Don't try to fix me - I'm not broken. {1D}

Tiffany på 17 år lever det luksuriøse liv i USA. Shopper for sin fars penge, gør hvad hun vil og fester når hun vil. Tiffany går inde med et tab til sin mor, så da hendes far endelig får en ny kæreste og vil gøre det seriøs, er Tiffany klar på hvad som helst, for at ødelægge det imellem dem. Hun går tydeligvis alt for langt, & da hendes far's trussel med at blive sendt på kostskole i London, bliver til virkelighed skal TIffany pludselig til at ændre personlighed og livsstil - men Tiffany har noget helt andet i tankerne, & da hun møder den mystiske pige Gemma, som er opsat på at ændre sit liv til noget sjovere end kostskolens, tager Tiffany hende hurtigt til sig, & sammen overtræder de skolens vigtigste regler. Men hvad sker der, når Tiffany og Gemma ender på samme klub som den kendte gruppe One Direction? & vigtigere, hvad sker der, når Gemmas bror finder nøglen til sin søsters pludselig forandring? Vil turen til London overhovedet være Tiffany til hjælp? *Læsning er på eget ansvar!*

672Likes
538Kommentarer
46342Visninger
AA

5. Mission GAT.

Dette er ikke rettet igennem - har ikke haft tid. x

Your body med Christina Aguilera blev spillet, hvilket fik folk til at juble. Jeg drejede langsomt mit hoved og kiggede hen mod drenge gruppen, som ikke længere gav de piger omkring dem opmærksomhed, men nu os. En dejlig fornemmelse gik igennem min krop. Det var sådan her jeg kunne lide det. Jeg var ikke bange for opmærksomheden – jeg elskede den, og lige nu var det og alkoholen det eneste der mindede mig lidt om Californien – selvom alt var lidt sejere der.

Jeg bevægede mine hofter i takt med musikken og endte i en anden verden, indtil et par hænder blev lagt på mine hofter. Jeg drejede hovedet halvt i forskrækkelse, og da en dreng med lyst hår sendte mig et stort smil, gengældte jeg det bare, og lod ham danse sammen med mig. Jeg kunne stadig føle drengenes blikke, og det gav mig endnu mere selvtillid.

De var jo en smule specielle i forhold til de andre drenge herinde – men det vidste de vidst godt, og på en underlig måde, følte jeg ikke, at de skulle tro de var noget specielt. Sådan var jeg.

Jeg var bare Tiffany.

Sangen sluttede, og lidt efter lød der klap og råb. Alex og jeg kiggede hen på drenge, og den ene med sort hår – som så alt for godt ud til at kunne leve i England, lavede et tegn med hånden, som betød vi skulle gå hen til dem. Alex kiggede på mig som om hun ventede på min godkendelse til at gå derhen. Jeg kunne se lysten i hendes øjne, så derfor trak jeg bare på skulderne. Hun kunne vel tage sine egne beslutninger?

Før jeg vidste af det, gik Alex hen imod dem. Aftenen var langt fra slut, og det var måske på tide at finde ud af, hvilket par drenge de var, derfor fulgte jeg med Alex, som pludselig virkede utrolig fjantet og piget.

”Flot dans,” lød det fra drengen med det blonde hår. Han stak hånden frem mod Alex, som hurtigt tog imod den og sagde hendes navn. Han hed åbenbart Niall, eller Naill. Det var vel ligegyldigt, hvordan man udtalte det. Pointen derimod, var at han slet ikke lød herfra. Han havde en anderledes accent, og alligevel en alt for britisk accent.

”Og du er?” lød det fra drengen med de store krøller. De rettede automatisk deres blikke hen mod mig, hvilket fik mig til at rette ryggen en smule.

”Tiffany,” sagde jeg og lod et smil glide over mit ansigt. Drengen med det krøllede hår, lænede sig tilbage i stolen og studerede mig. Det virkede som om han var bange for misse hver enkelt lille detalje, og lidt efter var han vidst i sin egen verden – og hvis jeg ikke tog fejl, klædte han mig af med øjnene. Det kunne hvert fald godt tyde sådan ved hans blik.

