His Name is Niall {One direction}

Niall Horan er i livsfare.
Hvorfor vil Emily's FBI-far ikke sige. Intet andet end at Niall vil komme til at bo hos dem under dæknavnet Nick Bolton, og hvis nogen spørger så er han farens såkaldte kusines stedsøn fra Wales.
Emily ved at situationen er så voldsom at selv USA's president, millitæret, det udenlandske FBI, og det danske er blevet underrettet. Niall skulle beskyttes, og det samme med hans familie og de andre lækre drenge fra bandet.
Emily har aldrig været fan af One Direction. Hun regner Niall som værende overfladisk, og hun har meget svært ved at lukke ham ind.
Det gør det ikke bedre, at alle pigerne, trods forandringerne ved hans udseende, dåner over hans lækkerhed.
Niall og Emily ender ud med først at blive venner, da Niall viser sig som en rigtig ven, da Emily opdager at hendes kæreste er utro med hendes værste fjende.. Amalie. Men hvordan ville du forklare din overbeskyttende FBI-far, at du var blevet så glad for en 'undercover-gæst' at du ikke ville sige farvel?

205Likes
205Kommentarer
22396Visninger
AA

8. Kapitel 8.

Emilys synsvinkel..

 

 

Niall gik i seng, hvilket bekymrede mig lidt, men jeg tænkte ikke videre over det. Far satte filmen på, og vi sad med hver vores pakke chokoladekringler. Der gik ikke lang tid, før mine øjenlåg begyndte at blive tunge. Jeg kæmpede for at holde dem åbne, men..

Gangen var lang, og der stod skoleskabe på begge sider. Solen skinnede ind af vinduerne, og strålerne kildede på mine kinder. Den store dør der gik ud til skolegården var åben, og ude i gården stod en lidt højere dreng med flot blond hår. Han stod med ryggen til. Det så ud til, at han kiggede efter noget oppe i træet. Han havde mørkeblå jeans på og en T-shirt på. Han så godt ud bagfra, men jeg vidste stadig ikke, hvem han var. 

Jeg gik ud af døren, og mærkede nu solens varme på mine bare arme. 'Åh fuck han vender sig om!' 

Jep han vendte sig om. Der stod han fanme! Niall James Horan.. Eller Nick om man vil. Jeg vil løbe hen og give ham et kram. Nu! Det sitrer helt i mine fingre efter at mærke hans hånd i min. 

Men bag ham begyndte skrigene. De skræmte mig, og jeg blev trukket væk. Væk fra Niall og hans åbne arme med den skrigende flok piger bag ham. Jeg blev trukket længere og længere væk.

"Arghhhhhh! fuck i helved!!" hylede jeg. Jeg var kommet til at sparke et glas sodavand ned fra sofabordet. Det er vådt over alt nu, og glasset er gået i stykker. Jeg så mig forvirret omkring, sparkede dynen væk, og det gik op for mig, at far havde ladet mig sove på sofaen. Havde jeg taget på, siden han ikke havde løftet mig i seng? Som han gjorde dengang jeg var lille. 

"Fuck fuck fuck!" vrissede jeg af mig selv. Gud hvor var jeg da også bare en klodsmajor.. Jeg løb ud i køkkenet og hentede køkkenrullen, skyndte mig at hive en masse stykker af og tørre det op på gulvet først. 

"Hvad sker der her?" lød det pludselig bag mig, og jeg fór op i et hyl. Jeg gokkede mit hoved op i bordet, og tårerne pressede på. Jeg var træt, og ville da bare gerne sove videre.. Og hvem fanden kommer og forskrækker folk på den måde..?

Niall..

Jeg så ham i øjnene, og hele min drøm kørte som en film oppe i mit hoved. Et smil bredtes automatisk på mine læber, men det forsvandt, da fornemmelsen af at være bange skyllede ind over ham. Det skræmte mig, at jeg blev trukket væk. Det skræmte mig, når pigerne skreg.

"Er du okay?" spurgte Niall, og sendte mig et nervøst smil.

"Jeg... havde en form for mareridt, og så sparkede jeg glasset ned fra sofabordet i søvne.."

Fuck! Fuck fuck fuck, jeg stod sgu da der i underbukser? Ej... pinligt! Nå.. fuck det, det må han vende sig til..

"Hvad drømte du?"

"Øh... bare noget latterligt noget..." svarede jeg, og mærkede hvordan mine kinder blev røde. Jeg sendte ham et lidt akavet smil, og var bange for at han misforstod det, at jeg blev rød i hovedet.

