Don't try to fix me - I'm not broken. {1D}

Tiffany på 17 år lever det luksuriøse liv i USA. Shopper for sin fars penge, gør hvad hun vil og fester når hun vil. Tiffany går inde med et tab til sin mor, så da hendes far endelig får en ny kæreste og vil gøre det seriøs, er Tiffany klar på hvad som helst, for at ødelægge det imellem dem. Hun går tydeligvis alt for langt, & da hendes far's trussel med at blive sendt på kostskole i London, bliver til virkelighed skal TIffany pludselig til at ændre personlighed og livsstil - men Tiffany har noget helt andet i tankerne, & da hun møder den mystiske pige Gemma, som er opsat på at ændre sit liv til noget sjovere end kostskolens, tager Tiffany hende hurtigt til sig, & sammen overtræder de skolens vigtigste regler. Men hvad sker der, når Tiffany og Gemma ender på samme klub som den kendte gruppe One Direction? & vigtigere, hvad sker der, når Gemmas bror finder nøglen til sin søsters pludselig forandring? Vil turen til London overhovedet være Tiffany til hjælp? *Læsning er på eget ansvar!*

672Likes
538Kommentarer
46702Visninger
AA

12. Man skal kravle før man kan gå.

Gemmas P.O.V

...THE NEXT DAY...

Jeg vågnede med et sæt og følte med det samme, som om jeg havde slået hovedet ind i noget. Lyset skinnede ind af mit vindue, da vi ikke havde fået rullet for i nat...Det var seriøst noget af det værste jeg ved. Jeg skal sove i fuldstændig mørke og med de tømmermænd jeg havde i dag, blev det ikke just bedre af, at have lys lige i ansigtet. 

Aldrig før har jeg drukket så meget, som med Tiffany i nat; hun vidste lige hvordan man skulle have det sjovt og virkelig være en "eyecatcher" - jeg havde virkelig nydt den opmærksomhed og selvom jeg normalt var den stille, søde pige, som kun gjorde hvad reglerne nu engang sagde og som derfor ikke følte den positive opmærksomhed, så havde det her været rart, virkelig noget jeg ville være i stand til at vænne mig til. 

Mens jeg lå i mine egne tanker, kunne jeg høre Tiffany bevæge sig ovre i sovesofaen, som var blevet slået ud til hende. Hun åbnede stille sine øjne og kiggede rundt. Tiff missede med øjnene, da hun nåede vinduet og gned sig stille i dem...De var fyldt med gårsdagens make-up som heller ikke var blevet fjernet inden vi smed os i hver vores seng

"Godmorgen" sagde hun stille, med en hæs rygerstemme, da hun nåede mig. 

 

"Godmorgen selv, du ser frisk ud", fik jeg slynget ud med en drillende stemme. 

Hun grinede en smule og det var rart at høre. Vi havde virkelig hygget os og var kommet en del tættere på hinanden i går og i nat - det var en dejlig følelse. I hvert fald var det sådan min opfattelse af situationen var og eftersom, at hun grinede, da jeg snakkede lidt drillende til hende, føltes det som om, at hun også havde nydt det. Hvis alt havde været som i går morges, ville hun have kigget på mig med de øjne hun altid lavede, når hun var irriteret og hun havde sikkert vendt sig om og ignoreret mig resten af dagen. Men nu...nu var det anderledes. Jeg er godt klar over, at alt ikke bliver guld og grønne skove på en dag, men et skridt frem er bedre end at stå stille - man skal jo lære at kravle før man kan gå, som de voksne siger! 

Der blev stile igen og vi kiggede begge lidt akavet rundt på værelset. Tiffany rejste sig efter lidt tid og rodede rundt i sin kuffert - nok efter noget mere tøj. Pt havde hun kun undertøj på, det var udfaldet af at komme hjem i den tilstand, som vi nu gjorde. Når jeg tænkte nærmere over det, lå jeg også kun i undertøj hvis jeg fjernede dynen. Da hun havde fundet en stor t-shirt og et par løse shorts, satte hun sig igen på din seng aka min sofa. Selv med tømmermænd, hvilket jeg tænkte hun måtte have, og med afslapningstøj, formåede hun at se nogenlunde ud. Hvis hendes make-up ikke hang sådan under øjnene på hende, ville det nok være en smule bedre.

 

"Det var da en okay aften ikke, eller hvad mener du?", Tiffany snakkede pludseligt og kiggede spørgende på mig. Jeg blev lidt overrasket eftersom ingen af os havde sagt noget i et stykke tid. 