”Jeg er Liam, det er Zayn, Harry, Louis og Niall,” sagde en drengen med det karseklippet hår.

Helt klart britisk.

Jeg nikkede langsomt og fandt dem allerede en smule uinteressant. De mindede alle sammen om hinanden, og jeg savnede Californien. Alex derimod så ud til at være dybt forelsket i dem, så hvorfor ikke give dem en chance? Det var jo kun for en aften, og jeg kunne jo ikke blive ved med at skride fra folk, fordi de ikke levede op til mine forventninger. Hvis jeg blev ved med det, så ville jeg jo forblive forever alone – og jeg havde altså brug for nogle piger omkring mig, som kunne give mig endnu mere selvtillid.

For hvordan skulle jeg overhovedet finde nogen her i England, som kunne leve op til mine forventninger?

Jeg mener… England?

”Ser du noget du kan lide Haz?” lød det fra Louis, som slog en høj latter op, og puffede til Harry, som bare blev siddende med blikket rettet imod mig. Et smil gled over hans ansigt, hvilket fik mig til at løfte mit øjenbryn.

Var han okay?

”Du er fra Amerika,” sagde han og lænede sig hen imod mig. Jeg kunne ikke holde min latter inde i mig – og denne gang var den faktisk ægte, hvilket kom bag på mig.

Jeg satte mig på stolen, som Liam havde fundet frem. Mit blik gled hen mod Harrys, og lidt efter lænede jeg mig frem imod ham. ”No shit sherlock,” sagde jeg en smule lavt, men så han alligevel hørte det.

”Det derfor du danser sådan,” sagde Zayn, og lod sine brune øjne fange mine.

Endnu en klapsalve.

 Hey!

”Danser hvordan?” spurgte jeg og prøvede at gemme fornærmelsen væk. Han kunne jo nemt mene det som en dårlig ting.

”Som en der ejer det hele,” afbrød Harry hæst. Mit blik landede hurtigt henne på ham. Hans blik var stadig rettet mod mig, selvom Liam gav ham et puf med albuen. Jeg lagde skam ikke skjul på mit nedladende blik – men kun fordi måden han sagde det på lød nedladende!

”Du så da ud til at nyde synet,” sagde jeg og lænede mig om i stolen. Et ’owww’ kom fra drengene inden Harry fik et slag på brystet. Han grinte kort selv, inden han kørte en hånd igennem sine krøller. Han havde åbenbart ingen ide om, hvem og hvilken person jeg var. Men det ville han snart finde ud af.

”Det var lidt svært at fjerne blikket, når du fyldte hele dansegulvet,” et stort smil gled over hans ansigt, og i et øjeblik havde jeg en stor trang til at klaske ham en – men det ville nok ikke være en god start i London, og eftersom pigerne ikke lagde skjul på deres tiltrækkelse af Harry og de andre drenge, hvorfor så ikke udnytte den en smule? Harry virkede tydeligvis som personen, som fik alle de piger han ville have, og jeg kan da snildt indrømme, at han er charmende – men så er det ikke værre.

Han mindede om mig. Han nød opmærksomheden, han var flabet, og han følte sig bedre end så mange andre – og det sagde ikke så lidt, men sådan en person var der kun én plads til – og det blev ikke ham.

”Du kunne fjerne blikket, og give de piger der hang omkring dig, opmærksomheden,” jeg lagde langsomt det ene ben over det andet i håb om, at det ville få Harry til at fjerne sine øjne fra mine, men det skete ikke. I stedet blev hans smil bare endnu større.

”Så det lagde du mærke til, huh?” De andre drenge fulgte godt med i samtalen, hvilket gav mig endnu en større lyst til at vinde denne ’konkurrence’

”Det var ikke så svært, når dine krøller fyldte det hele,” gav jeg igen fra før af, og denne gang begyndte han bare at grine – og det irriterede mig.

HAN Irriterede mig!

”Lyder til du har studeret mig nøje,” han fugtede sine læber og lænede sig en smule frem mod mig. Mit hjerte slog et slag over og et kort øjeblik glemte jeg at trække vejret.