"Drømme er meget mærklige.." mumlede han og samlede glasset op. Det havde fået en revne, Niall så ikke ud til at vide, hvad han skulle gøre med det, så han stillede det bare på køkkenbordet. Jeg rejste mig, og smed den store våde papirklump i skrældespanden. "Men er du okay med at sove alene?"

Jeg trak på skuldrende, egentlig var jeg ikke, overhovedet ikke. Mine håndflader begyndte at blive varme og svedige, og mit hjerte bankede ekstra hårdt. Men hvor skulle jeg ellers sove?

"Du må godt lægge inde hos mig, hvis det er..?" spurgte han forsigtigt. Jeg smilede taknemligt, og uden flere ord listede vi ned af trappen. Han havde en trekvartseng. Jeg lagde mig først ind og lagde mig tæt ind op af væggen. Den var dejlig afkølende imod mine svedige håndflader og min varme pande.  Niall åbnede hans vindue og lagde sig ned under sin dyne. 

"Niall?" kaldte jeg ud i det mørke rum. Mon han sov? Det lød ikke sådan..

"Mmmh?" 

"Savner du ikke dine venner og familie?" spurgte jeg, og forsøgte at finde hans silhuet i mørket. Han lå på siden med hans ansigt imod mig. Jeg lå på maven og betragtede hans ene hånd, der lå overraskende tæt på min arm. Det fik hårene til at rejse sig på min arm. Jeg fik kuldegysninger.

"Jo. Meget. Men det værste er at... at.." Han stoppede brat. Mine mave trak sig sammen. Var han ved at græde? Havde jeg fået ham til at græde?

"At hvad?" Jeg søgte forsigtigt efter hans hånd, men stoppede da lyden af hans grødet stemme fyldte mine ører. 

"At de tror, at jeg er død.." fortsatte han med en hæs stemme. Jeg krøb lidt tættere på ham. 

"Hvordan ved du det, når du ikke har kontakt til dem?"

"Jeg læste det i et blad. Er du klar over hvor mærkeligt det er at læse om sin egen begravelse?" Jeg rystede på hovedet. Men det kunne han vel ikke se? Jeg fik et chok, da jeg hørte et snøft. Han græd virkelig. 

"Undskyld Niall. Jeg tænkte mig ikke om.." hviskede jeg, og tog chancen og greb ud efter hans varme hånd. Det gav et lille gib i ham, og jeg fik lyst til at give ham et kram, og fortælle ham at det hele nok skulle gå. For det skulle det vel? Håber jeg.. 

"Det gør ikke noget, du skulle jo spørge.. jeg ville have gjort det samme.. " svarede han, og jeg fornemmede et lille smil."Men nu hvor du har stillet mig et spørgsmål, så vil jeg også stille dig et!" Han lød flabet. Jeg kunne ikke lade vær med at le. Jeg fik det faktisk bedre af det, og billederne fra min drøm begyndte at blive lagt mere og mere i baghovedet.  

"Spørg frem!" svarede jeg, og bed mig selv i læben af nervøsitet over, hvad han mon ville spørge om. 

"Du.. eller jeg mener. Så du er overhovedet ikke kærester med Josh mere?" 

"Nej.. Overhovedet ikke, og det kommer jeg heller aldrig til.. men alligevel.. så savner jeg ham.. Altså jeg savner tiden med ham, før han begyndte at gøre dumme ting. Og.. så burde jeg egentlig takke ham.." Niall tændte lyset og så forvirret på mig. Jeg pillede ved hans fingre, imens jeg tænkte grundigt over, hvordan jeg mon skulle forklare det her..

"Altså jeg ved det lyder dumt.. men i princippet ikk? Så var han der jo for mig, da min mor døde. Dengang var vi bare bedstevenner, men så blev vi kærester. Så til sidst så tror jeg egentlig, at jeg kun elskede ham, fordi han mundrede mig op, dengang min far var deprimeret.. Og så er det bare svært at give slip.

"Havde du ikke nogen veninder?" Jeg trak på skuldrene og forklarede ham, at jeg på den måde aldrig havde haft nogle totalt gode pigeveninder. 

"Men nu er det min tur til at stille et spørgsmål! Har du egentlig en kæreste. Altså en rigtig en, ikke hende der den falske.."

"Nej jeg er ren og skær single!"