 

"Kun okay?? Jeg har aldrig prøvet noget lignende", jeg var stadig helt i chok over hvordan en aften kunne indeholde så meget alkohol og være så sjov alligevel. For ikke at snakke om den opmærksomhed vi fik? Det var jo vildt surealistisk, at alle drengene, ville snakke med os og pigerne der bare stod og så surt på os og" Tiffany fik stoppet mig i min lange smøre af ting som jeg tydeligvis aldrig havde prøvet før, men var helt tilfreds med. Hun kunne ikke lade være med at grine lidt,

"Slow down cowboy, men godt at høre, at du kunne lide det" fik hun hurtigt svaret tilbage i en lettere flabet tone, dog en tone jeg havde vænnet mig til, når det kom fra hende. 

 

Tiffanys P.O.V

Jeg måtte indrømme at pigebarnet har ret...Der var en masse drenge og en god slat jaloux' piger. But to be honest så var det som om, at pigerne, ja eller drengene for den sags skyld, ikke var så oprigtigt  interesseret i hende alligevel. Som om at alt vedrørende Gemma var lidt overfladisk for dem.

"Er du også ramt af de sygeste tømmermænd eller hvad?" Jeg kiggede afventende på Gemma, mens jeg tog mig selv til hovedet. Nu var det hendes tur til at grine lidt af mig.

"Åh Gud jeg har bare ventet på, at du viste tegn på det! Jeg har SÅ ondt i mit hoved og min mave vender sig konstant. Jeg ville seriøst ikke sige noget, hvis det her nu var ingenting for dig" Tiffany sendte mig nogle øjne som afspejlede en blanding af ydmyghed og glæde. 

"Haha Gems, det var en fed aften og tømmermænd er en del af mit faste indhold dagen efter en bytur"

Gemma åndede lettet op og smilede til mig og kiggede lidt rundt i rummet, som om hun ikke rigtigt vidste, hvad hun skulle sige eller give sig til. Jeg fulgte hurtigt trop og sad også bare og kiggede lidt rundt. 

"Well.........har du nogen chips eller noget? Jeg kunne seriøst godt bruge noget tørt og salt i min krop" Jeg kiggede forventningsfuldt på Gemma og håbede inderligt, at hun havde noget der kunne hjælpe på min mave!

"Selvfølgelig har jeg det, man skal aldrig gå ned på proviant jo" hun grinede og jeg grinede endnu engang med, like hvem bruger ord som proviant? 

 

Det meste af dagen var gået på værelset med chips, saltstænger og film. Det havde virkelig været overraskende hyggeligt med Gemma. Efter et par film, kom Anne op til os og mindede os om, at det jo var Halloween, så vi skulle være klar til at gå ca en time derefter. Vi fik os gjort nogenlunde præsentable ret hurtigt og hvis jeg selv skulle sige det, så kunne man ikke se hvilken kaliber af tømmermænd der havde hærget hele dagen.  

 

THE DAYS GO BY...

De efterfølgende to dage var gået ret hurtigt og jeg var virkelig kommet godt ind på Gemma. Hvem havde troet det? Jeg, Tiffany, kunne blive veninder med skolens søde pige? Ja for ikke at nævne, hvem havde troet, at skolens søde pige rent faktisk ikke var så sød som man troede? 
Gemma var virkelig kommet ud af sin skal på de sidste fire dage og jeg glædede mig lidt til at have hende ved min side resten af skoletiden. Så ville det nok ikke blive så slemt. 

 

"Gemma, Tiffany, vi skal afsted, kommer i?" råbte Anne nede fra gangen. Vi kiggede begge lidt rundt i rummet, som nu lignede sig selv, som da vi var kommet for fire dage siden. 

"Lets go" sagde jeg med et smil på læben til Gemma. Hun havde været lidt nedtrykt i dag og da jeg gjorde klar til at forlade værelset, gik det op for mig, at hun stadig sad på sengen og kiggede ned i sine hænder. 

"Hvad så Gems, er det Harry?" jeg sad nu ved siden af hende og lagde forsigtigt en hånd på hendes. Da hun kiggede op mødte et par triste øjne mine. 
"Ja det er det vel..jeg er bare ked af, at han slet ikke nåede hjem mens jeg var her. Jeg ser ham jo virkelig aldrig, da det bare er et bøvl og så kan han ikke gøre en indsats for at være her bare en time eller to mens jeg har ferie." Hun kiggede ned igen og jeg forstod hende jo egentligt godt. Jeg var selv ked af, at jeg ikke måtte komme hjem fire dage og hvis jeg var kommet hjem og far så ikke havde været der, fordi hans kæreste lige havde noget andet på programmet, så havde jeg slet ikke taget det så pænt som Gemma nu engang havde taget det her med Harry. 