”Men det sker så tit, så jeg er smigret,” mumlede han mod mit øre, så kun jeg kunne høre det. Min mund formede sig som et O, og udover Gemma, var han den eneste der havde lukket munden på mig. Hvad var der i vejen Britiske mennesker? Nogen af dem forstod virkelig at overtræde en grænse.

”Jeg kunne sige det samme til dig,” prøvede jeg, men styrken havde forladt min stemme – ergo, jeg havde tabt.

Harry kiggede på mig med et blik jeg ikke kunne tyde, og det irriterede mig. Det irriterede mig, at han var så flabet og havde vundet diskussionen. Han var for the love of god, BRITISK. Det burde ikke ske. Det ødelagde en meget meget lille del af min Tiffany-del – og ja, det indrømmede jeg lige.

”Jeg elsker den sang!” sagde Alex højt, så jeg fik et chok og blev revet væk fra Harrys grønne øjne. Hurtigt rettede jeg på mit hår, og nåede lige at se Louis’ blik på mig, inden han kiggede væk med et kæmpe smil. Noget sagde mig, at han havde hørt alt i den samtale. Sådan noget fuck.

”Så lad os danse!” sagde jeg hurtigt, da den havde et god beat. Alex kiggede hen på mig med et løftet øjenbryn, og så hen på drengene. Hun kunne umuligt mene, at hun ville vælge dem frem for mig?

Jeg rullede med øjnene og rejste mig op. ”I må have os undskyldt,” sagde jeg og tog fat i Alex’s arm. Hun gjorde ikke modstand, hvilket jeg havde lyst til at takke hende for, men det var ikke ord der kom ud af min mund, så det blev i mine tanker.

”Vent,” sagde Harry og rejste sig op. Han var en del højere end mig, hvilket ville sige mit hoved var lidt højere end hans skulder. Det var sikkert hans flere meter store hår, som gjorde det hele. Alex vendte sig hurtigt rundt og sendte dem et kæmpe smil.

”Fordi smutter vi ikke med dem, Niall?” hans stemme var hånlig, og hans blik var rettet direkte hen mod mig, hvilket fik mig til at rulle med øjnene. Han troede virkelig, at han var mere værd end mig, hva? Jamen, så skulle jeg da nok få ham til at tro om igen. Han var jo bare Harry.

”Og måske skulle i lade være,” lød det fra Liam, men Louis cuttede ham hurtigt af. ”Jeg tror da ikke de har noget imod at danse lidt med Harry og Niall. Det er jo lørdag,” måden Louis sendte Liam blikke på, fik det til at lyde som om det var en speciel lørdag. Jeg havde lyst til at spørge, men jeg ville lyde dum, og det havde jeg da slet ikke brug for, foran Harry. Det var nok en eller anden dum engelsk ting.

I couldn't care less.

”Eller har I?” spurgte Harry og trådte et skridt tættere på mig. Jeg begyndte langsomt at tro, at han nød det her.

Alex rystede ivrigt på hovedet. Jeg burde virkelig lære hende, hvordan man ikke var så naiv, desperat og irriterende. Hendes lyst til dem, strålede jo nærmest ud af hovedet på hende. Heller kostbar en billig, ikke?

Det var måske anderledes her.

Deres blikke lå på mig, hvilket fik mig tilbage til virkeligheden. Jeg måtte sætte Tiffany i gang igen, og denne gang, så var der kun plads til hende – ingen Harry.

”Overhovedet ikke,” endte jeg så med at sige, inden jeg lavede at kast med hovedet, så mit hår umuligt kunne undgå at ramme Harry. Jeg gad ikke engang at kigge tilbage. Jeg kunne lige forestille mig, at han blev irriteret over det.

Bring it on Harry.

Vi kom ud på dansegulvet, hvilket fik Alex til at se en smule fortvivlet ud. Jeg sendte hende et opmuntrende smil, som også skulle forstås sådan, at vi nu skulle give dem en oplevelse de sent ville glemme – hvert fald Harry. Jeg ville sparke ham så hårdt i røven, at han aldrig ville glemme mig.