"Ren og skær? Niall.. det er fanme nogle mærkelige udtryk du bruger.. Men ellers! Velkommen i klubben, selvom det egentlig er mig det melder mig ind i din klub, da du blev single først.. går jeg ud fra?"

"Måske! Men nu er det min tur til at stille et spørgsmål! Hvorfor troede du egentlig, jeg var så selvoptaget, som du beskyldte mig for, den første gang vi mødtes?"

"Det virker bare sådan, når I har så mange piger efter jer.. Jeg forventede vel bare at berømmelsen var steget jer til hovedet, tror jeg.. og at det eneste i snakkede og tænkte på, var slanke blondiner, fans og hvor mange followers og likes i havde.." Niall sukkede, men det kunne jeg jo ikke gøre noget ved. Det var det, jeg troede, så måtte han tænke om det, hvad han ville..

"Altså.. jeg forstår egentlig godt din tankegang. Men sådan er vi ikke.. overhovedet. Okay Harry. Harry styles, han er ret pigeglad.. men altså hvem er ikke det?"

"Os der nu er til mænd.." brød jeg lidt flabet ind, men han kunne lide det. Han grinede i hvert fald. 

"Desuden! Så elsker jeg alle piger.."

"Ja det kunne jeg se, sådan som du stod med tungen nede i halsen på Ida!" Jeg puffede til hans skulder, og hans kinder blev røde. 

"Jaloux?" svarede han flabet tilbage med et skævt smil.

"Mmh.. det kommer an på om du er god til at kysse!" Jeg blinkede til ham, fik åndenød bare ved tanken om hvordan han mon ville reagere ved den kommentar. Jeg turde næsten ikke se ham i øjnene, for.. inderst inde hvad havde jeg så egentlig lyst til? At kysse med ham for hyggens skyld, og fordi jeg savnede én at kysse med, eller fordi det var ham. Ham der sad foran mig? Fordi han virkede troværdig, i forhold til hvad jeg havde dømt ham til i starten.. Det skal jeg jo sige, jeg skal holde ham ud i gud ved hvor lang tid endnu. Men.. er det så klogt at kysse?

'Kære vor here i himlene.. 

Skal jeg kysse med Niall, eller er det bedst at lade vær?

Amen!'

"Hvorfor folder du hænderne?" spurgte Niall undrende. Jeg fik et chok, jeg var gået i koma og nu i panik. 

"Jeg bad til gud, for øh.. det er meget populært.. i øh.. uventede situationer. Her i Danmark. Ja netop!" svarede jeg ham med et måske lidt for stort og overgearet smil. Men smil til verden, og han smiler tilbage?

"Okay.. øhm.. men hvilken uventet situation er du så i nu?"

"Jo altså... Altså indirekte lagde jeg jo op til at vi skulle kysse, men det ville blive en uventet situation, og jeg ville jo ikke kunne folde hænderne og bede, hvis vi lå og kyssede.. altså hvis det skete. Hvilket jeg ikke ved om det skal, men det kunne det jo godt. Altså hvis du ville.

Men hvis du ikke ville, så ville det havde været okay, men så ville det jo være lidt dumt at bede til gud, for jeg tror ikke han er særlig glad for at man sådan beder om råd til noget der ikke sker alligevel! Og så..." Jeg gispede efter vejret, og mærkede en finger på mine læber. Niall grinede af mig, da jeg stirrede på hans finger. Nok fordi jeg så dum ud skeløjet?

"Jeg tror aldrig, jeg har været med til at rede verdnen før.." lo Niall. Jeg så forvirret på. Han kom tættere på mig, imens han smilede stort, hans sætning kørte rundt i hovedet på mig, og jeg forsøgte at tolke den. Hvad pokker mente han? 

*Baggrundsmusik: Som når en rummand er på vej til at betræde en planet* 

Bum. Det skete mere end uventet. Eller ikke helt så uventet for jeg havde jo selv lagt op til det. Men hans bløde læber, blev presset mod mine. Da det gik op for mig, hvad der faktisk foregik, gik min krop og mine tanker helt amok.

Han kyssede mig. Altså det ville sige, at han havde lyst til det? Han havde lyst til det! Går jeg ud fra.. 

"Så redet jeg gud fra en forvirrende bøn, det skal jeg opdatere på min twitter, når jeg engang kan optræde som Niall igen!" lo han.

En smule tøsefornærmet spurgte jeg: "Var det kun derfor du gjorde det?"

Nialls synsvinkel..