"Jeg forstår det godt Gemma...men der er ikke noget at gøre ved det. Vi skal tilbage nu og så viser jeg dig hvordan man sniger sig lidt rundt hist og her, så kan du måske møde ham næste gang han er i London!" Gemma kiggede roligt op på mig igen, stadig med et trist blik, men dog ikke helt så slemt som lige for lidt siden. 

"Er du klar Gems?" Jeg rejste mig igen og så forventningsfuldt ned på Gemma, som hurtigt efter rejste sig fra sengen og tog fat om sin taske.

"I'm ready" et lille smil fandt hendes læber, dog nåede det aldrig hendes øjne. 

Vi gik nedenunder og fik sagt farvel til Robin inden vi bevægede os videre ud til bilen hvor Anne sad. Endnu engang tog vi på den lange køretur til London og tilbage til skolen. 

***

Da vi ankom til skolen igen, fik vi begge sagt farvel til Anne og jeg takkede for opholdet hos dem. Trods min facade overfor andre, havde min mor opdraget mig til at have gode manér. 

At gå ind på skolen og mod værelset var en god fornemmelse, når jeg gik sammen med Gemma. Vi kom hurtigt ind og fik pakket ud, thank god, jeg hader at bo i en kuffert!

”Skal vi ikke lave noget?”

jeg vendte mig rundt helt forskrækket. Jeg havde stået optaget af mit skab, men da Gemma spurgte mig, om vi ikke skulle lave noget, var jeg nærmest lamslået. Jeg vidste godt, at hun ikke længere var den helt så pæne pige, men at hun allerede efter en time tilbage vil lave noget, det chokerede mig.

”Det kan vi da godt, hvad har du i tankerne?” det er jo om at gribe chancen når den er der.

”Jeg tænkte bare at vi kunne udforske området lidt, udenfor skolens mure.”

”That’s what I like to hear” og med det greb vi begge jakker og sko.

Jeg havde fået Gemma til at pakke sin gode garderobe ned, så nu så hun noget mere stilet ud, når hun gik ud af døren. Lidt mere som mig.

***

Der er vel gået godt og vel to uger siden vi kom tilbage til skolen og nu var første gang Gemmas bror tog kontakt til hende. Hun havde skrevet til ham et par gange, men der var aldrig kommet noget svar tilbage. Jeg satte noget musik i ørene for ikke at genere alt for meget. Desuden sad jeg og skrev med min Harry, så jeg var i min egen verden, vores lille spil kørte stadigvæk. Dog synes jeg ikke at der var nogen tvivl om, hvem der var mest flabet og hvem der tog mest kontakt. Gemma og jeg havde været ude et par aftener, det var virkelig fedt, at hun var blevet så meget mere som mig, ja faktisk tror jeg, at hun er blevet sig selv, men hun havde bare brug for min hjælp til at komme dertil.

 

 Gemmas P.O.V

Endelig efter hvad, to uger(?!?), tog Harry kontakt til mig. Jeg havde været så sur på ham siden han brændte mig af i Holmes Chapel, så at jeg skulle vente så længe på en forklaring, er ikke godt nok. Jeg tændte min computer og loggede hurtigt på Skype.

Det var tydeligt, som vores samtale skred frem, at han havde mere travlt med at skrive til en eller anden på sin mobil end han havde med at snakke med mig. Det er sikkert en eller anden ny bimbo, som han bare lige ”leger” lidt med og så kan alle gossip bladene få en ny historie og jeg kan blive glemt af min bror lidt igen. Sådan gik det altid.

”Jeg har fået et par beskeder om at du har været i byen og sådan noget på skoledage?” Argh…samme irriterende bror.

”Du er min lillebror – du skal slet ikke bekymre dig om hvad jeg laver. Du er her jo ikke selv alligevel! Lad være med, at have dine venner til at holde øje med mig!”

”Undskyld Gem, jeg vil bare ikke have, at du skal ødelægge din skolegang. Jeg ville ønske, at det var mig der havde muligheden for at gå i skole uden al den media der er omkring mig og drengene.”

”Det er jo heller ikke let for mig.. Folk ved godt at jeg er din søster, så jeg har også folk rendende når jeg går rundt omkring, er du klar over hvor svært det er for mig, at finde ud af, om folk er interesserede i mig eller dig når de kommer til mig?”

