over smerten  på min mave der var kaffen har ramt.

Efter 10 minutters køre tid er vi på vej op ad elevatoren. Jeg undgår hans blik selvom han bliver ved med at sende mig små side blikke. Jeg tvinger mig selv til at kigge ham i øjnene og han sender mig et lille skævt smil som jeg tøvende gengælder. Det siger bing og elevatoren stopper op på 13 etage. Han går ud med mig i hælene og låser døren op ind til hans lejlighed.

Lige da jeg træder ind i lejligheden kan jeg allerede se at det er en dyr en. Det er sådan en som mig og min mor aldrig nogensinde ville kunne bo i uanset om jeg så sparer op hele mit lange liv. Jeg tager mine sko af og stiller dem fint på plads og træder ind i stuen og min kæbe falder helt ned så den kan række. Wow det her var vidst det man kalder luksus. Det var mere en dobbelt så stort som mig og min mors lille lejlighed.

Drengens grin lyder ved siden af mig da han ser min reaktion. Jeg kigger ned og rødmer som en tomat. Han griner bare endnu mere og jeg rødmer endnu mere om det er muligt. "Kom" Siger han og gør et nik med hovedet i retning mod en dør som nok er ind til hans værelse. Jeg følger langsomt efter ham ind i rummet. Jeg kigger op og må endnu en gang måbe. Okay det her er hvad man kalder luksus.

Han går over mod er skab og finder en hvis t shirt frem og kaster den til mig. "Tak." Siger jeg meget stille og sender ham et lille smil. "Så lidt." Siger han glad. Jeg tager min skjorte af og ser på ham. "Gider du?" Spørger jeg og vifter med hænderne. Han griner endnu engang. "Selv følgelig!" Griner han og vender sig rundt. "Tak..." Siger jeg og hiver den sorte trøje over hovedet og tager den hvide t shirt på som han har givet mig.

"Sådan.." Siger jeg og han vender sig om og kigger på mig igen. "Nå men hvad hedder du så?" Spørger han og sender mig et strålende smil. "Jeg hedder." Jeg rømmer mig og siger en smule højere. "Jeg hedder Tyra." Han nikker og gentager langsomt mit navn. "Må jeg så bede om dit navn?" Siger jeg og smiler til ham. "Mit navn er Zayn." Jeg nikker og smiler  mit bedste smil til ham.

Vi går ind i stuen igen. "Men hvad skal jeg gøre med din t shirt vil du ikke have den igen?" Spørger jeg en smule dumt. "Haha jo men behold du den bare i hvert fald ind til videre men hvis du har min t shirt har jeg en undskyldning for at se dig igen." Og nu rødmer jeg for alvor. Ville han virkelig se en taber som mig igen?

En dør åbner og lukker og snart høres en stemme med en meget irsk acent. "Jeg er her nu Zayn men de andre kommer nok først om 10 min. for Lou og Hazza skulle lige nå noget og Liam bliver bare lidt forsinket spørg mig ikke hvorfor!" Siger den irske stemme og snart står han inde i rummet og kigger fra Zayn til mig og til Zayn igen. Han smiler et strålende smil til mig og griner så stille.

"Århh Niall du er umulig!" Siger Zayn og sukker. Nå så ham den anden dreng hed åbenbart Niall. Sødt. "Zayn vil du ikke introducere mig til din lille ven her?" Spørger han sukker sødt. Jeg kigger ned og opdager at jeg jo har Zayns trøje på. Var det derfor han grinte? Ohhh garrdd!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...