Niall kiggede kort hen på Harry, inden han begyndte at danse. Alex stod et øjeblik stille, inden hun flækkede af grin og begyndte at danse ligesom Niall – hvilket lignede en hest på to ben.

Og ja, det var det bedste eksempel jeg kunne komme på nu. Det var ikke lige fordi jeg tænkte grundigt over, hvad Niall mindede om, for en hvis dreng med utrolig stort hår, var kommet lidt for tæt på, så jeg kunne mærke hans skulder mod min ryg.  

Og jeg hader nærkontakt. 

Jeg kunne kun håbe at han dansede lidt bedre end Niall, ellers blev der intet problem i mission – glem aldrig Tiffany.

GAT.

Super.

Jeg drejede mit hoved en smule, og kiggede Harry i øjnene. Et charmende smil var stadig over hans ansigt, hvilket fik hans øjne til at lyse op.

”Gør plads,” sagde jeg og lavede et vift med hånden. Han grinte kort og trådte et skridt hen imod Niall, som kiggede betænksomt på os. Uden at lade deres tilstedeværelse distrahere mig, begyndte jeg at danse, som jeg havde gjort før – denne gang bare en smule bedre.

Jeg gled ned i knæ og lavede så et kast med mit ansigt så mit hår fløj rundt. Jeg lod en hånd glide igennem det, inden jeg rejste mig igen og kiggede på Harry, som så tilfreds ud. Et smil gled over mine læber, som altid når jeg dansede. Denne gang fordi Harry så ud til at nyde synet – som sagt, jeg elsker opmærksomhed.

Et par mennesker lod deres blikke klistre sig fast på mig – eller Niall som dansede som noget jeg ikke havde tænkt over. Det så utrolig sjovt ud, og da han lagde armen om bag ryggen, og begyndte at hoppe på et ben, flækkede jeg af grin, så jeg var ved at snuble.

Aldrig havde jeg set noget sjovere.

Og aldrig havde jeg følt et SÅ par store hænder om min arm. Jeg kiggede hurtigt op, og pustede noget at mit hår væk fra ansigt.

”Wupti,” lød det drillende fra Harry, som hjalp mig ordentlig op og stå. Jeg kunne mærke mine kinder blive varme, hvilket fik mig til at bande højlydt indeni. Det var ydmygende, og at jeg skulle rødme fordi det var ydmygende, var endnu mere ydmygende!

Og nu lød ydmygende utrolig sjovt.

”Måske du skulle prøve med et par mindre sko?” lød det grinende fra Niall, hvilket fik mig til at skære en grimasse. Så høje var mine sko da ikke? Og det var da ikke derfor jeg faldt.

”Det var din åndssvage dans, der fik mig til at falde,” råbte jeg for at overdøve musikken, og for at gøre dem opmærksomme på, at der IKKE var noget i vejen med mine sko. De var nok længere end deres liv kom til at blive.

”Den her?” spurgte han om, og begyndte så at danse igen. Jeg ved ikke hvorfor, men den dreng fik mig til at grine – alt for meget. Det kunne også være alkoholen – lige meget hvad det var, så så hans dans så sjov ud, at jeg ikke kunne koncentrer mig om at danse – og det sagde altså meget.

Mission GAT skulle starte igen, derfor vendte jeg mig mod Niall og stødte lige ind i Harry, som pludselig stod på den anden side af mig. Jeg kiggede forvirret hen, hvor han lige havde stået, og hen på ham igen. Han kneb øjnene en smule sammen, inden han begyndte at grine.

”Nogen har vidst fået for meget at drikke,” drillede han og begyndte for første gang denne aften, at vrikke sin krop til musikken. Jeg kiggede en smule overrasket på ham, hvilket han tydeligvis så, derfor begyndte jeg hurtigt at danse igen.

Niall var forresten også stoppet med sin åndssvage dans – and lucky for thaat.

Ved et uheld kom jeg pludselig til at bumpe ind i Harry, ellers var det ham der bumpede ind i mig. Det var lige meget, for det var ikke pointen! Pointen var, at han havde lagt en hånd på min hofte, og det tiltrak min opmærksomhed.