”Det er jeg ked af, men har du ikke fundet nogen nye venner? Det må du da have fået, eftersom at du har været i byen. Det plejer du ikke at være uden mig” Harrys dejlige glimt kom frem i hans øjne, gud hvor jeg savner den irriterende lille dreng.

”Jeg har fundet én, min nye roommate faktisk. Hun har ingen idé om hvem jeg er, hvilket er mega dejligt. Jeg havde hende med hjemme i ferien, hvor du brændte mig af(!!!) og selv da hun så billeder at dig som lille og billeder med mig, sagde hun intet. Jeg lover dig, ingen kan være så god til at spille! Hun har ingen idé om hvem jeg er!” Uden at tænke over det, var der kommet et kæmpe smil frem på mine læber, selv Harry bed mærke i det.  

”Hun må være en speciel pige. Må jeg møde hende?” Igen kom der et glimt i Harrys øjne.

”NEJ HARRY! Stop med at tænke sådan, du får ikke lov til at ødelægge det her!”

Vi brød begge ud i grin, men jeg mente det. Han skulle ikke have lov til at ødelægge det her venskab ved at charmere sig ind, for så at knuse hende og ændre hendes syn på hvem jeg er!

Samtalen fortsatte en halv times tid og vi fik samlet op på alt, jeg blev opdateret på hans liv og fik af- og bekræftet de seneste gossip historier. Det var altid dejligt at snakke med ham. Gud forbyde at han får mere travlt en han allerede har!

 

ONE WEEK LATER

 

Endnu engang var jeg på Skype med Harry, det var dejligt at få snakket med ham, men han er og bliver min bror og jeg ved ikke, om det kun er min bror, men de kan altid finde noget så en god stemning kan blive ødelagt...

"Gemma jeg gider ikke have at du opfører dig sådan! Er du klar over hvor meget dårlig omtale jeg også får når du er fuld hver anden aften? Jeg kan ikke fo," skreg Harry ind i computeren, så mine højtalere nærmest eksploderede, han lod mig ikke få et ord indført, så den eneste måde jeg kunne snakke var ved at afbryde! 

"Jeg kan ikke forstå hvordan du kan lave mit liv om til noget om dig! Alting handler altid om det! Det har det gjort de sidste mange år efterhånden og jeg er træt af, at jeg ikke bare må have mit eget liv! Nogengange ville jeg bare ønske, at jeg ikke var din søster!" og med de ord trykkede jeg på det røde rør og afbrød kontakten mellem os. Han ringede mig hurtigt op igen, men jeg afslog opkaldet og blokerede ham. Jeg kan seriøst ikke håndtere ham og hans ego lige nu. Alting her i verden skulle altid handle om ham efter at han blev en del af det dumme boyband. Jeg elsker ham virkelig og jeg elsker de andre drenge, men jeg tror ikke nogen kan forstå, at selvom det giver mig mange muligheder, fordi jeg af en eller anden grund er blevet en public figure, så har det lige så mange negative sider, eftersom jeg åbenbart ikke kan gå nogen steder hen uden af der skal tales om det i medierne. 

Jeg tror at Harry er i London lige nu og et bare dage frem, han har sikkert noget arbejde der skal ordnes, det er det altid! Han kommer aldrig og besøger mig på skolen, han er bange for at skabe for meget påstyr og for at være helt ærlig er jeg glad for at han ikke kommer herud. Jeg har det godt med, at folk ved hvem jeg er, men at de ikke ser min bror. Hvis de så ham, så ville folk måske begynde at mase sig på i håb om at møde ham næste gang jeg skulle se ham. Min tid med Harry er privat, da det er så sjældent at vi bare er os to... De andre drenge, Lou, hans bodyguards, fans - der er næsten altid andre! 

 

"Hvor skal du hen?" Jeg var blevet fanget i mine egne tanker, men da Tiffany kom ind på værelset og begyndte at skifte tøj, blev jeg hurtigt hevet ud af dem. 

 

"Jeg skal ind og mødes med en i byen.." Tif er altid så mystisk når det angår hvem det er hun mødes med, jeg ved stadig ikke hvad han hedder, men jeg har givet op - når hun er klar fortæller hun det nok. 

"Er det the mystery guy?" 

vi grinede begge to og Tif var hurtigt henne ved døren igen, denne gang i et nyt outfit og med et lille blink i øjet. 

"Det bliver nok sent, cover for me please?" 

"sure thing," og med det var Tiffany ellers ude af døren igen. 

 

 

Tiffanys P.O.V. 

