Morderen uden fingeraftryk

Privatdetektiven Thomas får en dag besøg af den lidt yngre kvinde Mia. Hendes bedsteveninde Charlotte er fundet død. Meget tyder på selvmord, men der er alligevel noget mærkeligt ved det.
Det viser sig at være en større sag, Thomas er gået ind i, og der bliver rodet op i gamle uafsluttede sager og de lidt mere personlige ting.
Der er ingen beviser på mord og ingen mistænkte. Det hele ser ud til at være håbløst, men så tager tingene pludselig en uventet drejning...

7Likes
11Kommentarer
1581Visninger
AA

9. Når enden er god, er alting næsten godt

 

Kapitel 9 – Når enden er god, er alting næsten godt

 

Alting gik pludselig hurtigt, og Thomas syntes slet ikke, han kunne følge med. Samtidig syntes han ikke, han lavede noget som helst. Folk løb rundt omkring og råbte til hinanden, og alting virkede så forvirrende. Lige pludselig råbte en, at en gruppe politimænd var på vej hen for at arrestere Mads Nielsen. Efter det rejste Thomas sig og gik hen til Anders, som stod og snakkede med en eller anden. Thomas forvirrede blik måtte ikke have været til at tage fejl af, for Anders begyndte at forklare.

”Vi har fundet en mand ved navn Mads Nielsen, som før har været i kontakt med politiet. Han har lavet nogle ikke helt lovlige ting et par gange. En gruppe er på vej ud mod hans hus nu. De tager ham med her hen, og så får vi to os en lille snak med ham.”

Thomas nikkede bare. Han forstod udmærket, at Ravnen havde valgt at gå for sig selv til sidst. Når så mange mennesker skulle være sammen om en ting, var det jo ikke til at holde styr på, hvad der var blevet fundet ud af. Eller også var det bare fordi, han stadig ikke var helt sig selv. Det var nok det, han syntes også, han var begyndt at få hovedpine.

En halv time efter sad han i et lille rum ved siden af Anders over for en sur mand i fyrrerne. Mads Nielsen.

 

Ravnen, som til sidst havde valgt også at tage på stationen, så han kunne følge lidt med, sad nu og ventede på, at detektiven og betjenten kom ud med forhåbentligt gode nyheder. Den her sag havde udviklet sig fra måske at være et mord til at være en eller anden form for seriemorder. Mens den gamle mand hældte endnu en kop tynd, billig og utrolig dårlig kop kaffe op, tog han sig selv i at være en smule nervøs. Han vidste ikke rigtig hvorfor. Der var vel ikke noget at være nervøs for?

Da Thomas endelig dukkede op, var det i godt humør. Noget der tydede på, at det var gået godt.

”Hvad så?” spurgte Ravnen, mens han hældte kaffe op til sin ven.

”Det var ham,” smilede Thomas og begyndte så at forklare: ”Han tilhører en eller anden kriminel gruppe, som holder til i den sydlige del af byen. Det har vist sig, at der er en eller anden lille intern krig mellem gruppen og ordenspolitiet. Anders sagde, at det var noget, de i kriminalpolitiet ikke havde hørt om. Men i hvert fald er det grunden. De har af en eller anden grund fået den idé, at de vil gå og myrde deres fjenders kærester. Samtidig gør de alt, hvad de kan for at slippe af med ordenspolitiets chefer. Det er ikke kun et problem her i byen. Det er også andre steder, men ved lidt hjælp fra den kære Mads regner Anders med, at de vil kunne finde de fleste af disse grupper.

Indtil videre er det lykkedes dem at myrde fire og skaffe sig af med to chefer på den ene eller den anden måde. De tre kender vi til. De to vi selv har arbejdet med, og den sag Mia fandt. Som Mia ganske rigtigt fortalte, var Charlottes kæreste politimand, og det var derfor, de myrdede hende. Fordi han var fra ordenspolitiet. Mia havde regnet det med kæresterne ud, og derfor slog de hende ihjel, da de ikke kunne få hende til at droppe sagen. Hun var en trussel mod dem. Selv med det Mia havde fundet ud af, kunne vi måske få en idé om, hvem morderen var, men vi ville nok ikke kunne være sikre, og vi ville ingen beviser have haft. Så optagelsen på Mia telefon blev vores helt.”

Thomas holdt en kort pause for lige at se, hvad han havde glemt at sige og fortsatte så: ”Som du ved, fik de alle mordene til at ligne selvmord. På den måde kunne vi ikke gøre noget og måtte give op. Fortælle verden at det var selvmord, selvom det virkede forkert. De har haft en del planlægning i gang for at kunne få det til at gå, som de ville have det, og for at det skulle lykkedes uden det mindste spor efter dem.”

Ravnen nikkede bare, som om det var det mest logiske i verden, og de sad lidt i stilhed og drak deres kaffe. Ravnen kunne se på Thomas’ ansigtsudtryk, at han ikke var den eneste, der syntes kaffen var elendig.

 

Da Anders var færdig med at snakke med de mennesker, han skulle snakke med, satte han sig sammen med den unge og den gamle detektiv.

”Når enden er god, er alting godt,” sagde hans, mens han skænkede en kop kaffe til sig selv. Til Ravnens væmmelse så det ud til, at Anders ikke fandt den forfærdelig.

”Næsten,” sagde han, mens han stadig stirrede på kaffekoppen i Anders’ hånd. ”Hvis man tænker bort fra, at en masse mennesker er døde og politiets store mangler, når det komme til at snakke med hinanden.”

 

***

 

Efter en frokost på vej tilbage til kontoret sad Thomas og Ravnen nu der med vær deres kop kaffe. En kaffe meget bedre end den på politistationen. Anders havde sagt, at de bare kunne gå, nu skulle politiet nok sørge for resten.

Ravnen betragtede sin unge ven som stadig så ud til at være i godt humør, selvom det stadig var tydeligt, at han var ked af Mias død.

”Hvorfor er du så glad?” spurgte Ravnen og kunne selv høre, hvor gammel og gnaven han lød.

Thomas smilte til sin gamle asociale ven. ”Fordi vi har opklaret sagen.”

”Det er ikke bare det.” Ravnen så skeptisk på Thomas, som drak det sidste af sin kaffe.

”Min far var politichef. For ordenspolitiet,” sagde han og satte den tomme kop fra sig på bordet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...