Inside of me

Caroline er 13 år gammel, bor i USA, og allerede godt på vej til at blive professionel danser. Hun danser i ALDC, Abby Lee Dance Company, som er et af de bedste i landet. Der er op og nedture, og for en 13-årig pige kan livet som danser være hårdt. Venner der svigter, presset til at vinde, og mangel på en almindelig dag.

23Likes
50Kommentarer
1417Visninger
AA

5. Dansk opgave

I dag er det så torsdag, og hvad skal jeg lave i skolen? Ingenting. Vi har seriøst verdens kedeligste dag om torsdagen, vi har to timer geografi i træk. I går var vore lærer syg, og ikke for at lyde ond, men han må meeget gerne også være syg i dag!

Faster vækkede mig, klokken halv otte, og sagde jeg snart skulle i skole. Jeg ved virkelig ikke hvad der er sket, men mit vækkeur ringede ikke. Jeg må have glemt at sætte den til på grund af alle mine tanker.

Jeg står ud af sengen, og får hurtigt noget rent tøj på. Af en eller anden grund fryser jeg, og jeg tager derfor en cardigan på. Jeg går ned at trapperne, og ud i køkkenet til et lækkert morgenbord. Jeg sætter mig ned, og tager noget cornflakes med mælk.

"Har vi ikke sukker?" spørger jeg med åben mund.

"Jo," svarer min far ligeglad, "Det står i skabet. " tilføjer han og peget bagud. Stolen skraber hen over gulvet da jeg skubber den ud for at hente sukkeret.

"Løft stolen!" udbryder min far surt.

"Jaja..." mumler jeg, sikke et dårligt humør han er i! Jeg ville til at fortælle at Amelia kommer på søndag, men dropper det hurtigt. Faster og Brad kommer ned af trapperne, og sætter sig ned for at spise med.

"Har du sovet godt?" spørger faster smilende, morgenglad som altid.

"Ja, men for længe!" svarer jeg og peger med min ske imod hende, ikke fordi jeg tror på at jeg kan gøre noget imod hende med en sølle ske. Brad og jeg tager i skole, og denne gang når vi bussen til tiden.

 

Min geografi lærer er stadig syg, men vi kan ikke få en vikar. Derfor for vi fri! Vi sidder alle i klassen klar til at læse om istiden, da vi får meddelelsen. Vi hopper op, og alle skynder sig ud fra skolen, vejret er dejligt. Solen skinner og der er varmt, Amelia kommer hen til mig.

"Har du hørt at der er kommet en trampolin ovre på legepladsen i Vestre-parken?" spørger hun, vi har begge gået til springgymnastik og kan derfor godt lide at lave trick på trampolin. Tidligere gjorde vi det hjemme hos Amelia men hendes er gået i stykker.

"Ja." svarer jeg tøvende, og venter på at hun kommer til hendes pointe, som eg frygter er at hun vil have mig med derhen. Og ganske rigtigt.

"Vil du med derhen?" spørger hun, og jeg kigger på hende med et blik der svarer på alt.

"Jeg forstår." siger hun mens hun klemmer munden sammen, og nikker stille. Hun går over til nogle andre piger fra klassen. Hun vil virkelig ikke miste mig, men jeg fik ikke danset i morges, og jeg har virkelig brug for at øve på min solo dans.

Jeg tager musik i ørerne, og går hen til busstationen hvor bussen snart kommer. Rihannas nye musik flyder gennem mine ører, da den gule bus kører ind til stoppestedet. Jeg finder mit buskort, og rejser mig fra sædet. Buschaufføren  smiler til mig, og nikker til mig buskort for at vise at det er ok, jeg finder et ledigt sæde, som ikke rer særlig besværligt for de fleste går eller cykler.

Bussen drejer indad min vej, og jeg trykker på den store røde stop knap. Jeg kan høre lyden af beskeden der dykker op hos chaufføren, og han standser ved nærmeste stoppested. Jeg stiger af, og løber op til huset. Bilen der plejer at stå udenfor er væk, det er sikkert min far der er kørt.

"Hej mor!" råber jeg da jeg kommer ind, uden at få svar fra mor, i stedet kommer faster ud i gangen.

"Din mor er ude at køre, hun regnede ikke med at du kom tidligt. Du pjækker ikke vel?" siger hun og lyder bekymret.

"Nej, vi fik fri for geografi." griner jeg, og sender et hurtigt blik på uret, "Hvornår kommer hun tilbage, jeg skal til dans."

"Hun kommer først når du skulle have haft fri, hun kan ikke komme før, der var nogle ting hun skulle ordne med din far." siger faster. Jeg har lige sagt nej til at være sammen med Amelia for at komme hen til Abby og danse, men så kan jeg ikke engang komme af sted!

Jeg smider min skoletaske på gulvet, og tramper op af trapperne. Tårerne sidder i min øjenkrog, men jeg vil ikke græde. Jeg kan ikke tillade mig at græde, for professionelle dansere græder aldrig! Min faster løber efter mig, og råber mit navn. Hun kan se der er noget der går mig på, men jeg smider mig bare i sengen. Jeg kan høre Abbys stemme for mig;

"Du skal ikke græde Caroline, man kommer ikke langt med at græde!"

Lyden af fodtrin uden før døren, får mig til at begrave mit ansigt i puderne, jeg vil ikke se faster i øjnene. Hun kommer ind af døren, og sengen giver efter da hun sætter sig i sengen. Hendes hånd aer mig ryg, og beroliger mig.

"Hva' så lille skat, hvad er der sket?" spørger hun, og medlidenheden i hendes stemme er stor. Jeg giver for en gangs skyld efter for presset om at være den bedste, og lader tårerne få frit løb. Jeg fortæller faster om det hele med vennerne, og især Amelia, der ikke kan lide så meget tid jeg bruger på dans.

 

Selv efter jeg har grædt ud, kører fasters hånd stadig beroligende hen over mig ryg. Hun har lyttet forstående, og givet mig gode råd. Som f.eks. at bare en dag tage en time at være sammen med hende, eller være det om aftenen, f.eks. ville det være perfekt hvis vi lavede lektier sammen. To fluer med et smæk!

Mor og far kommer hjem, de ser begge trætte ud. Jeg har aftalt ed faster at hun holder vores samtale hemmelig, ellers vil mor ikke lade mig tage af sted, og det kan jeg slet ikke have! Vi tager af sted til dansestudiet, og jeg kommer ind og øver min solo, næsten uden alle mine tanker i vejen.

Abby er tilfreds med min solo, og lader mig gå tidligt hjem, efter at jeg har lovet at øve meget på den hjemme. I bilen ringer jeg til Amelia for at spørge ind til en dansk opgave.

"Halo?" siger hun da hun tager telefonen.

"Hej Emalie, det Caroline. Jeg tænkte har du lavet den der dansk opgave til i morgen?" spørger jeg selvom jeg kan tænke mig til svaret. Hun griner af mig.

"Nej, jeg laver det altid i sidste øjeblik, men den er ret svær." jeg griner af hende, og spørger om hun vil mødes og lave den sammen. Hun siger hun kommer klokken otte, og lægger på.

Da vi kommer hjem når jeg lige at rydde noget tøj væk inden Amelia kommer. Vi får lavet opgaven, den er faktisk ret nem når man er to til at lave den.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...