Jeg ved ærligt talt ikke hvorfor det er jeg skal mødes med ham her igen. Den her gang skal vi mødes ved en tube station der hedder Golders Green, jeg lover jer, jeg har aldrig været et så shady sted før. Jeg hader folk der lader mig vente, så at en fyr for anden gang lader mig stå og vente, er ikke godt for ham og "vores fremtid" - endelig efter lidt tid kan jeg kende den sorte bil der kører op på siden af mig, hans bil og han selv ser så "out of place" agtig ud. Jeg har virkelig ingen idé om hvad en så stilet fyr laver i det her område. Jeg hoppede hurtigt ind i bilen, så jeg kunne komme væk fra den ulækre gade. 

"Hi love!" seriøst? Love? Hvad er der med britiske fyre og deres kaldenavne til piger. Det bliver ALDRIG min stil. 

"Du kommer for sent" Jeg er virkelig ikke til det der sweet talking når jeg er irritabel. 

"Jeg beklager, jeg var lige inde i byen og jeg blev fanget i trafikken." 

Hans lille smil og det dejlige glimt i øjet fangede mig. WHUT? Dejlige glimt i øjet? Hvad er der galt med mig? Jeg synes ikke at drenge har "et dejligt glimt i øjet"... Jeg må seriøst tage mig sammen, det kræver en bytur i morgen med Gemma hvor vi finder andre fyre at være sammen med. 

"hvor skal vi hen?" jeg smed mine tanker bort og ignorerede hans dårlige undskyldning. 

"Jeg tænkte at vi tog hjem til mig, jeg bor lige fem minutter herfra" Hjem til ham? Det lød ikke helt skidt, jeg håber virkelig at han bor væk fra det her område, men når det kun tager 5 minutter at køre, så hvem ved? 

Som vi kom bare 200 meter op af gaden så det allerede meget bedre ud. Vi fulgte en skovvej i et par minutter, tog et venstre sving ned af en anden skovvej og så blev jeg ellers overraske. Boy måtte han have mange penge, eller dele hus med andre og så bare bo i deres lille hytte i haven, for det her område var seriøst fancy. Han trak op til en sort port på venstre side af vejen, trykkede på en knap og trak ellers ind. Der holdte en anden bil i indkørslen, så jeg tænkte straks, at min teori om at der boede andre var bekræftet. 

"Er du okay?" Harry grinede lidt, jeg sad virkelig med åben mund og polypper. 

"Bor du alene?" fløj det ud af mig. Han steg ud af bilen, gik om til min dør og åbnede den for mig. 

"Tjaa...Velkommen til min ydmyge bolig" YDMYGE? Hvad snakker han om, hvem er så ung, har to biler tydeligvis og sådan et hus? Han må seriøst være drugdealer eller noget. 

 

Min aften med Harry gik fantastisk. Han lavede mad til os og så sad vi ellers bare i en af hans stuer og snakkede. Jeg er virkelig stadig i chok over hans hus. Efter et par timer kørte han mig tilbage til stationen, så jeg kunne komme på tuben og så ellers komme hjem til skolen. 

Jeg sov hele den næste dag væk, jeg havde fået Gemma til at dække over mig og melde mig syg nede på kontoret. Hun var virkelig en fantastisk person af være tæt på, for hele skolen elsker hende! 

Da skoledagen var ovre, kom Gemma endelig tilbage på værelset, det havde været dejligt at være lidt alene, men jeg havde fået den bedste idé og jeg manglede kun Gemma for at fuldføre den. 

"Har du planer?" fik jeg hurtigt spurgt hende.

"Nej.." BONUS!

"Det har du nu. Vi skal i byen, get ready!" 

 

 

°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°

Undskyld undskyld undskyld for ventetiden, men der er sket meget i mit liv de sidste 6 måneders tid. Jeg har virkelig ikke følt, at jeg har haft tid til at sætte mig ned og skrive. Jeg fandt lige en time her til middag og fik skrevet det her! Jeg håber, at i kan lide det, men please notice, at det IKKE er rettet igennem! Jeg skal nok prøve at finde mere tid til at skrive, for ærligt talt så savner jeg det, det kan jeg virkelig mærke, når jeg lige tager mig tiden til at sætte mig ned alene lidt. Jeg har ikke haft nogen inspiration eller motivation til at skrive i meget lang tid, men lige nu føler jeg, at der har hobet sig meget op, som har brug for at komme ud og det bliver bl.a. igennem denne historie! 

Jeg håber i kan lide kapitlet, let me know what you guys think in the comments below please! 

.xx IdaMller

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...