Egen version af "Løven og musen"

Vi skulle skrive en essay, og jeg valgte at skrive en relistisk version af "Løven og musen". I min version høre vi om hvordan den 7-årige lille pige pige, til sidst fandt en måde at gengælde den større piges gavmildhed. Okay det lød meget klogt, vil bare sige at det ville være super hvis nogle ville læse den, og hvis de ville skrive en kommentar til ville det være ekstra skønt!

2Likes
0Kommentarer
1903Visninger
AA

2. Min "lille" version af "Løven og musen"

En sen eftermiddag gik en lille pige i skolegården med sin bog, hvori der var nogle af hendes tegninger. Det var ikke ligefrem de smukkeste, men af hun kun var 7 år var de meget flotte. Folk lagde ikke rigtigt mærke til hende, fordi hun var trods alt en helt normal lille pige, undtagen nogle af de lidt større elever i hjørnet af skolegården der kedede sig, så de tænke at de ville drille pigen lidt.

De gik hen mod hende, og spurgte lidt drillende ”Hvor er du på vej hen lille pige?” Som så mange andre børn blev hun fornærmet over at blive kaldt lille, men hun svarede bare sødt ”Hjem til min mor og far” I lidt tid kiggede de bare indtil hun begyndte at gå fordi hun gerne ville hjem og vise hendes fine tegninger. En af drengene skubbede til hende og hun sagde surt ”Pas på mine tegninger!” Det skulle hun nok ikke have gjort, fordi selvfølgelig lagde de først rigtig mærke til dem nu. De tog dem ud af hende hænder og løftede dem så hun ikke kunne nå dem.

 

 

Hun begyndte at græde højt da de så begyndte at tale om at smide bogen i toilettet, og det fangede en af de endnu større pigers opmærksomhed. Hun gik hen til dem og sagde ”Giv mig den bog!” Drengene var alle lidt bange, men ikke nok til at vise det, og en af dem sagde derfor ”Hvorfor skulle vi? Og hvorfor går du op i det? Er hun din søster eller sådan noget?” Den store pige kiggede ligeglad på dem og sagde ”Ja hun er, og jeg henter mine større brødre til at hjælpe med at smadre jer, så selv jeres små mødre ikke kan genkende jer, hvis I ikke aflevere tegningerne nu” Der blev drengene bange, og afleverede bogen, og skyndte sig væk .Selvfølgelig mens de prøvede at overbevise hinanden, om at de ikke var bange.

 

Da drengene var væk spurgte den lille pige ”Hvorfor løj du overfor dem?” Den større pige kiggede på hende et øjeblik, og sagde ”Fordi de er nogle idioter, der skal lære, at de ikke bare kan gøre hvad de vil” Den lille pige kiggede beundrende op på hende, og sagde ”Jeg skal nok gengælde det du gjorde en dag” Den store pige kiggede ned på den mindre pige, for første gang med antydningen af et lille smil og agede hende lidt på hovedet, mens hun sagde ”Jeg tror nu ikke du kan gøre så meget lille ven, du kan ikke engang forsvare dig selv” Og så gik den store pige fra den lille.

 

Den lille pige prøvede hver dag at udtænke en plan for at hjælpe den store, men kunne aldrig finde på noget ordentligt, men en dag skete det noget, hvor den store ville have haft store problemer hvis, ikke den lille pige kom til undsætning.

 

Det var en dag som så mange andre, den lille pige var på vej hjem selv, som det lille nøglebarn hun nu engang var. Lige pludselig så hun den større pige sidde og se ned i et hul, mens hun så meget ked ud af det. Den lille pige skyndte sig hen til hende, og skulle til at spørge hvad der var galt, da den store sagde noget først ”Gider du ikke bare at skride ad helvede til?” Den lille pige kiggede på hende med store snart helt tårefyldte øjne, da den store pige vendte sig om og så hvem det var ”Når det er dig, undskyld” Hun lagde akavet en hånd på den mindre piges ene skylder, og forsatte derefter ”Jeg vidste ikke det var dig, og jeg er også bare lidt ked af at min kanin ikke vil komme ud af hullet, og at jeg selv er for stor til at nå den”

Den lille pige så på hende i lidt tid, men tog så handling. Hun lagde sig ned på jorden og fik sig krænget ind i hullet. Inden længe havde hun fat i noget, hun var rimelig sikker på var en kanin, og prøvede at komme ud, men kunne ikke. Efter at have spjættet med benene lidt, mærkede hun at der blev taget i hende ben og revet til. Hun spjættede mere med benene, men hørte så den store pige sige lidt højt ”Hold benene stille, jeg prøver ren faktisk at få dig ud!” Efter det holdte hun benene stille, og inden længe var hun ude igen, og den store pige tog sin kanin ind til sig. Den lille pige kiggede ned af sig selv og så at hendes Minnie Mouse trøje var møgbeskidt, og så op på den store piges top der havde et ordentligt løvehoved på, og sagde ”Nu kan du selv se, at selv en mus kan hjælpe en løve”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...