 

Men........men.....men.....men.....men.....men hvad skete der lige for i nat? Jeg havde kysset Emily!!!! What? Hun var jo min stedmors fætters datter..........Det betyder at vi nærmest er søskende! Det var forkert og det kunne sætte hele undercover-situationen på spil. Mit hoved kørte rundt og rundt og rundt! Jeg havde det som om at jeg havde drukket i flere dage i træk, det hele gjorde mig så forvirret! Havde det kys betydet noget? Nej, det var bare et enkel kys! Det var jo nærmest osse et tante kys!

Det var bare et lille kys, som bare var sket pga et øjebliks svaghed! Det skulle ikke ske igen, det kunne ødelægge så mange ting som ikke var værd at sætte på spil, for et kys som ikke betød noget. Okay......Nu er jeg færdig med at lyve for mig selv: OMG! Jeg havde kysset Emily! Jeg havde altid synes at hun var en smuk pige, som var tiltrækkende og sød....Men jeg må ærligt indrømme at jeg aldrig havde set hende, på den måde som jeg gjorde nu.

Jeg var næsten lige kommet til Danmark og jeg havde allerede gjort flere ting, som kunne ødelægge det hele men underligt nok....Så fortrød jeg intet! Kysset med Emily........Det havde virkeligt gjort et eller andet ved mig, jeg havde tænkt på hende nonstop siden det skete. 

Men det var bare problemet: Selv hvis det kunne lade sig gøre, med at være undercover og samtidig have en kæreste.....Så vidste jeg at hun kun kyssede tilbage for at ´komme´ over Josh, selvom man ikke kom over nogen bare ved at kysse med en anden. Det havde ikke betydet noget for hende og her var jeg...Som lige nu tænkte ´kæreste´-tanker osv! Mit liv er fucked up! 

"Nick? Har du tænkt dig at deltage?" Jeg kiggede over på Magnus, som stod ved siden af mig. Magnus, Malte, Rasmus og Jeg havde gang i en omgang bordfodbold, hjemme hos Malte. "Ja, undskyld mine tanker er bare et andet sted" Jeg tog fat om håndtagende, som styrede angrebet og midtbanespillerende. Jeg var faktisk ret glad for at Magnus havde ringet til mig her til morgen, fordi jeg vidste ikke hvordan jeg ville reagere hvis jeg skulle snakke med hende og om det ville være akavet eller noget! Så jeg var smuttet før hun var vågnet, lidt ondt men jeg var forvirret, så på den måde nåede jeg at få styr på mine tanker. 

Rasmus begyndte spillet igen og ud fra hvad jeg kunne se på pointende....Så tabte mig og Magnus stort, nok fordi at jeg var distraheret, men det var ikke min skyld, Emily kunne bare lade vær med at ligge så meget op til det. 

"Nick!" Magnus lød ikke glad, da Malte scorede endnu engang, jeg sendte ham et forsigtigt smil "Undskyld?" Jeg slap angrebet og tog en tår af min sodavand. "Har du røget hash eller noget? Du stener for sygt!" Magnus sendte mig et forvirret blik, jeg kiggede bare ned i borderet uden at svare "Det har du!" Han begyndte at grine lidt sammen med de andre, inden han klappede mig på ryggen. "Jeg har kysset Emily" De stoppede alle tre med at grine "Hvad har du?!" Rasmus sendte mig et chokeret blik, jeg nikkede langsomt "Nick laver damer!" Grinede Malte og klappede sine hænder sammen. 

Magnus sagde ikke så meget, han stod bare lidt og kiggede på mig med et strengt blik. Jeg kunne ikke lide det, jeg havde aldrig set ham sådan her før! Jeg havde så osse kun kendt ham kort tid, men alligevel....Noget sagde mig at han ikke var sur tit og at der skulle meget til før det skete. "Nick, no offence! Men du er en douchebag! Du er min brother and all that, men du kyssede først med Ida og nu Emily....Hvad med Brooke?" Magnus sendte mig et ´Du-Er-Sgu-For-Meget´-blik, jeg rystede på hovedet "Vi har slået op" Jeg nåede ikke engang at tænke over det, før jeg sagde det...Wft! Magnus ansigts udtryk ændrede sig til forbavset "Ej, sorry for det jeg lige sagde! Hvorfor har du ikke sagt noget?" Tænk dude! Tænk! "Fordi det ikke er officielt endnu, hvis du kigger på facebook så står der stadig at vi er sammen......Men det er fordi hun ville fortælle det til hendes venner og familie personligt" Prøvede jeg. "Er du okay?" Rasmus sendte mig et opmuntrende smil, jeg nikkede "Jeg har det fint nok, det gik bare ikke mere fordi at jeg var her og hun var der" Forklarede jeg oprindeligt. 

