Diverse noveller.

Nogle noveller jeg har skrevet. Der kommer nok en ny en gang i mellem.

2Likes
2Kommentarer
470Visninger

1. Snørebåndet

Det var en sensommeraften. Der rørte sig ikke en vind. Vejret var mildt, og solen næsten gået ned. I vinduet på anden etage længst til højre, stod en dreng og kiggede ud på den grå gade. Han tænkte stille for sig selv. Drengens forældre var ikke hjemme og havde ladt ham alene hjemme. Han havde ikke fået nogen bestemte instruktioner om hvornår han senest skulle i seng, ej heller nogen formaninger om at låse døren. Faktisk havde hans forældre ikke sagt andet end, at de tog i byen. Intet om hvornår de kom hjem, eller om at han skulle passe på sig selv.

Lejligheden var utrolig tom. Men det var den jo også næsten altid. For det meste kom drengens forældre sent hjem. Hver morgen lå der en post-it seddel på køkkenbordet med beskeden: Der er en madpakke i køleskabet. Men det var ikke altid sandt. Faktisk næsten aldrig. Måske var det fordi det var den samme seddel. Den blev bare liggende på bordet. Ingen gjorde noget for at flytte den, og hver morgen lavede drengen selv en madpakke, bestående af knækbrød med pålæg. Så gik drengen i skole. Når han så kom hjem fra skole var der ingen hjemme. Så lavede drengen sine lektier mens han spiste en ostemad eller to og drak et glas kærnemælk. Kl. 18.00 plejede drengen at lave aftensmad til sig selv af noget der stod i køleskabet, som hans forældre havde købt. I det hele taget så drengen ikke meget til sine forældre. De kom næsten kun hjem for at sove. Enkelte gange kom de for at hente noget, læsse en masse varer af på køkkenbordet eller bare lægge nogle pengesedler, som drengen skulle købe ind for.

Mens drengen stod og kiggede ud på den øde gade, tænkte han, at han faktisk ikke vidste hvad de mennesker han kendte som ”mor” og ”far”, hed. I skolen snakkede mange af de andre børn om deres forældre, deres navne, hvor gamle de var, hvad deres arbejde var og hvor mange penge de tjente. Drengen vidste ikke noget af dette om hans forældre. Men der var alligevel aldrig nogen der spurgte drengen om hans forældre. Han var nærmest usynlig for dem, selvom han gjorde alt man skal gøre for at være en god elev. Han sad ofte på sin plads i det nederste hjørne af klassen, og betragtede alle de andre. Han blev aldrig spurgt om noget af læreren. Ingen snakkede til ham. Han var der bare. Som et møbel, en genstand folk bare var vant til. 

Det var nu blevet helt mørkt udenfor og gadelygterne blev tændt. Fra et af gadehjørnerne kom en kat snigende ud i lygteskæret. Den var grå. Ligesom alle omgivelserne. Bygningerne. Vejen. Fortovet. Vinduerne. Hele den ensfarvede gade.

Drengen vendte sig væk fra vinduet og så sig om på sit værelse. Der var et stort skab i træ. Det indeholdt nogle tilfældige trøjer, bukser og strømper fra en genbrugsbutik i nærheden, der passede ham. På gulvet lå et rødt gulvtæppe. På tæppet lå drengens skoletaske. Drengen sad på hans seng. Over sengen var vinduet han lige havde kigget ud på gaden gennem. I hver side af vinduet var der nogle gamle gardiner.

Drengen gik op fra sengen og ud i gangen. Der stod et par sko i størrelse 40 med tape rundt om. På knagen ved siden af yderdøren hang en mørkeblå jakke, med en hue og et par vanter i lommen. Han gik videre ud i køkkenet. Den gule Post-it seddel sad stadig på køkkenbordet. Drengen satte sig på en af stolene ved siden af bordet og bare stirrede ud i luften.