Hans hånd var stor, og den lå på min hofte! Jeg var ikke interesseret i noget som helst med Harry, og da jeg skulle til at skubbe den væk, begyndte han at grine. Jeg kiggede derfor hurtigt forvirret på ham.

”Kan du ikke klare det?” spurgte han om og lænede sig hen mod mig. Jeg lagde mit hoved på skrå.

Aha. Han gjorde det altså med vilje. Ingen af os var interesseret i noget med hinanden – men et eller andet var der imellem os, for vi var vidst ret opsatte på hinanden – og med det mener jeg, at ingen af os så de personer der gik bag os, hvilket fik mig til at falde helt hen i Harry.

Og det var ydmygende.

Jeg skulle til at vende mig om, for at spørge hvad fanden personerne havde gang i, men denne gang lagde Harry begge sine hænder på mine hofter og trak mig hen til sig. Et stød gik igennem mig og fik mig til at kigge op på ham.

Kan du ikke klare det? Lød det fra hans øjne.

Og ja, fra hans øjne.

Et stort smil gled over mine læber, inden jeg begyndte at danse igen. Han skulle ikke tro, at han på noget tidspunkt kunne slå mig ud.

”Jeg tror det er mig, som skal spørge dig, om du kan klare det, Harry,” råbte jeg, og vendte mig rundt, så min ryg var mod hans bryst. Han strammede grebet om mine hofter, og trak mig krop helt ind sig, så jeg kunne mærke hans muskler mod min krop.

Jeg kunne føle et par øjne på mig, hvilket fik mig til at kigge hen på Louis, Liam og Zayn. De sad alle tre og stirrede med et lidt for grimt smil på læberne.

Hvis jeg ikke tog meget fejl, troede de Harry havde scoret mig. Hvis der var noget Harry ikke havde, så var det at score mig – og det skulle jeg nok vise dem.

”Det tror jeg ikke,” mumlede han mod mit øre, så hans ånde ramte min hud. Jeg lukkede øjnene et kort øjeblik og prøvede ikke at grine højt.

”Og hvad mener du med det?” sagde jeg inden jeg kørte min krop mod hans – hvilket fik ham til at stivne et kort øjeblik, inden han fik snurret mig rundt. Mit smil var ikke til at fjerne – Harry blev påvirket af mine berøringer. Mission GAT var godt i gang.

”Om du virkelig kan klare mig,” sagde han med alt for meget selvsikkerhed i stemmen. Denne gang tillod jeg et falsk grin at slippe ud, hvilket fik ham til at glippe med øjnene, inden han løftede det ene øjenbryn.

Hvad var det for noget at spørge om?

”Og du tror du kan klare mig?” jeg fugtede mine læber med vilje, hvilket fik hans øjne til at følge min tunges vej over læberne. Han trak kort på skulderne.

”Så speciel er du jo ikke,” mine øjne blev store da ordene slap hans mund. Hvis det er sådan vi leger Harry.

”Og det er derfor du står med hænderne på mine hofter, og bruger din tid på mig?”

”Der fik du mig.” sagde han ud af det blå, hvilket fik mig til at træde et skridt tilbage og stoppe med at danse. Var det dét? Gav han op?

”Du er speciel,” han trak mig igen hen mod sig. ”Ellers er du bare utrolig kedelig,” sagde han koldt, men hans skulder afslørede at han grinede.

Okay, så han morede sig altså.

”Åh hold op,” sagde jeg og lagde mine hænder på hans bryst. ”Du vil umuligt kunne klare nogle timer i mit selskab,” jeg skubbede en smule til ham, og skulle til at gå. Jeg var træt, og han kedede mig.

Okay, langt fra. Men jeg var træt, og jeg havde helt sikkert vundet denne gang.

”Er det en udfordring?” råbte han efter mig, hvilket fik mig til at stoppe op. Gav han virkelig aldrig op? Han var da irriterende. For fuck da.