 

 

 

 

"Hvad med hende der?" Malte pegede åbenlyst over på en blondine med stramme jeans på og en lidt for kort undertrøje. Drengende havde slæbt mig med ud i et shoppingcenter, vi sad på en fastfood-resturante, vi var lige blevet færdige med at spise. De ville have mig til at glemme Brooke og prøvede derfor at sætte mig sammen med alle piger der gik forbi.   

"Drenge, jeg tror ikke helt at i forstår at jeg ikke har brug for en ny......Jeg vil bare nyde single livet lidt" Prøvede jeg, Magnus nikkede drillende "Lige indtil at du finder sammen med Matilde! Dude, vi prøver bare at redde dig, fra dit livs fejltagelse! Så du ikke ender med Aids, klamydia eller hvad man nu ellers kan opfange efter sex med hende" Det var lidt hårdt, jeg kendte ikke pigen! Hun virkede lidt selvoptaget og desperat men alligevel fin nok. 

"Jeg har ikke tænkt mig, at have sex med Matilde"

"Det sagde jeg osse" Sagde Malte stille og tog en tår af sin sodavand, Magnus og Rasmus nikkede sig enige i Maltes argument. Jeg rystede på hovedet af dem "Det er noget lidt andet med mig" Jeg håbede at de forstod hentydningen, men selvfølgelig gjorde de ikke det. "Er du da lavet af sten?" Spurgte Rasmus grinede, jeg rystede på hovedet "Nej, men jeg vil ikke have min første gang med hende" De kiggede allesammen chokeret på mig, jeg vidste godt at der ikke var mange på min alder, med samme principper og holdninger men deres blikke var virkelig over kanten.

"Hvordan kan du være så perfekt?" Spurgte Magnus alvorligt, jeg hævede mine øjenbryn "Hvad snakker du om? Jeg er da ikke perfekt!" Jeg begyndte at grine lidt over hans joke, men han forblev alvorlig "Var det ikke en joke?" Magnus rystede på hovedet og rømmede sig "Pigerne er helt vilde med dig, men du venter på den rigtige før du har sex, du er fucking grineren at hænge ud med og du er en rigtig god ven, jeg kunne blive ved for evigt! Det her kommer til at lyde virkelig gay, men hvis jeg var en pige ville jeg totalt date dig! Jeg håber min lillesøster finder en ligesom dig!" Jeg grinte lidt sammen med Magnus og de andre, det var sødt.....Men selvom jeg var en ´følsom´ fyr, så var det lidt underligt. "Men det betyder ikke, at du må date min søster" Magnus sendte mig et strengt blik, jeg hævede øjenbrynene "Er hun ikke 4 eller noget? Ikke for noget, men jeg kan godt lide mine piger bare lidt ældre" Magnus nikkede grinende og kiggede sig omkring "Hvad med hende der?" Malte pegede over på en blondine, der sad på en bænk og græd.

Rasmus gav ham et lille slag på armen "Dude, det der er Ida!" Jeg tog en tår af min næsten tomme sodavand og rømmede mig så "Hvorfor tror i at hun græder?" Jeg lød lige deprimeret nok, Malte trak på skuldrene "Måske er hun knust over din afvisning" Jokede han. "Det er ikke sjovt!" Jeg sendte ham dræberøjne før jeg vendte mit blik over imod hende igen. "Gå over og spørger hende, vi er ikke synske Nick" Rasmus sendte mig et skævt smil, jeg rejste mig og satte kurs over imod hende.

"Ida?" Jeg sendte hende et medlidenheds blik, men hun så det ikke fordi hun sad med sit ansigt i sine hænder "Ikke for noget, men jeg vil gerne bare være i fred" Sagde hun og prøvede på at lyde hårdt. Jeg ignorerede hendes ønske og satte mig ved siden af hende "Altså du kan vælge at fortælle mig, hvad der er galt eller vi kan sidde her i akavet stilhed" Jeg ville gerne hjælpe hende, eller hvad man siger, fordi jeg havde måske en lille smule dårlig samvittighed efter den måde jeg droppede hende på til festen. 