Efter utallige minutter, lød der pludselig en banken. Drengen for op af forskrækkelse. Hans hjerte sad uvant i halsen på ham. Han havde aldrig før hørt nogen banke på døren. Han stod et øjeblik paralyseret i køkkenet. Da det igen bankede på døren, overtalte drengen sig selv til at flytte sig. Lydløst gik han ud i gangen og hen til døren. Han tog en skammel, stillede sig op på den og kiggede ud gennem kighullet. Udenfor stod en spinkel pige med langt brunt hår, kuglerunde briller med rød kant og et brunt halstørklæde, der skuttede sig lidt. Drengen gik hurtigt ned fra skamlen og sparkede let den væk. Så rev han døren op og så pigen stå med højre hånd løftet, som om hun skulle til at banke på igen.  De stod lidt og kiggede på hinanden. Ingen af dem flyttede sig eller sagde noget i omtrent et halvt minuts tid, indtil pigen tog sin næve ned til munden og rømmede sig: 

”Hej.”

”Hej.”

Der var endnu en pause. Så rakte pigen en kop hun havde i venstre hånd frem mens hun sagde:

”Jeg ville bare låne noget sukker.”

Drengen sagde ikke noget.

”Jeg har tænkt mig at bage en kage,” fortsatte hun.

Efter lidt tid trådte drengen et skridt tilbage og holdt døren for pigen, der kiggede lidt rundt i gangen, før hun trådte forsigtigt ind.

”Køkkenet er herhenne,” sagde drengen, og pegede mod køkkendøren.

Pigen havde lige taget sine sko af: ”Tak.”

Drengen gik foran pigen ind i køkkenet, trak en af køkkenskufferne ud og tog en papirspose op hvor der stod: Sukker.

Pigen kiggede rundt i køkkenet, på køleskabet, på bordet med post-it seddelen og til sidst på drengen, der lige havde taget sukkeret op af køkkenskuffen.

”Tak,” sagde hun. Der var en kort pause, og så fyldte drengen pigens fremstrakte kop op med sukker. Da koppen var fyldt, gik der lidt tid før pigen rømmede sig igen og sagde: ”Du må altså gerne være med til at bage kagen.”

Drengen stod helt stille og kiggede på pigen. Han havde ikke fået sat sukkeret ned i skuffen igen, og stod nu med posen i hånden. Da han havde haft tid til at tænke lidt, sagde han stille:
”Det vil jeg gerne.”

Pigen strålede som en sol. Så smilede drengen lidt. Det var længe siden han havde smilet. Sådan stod de lidt og smilede til hinanden. Så puttede drengen posen med sukker tilbage i skuffen, lukkede den og vendte sig igen mod pigen: ”Er der andet vi mangler til kagen?”

Hun rystede på hovedet. Drengen vidste ikke helt hvad han skulle sige nu. Han var ikke så vant til at snakke til andre end hans tøjdyr Oskar – en frø af stof. Derfor var det en lettelse da pigen spurgte: ”Skal vi gå hjem til mig?”

Han nikkede. ”Kom,” sagde hun.

De gik ud i gangen igen og begyndte at tage deres sko på. Da drengen var halvvejs med at binde sit ene snørebånd, fór en tanke gennem hans hoved: Han havde ikke længere lyst til at bo i den ensomme lejlighed. Han stoppede med at binde snørebåndet og rettede sig op, for at se pige gøre det samme få sekunder senere, da hun havde bundet sit andet snørebånd.

Han vidste først ikke hvad han egentlig havde gang i, men bad så pigen om at vente på ham, og smuttede ind på sit værelse. Her tømte han sin skoletaskes indhold ud på det røde gulvtæppe og puttede derefter to sæt tøj, en bog om et eventyrland langt væk og til sidst stof-frøen Oskar i. Så lynede han tasken og tog den med ud i gangen igen. Pigen kiggede lidt på tasken, men spurgte ikke til den.

”Skal vi gå?” spurgte han.

”Det kan vi godt,” sagde pigen. De gik ud af døren – drengen lod den stå åben og ulåst – og ud på gangen. Så gik pigen hen til døren overfor dem. På døren stod der kun et navn. Pigen tog en nøgle op af lommen, satte den i låsen, drejede den og skubbede døren ind. Nu var det hende der holdt døren, og ham der kiggede forundret ind i gangen. Så kiggede drengen sig kort over skulderen og så på døren bag sig der stod og måbede på vid gab. Så vendte han sig om igen og gik ind i lejligheden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...