Langsomt vendte jeg mig rundt. Det drillende glimt i hans øjne var ikke til at tage fejl af. Han nød virkelig det her, hva? Og hvis jeg afslog ham nu og ikke tog imod udfordringen, så ville jeg tabe – og jeg havde tabt én gang til Harry. To gange ville ødelægge mig.

Uden at svare ham, gik jeg videre. Jeg hørte et hånligt grin bag mig, men den der ler sidst ler bedst. Jeg fortsatte op i baren, fik et stykke papir og en kuglepind, hvor jeg skrev mit navn på. Jeg smed kuglepinden på bordet, hoppede af stolen og gik hen imod Harry, som tydeligvis stod og forklarede de andre drenge, hvordan jeg bare var skredet fra ham, da han gav mig en udfordring.

”Haz,” sagde Zayn og daskede ham på skulderen. Han vendte sig hurtigt rundt med et kæmpe smil på læberne og en lyd, som lød som et grin. Da han så mig, stoppede han øjeblikkeligt og stillede sig på en virkelig hånlig måde, som gav mig lyst til at grine og slå ham på samme tid.

Uden at tøve gik jeg hen til ham, lagde min hånd om hans nakke og trak hans ansigt hen til mit.

”Brint it on, Haz,” mumlede jeg og plantede et kys under hans øre, som fik ham til at stivne. Jeg kunne mærke en varm følelse gå igennem mig, og denne gang vidste jeg, at jeg havde vundet. Det fik mig til at klaske papiret mod hans bryst, inden jeg trak mig fra ham og fortsatte hen mod udgangen.

Well, måske skulle han gå i gang med en anden forklaring nu.

”Tiffany,” Gemma råbte mit navn, da jeg trådte ind på værelset med mine stiletter i hånden. Mit blik gled hurtigt hen mod hende. Hun sad på sengen og læste i en bog, eller det gjorde hun indtil hun så mig.

”Og hej til dig,” fniste jeg og kunne mærke, hvordan kulden havde fået alkoholen til at så til.

”Er du godt klar over, hvad fanden klokken er?” hviske-råbte hun. Jeg løftede hænderne over hovedet og kiggede sjovt på hende.

”Ja, burde du ikke sove?” spurgte jeg flabet om, inden jeg smed mine sko på gulvet, så der lød et ordentlig brag, som gav et sæt i Gemma.

”Er du klar over, hvor meget ballade vi får på mandag?” vrissede hun og rejste sig fra sin seng, så hun afslørede et par lyserøde shorts, som faktisk var utrolig søde.

Tænk hun havde noget sødt tøj.

”Hvor har du dem fra?” min stemme lød overraskende sød.

Som Justin Bieber ville sige – blame it on Nolan.

I mit tilfælde – blame it on alkohol.

Hun stoppede op i sin gang hen mod mig, og kiggede ned på sine shorts. Tøsen havde vel ikke glemt, hvad tøj hun havde på? For the loooove of gooood.

”Åh,” mumlede hun en smule forlegen og kørte en hånd igennem sit hår. ”Tak,” mumlede hun så inden hun nærstuderede mig. Hendes blik føltes faktisk utrolig ubehageligt på mig, men jeg valgte at holde min mund lukket, velviden om, hvor meget ballade jeg allerede havde givet hende.

Men hey! Hun kunne bare være taget med.

Hun trådte et skridt tættere på, og det var lige før jeg trådte et skridt tilbage, for at bede hende om ikke at komme for tæt på, men hun afbrød mig.

”Er du fuld?”

† † † † † 

Så, hvad synes I om kapitlet? Hvad synes I om Harry og de andre drenge, og tror I, at Tiffany virkelig mener, at hun slet ikke føler sig tiltrukket af Harry? 

Hvad tror I der sker nu? Og tror I Tiffany blev opdaget?

OG GODT SÅ, NU HAR JEG IKKE BRUG FOR AT HØRE HVOR MEGET DEN MINDER OM WILD CHILD. Ja, det gjorde den i starten, det ved jeg, jeg fik inspiration derfra. I geeet it! Men den har vidst taget en anden drejning nu, så til alle jer der har givet den en chance, tak!

I må meget gerne like, hvis I kan lide den. xxxxx 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...