Hun fjernede langsomt sit ansigt fra hende hænder og kiggede op på mig, med et overrasket blik "Hvad vil du Nick?" Hun sendte mig et strengt blik, jeg fugtig gjorde mine læber "Snakke med dig" Jeg sendte hende et lille smil, hun trak på skuldrene "Så snak" Hun var måske en lille smule mut. Jeg rømmede mig "Du må undskylde hvis jeg sårede dine følelser til festen, det var ikke min mening......Men vil du ikke godt fortælle mig, hvad der er galt? En smuk pige som dig, burde ikke sidde her og græde" Jeg lagde forsigtigt min hånd på hendes kind og fjernede tårene fra hendes kind med min tommelfinger. 

"Du vil bare synes at jeg er besat" 

"Giv mig en chance for at modbevise det" Jeg tog hendes hånd i min, for at signalere at hun godt kunne fortælle mig det. Hun sukkede "Du kan godt huske ´One Direction´? Det der band vi snakkede om til festen, jeg lærte dig navnene på medlemmerne" Hun kiggede afventende på mig, så jeg nikkede bare lidt og ventede på at hun ville foresætte.

"Niall Horan ham fra Irland, han......døde i en bilulykke og det i sig selv er fuldstædig forfærdeligt, men mit yndlingsmedlem: Louis Tomlinson er helt knust, han nægter at synge mere overhovedet! Ved Nialls offentlige begravelse.....Skulle de optræde for sidste gang, men Boobear ville ikke uden Niall, han sagde at det var som om at han manglede evnen til at synge" Ida begyndte at hulke stille, jeg lagde min arm rundt om hende og hev hende ind til mig "Ida, selvom det måske ikke føles sådan....Så er det kun et band og du kender dem jo ikke engang" Det gjorde helt ondt at sige, men jeg var nødt til at sige det....Fordi jeg kunne ikke lide at hun eller nogen andre for den sags skyld var kede af det over det.

 

 

 

 

Jeg tror seriøst at jeg sad sammen med Ida i næsten 1 time, før jeg gik tilbage til drengende, det gjorde jeg selvfølgelig først da Ida var glad igen. Jeg var lige trådt ind af døren derhjemme, klokken var omkring 15 eller noget i den stil. "Nick?" Jeg gik ud i køkkenet til Daniel som kaldte "Ja?" Daniel stod og var igang med at lave noget underligt nok dansk mad. "Var det sjovt hos Malte? Er du sulten? Jeg er igang med at lave noget frokost" Mange spørgsmål kort tid! Jeg sendte ham et lille smil "Ja, det var fedt nok.....Øhm...Jeg har lige spist men ellers tak." 

"Det har været meningen at jeg skulle spørger dig, om det her før men jeg har ikke lige haft mulighed for det...Er du okay? Du har virket lidt fjern denne her weekend" Daniel sendte mig et bekymret blik, jeg nikkede "Det er bare lidt svært at være Nick, når jeg savner min familie og mine venner" Det var ærligt nok! Det var nok den halve sandhed. Daniel nikkede forstående "Sådan plejer alle at have det i starten, men du skal nok vende dig til det. Niall....Jeg må rigtigt ikke sige det her til dig, men du er en af dem der har større chance for at få dit gamle liv tilbage, jeg kan ikke fortælle dig hvorfor...Men bare stol på mig" Det ville være det fedeste nogensinde! Ærligt! Jeg ville kunne lave musik igen, se drengende, mine venner, min familie! Osv.! Please at det ville ske snart, så der ikke skete flere uventet ting! Som jeg blev forvirret over!

"Daniel, jeg tænkte på noget.....Må Nick gerne være single?" Daniel så overrasket ud over mit spørgsmål, men han begyndte at nikke lidt efter "Den eneste grund til at vi lavede en fil osv på Brooke Kelly, Er for at Nick Bolton skulle virke som en ægte person" Forklarede han, jeg nikkede forstående "Okay, men øhm....Hvor er Emily?" Jeg havde ikke lyst til at snakke med hende lige nu, så jeg ville helst undgå hende hvor end hun befandt sig lige nu. "Hun er ude og gå en tur! Hun fik lige et flip, hvor hun havde behov for at lave noget" Jeg nikkede igen og Signalerede at jeg ville gå ned på mit værelse. 

Da jeg var trådt ind af kælderdøren låste jeg den og hoppede ned af trappen til min seng, hvorefter jeg fandt min computer og tændte den. Jeg gik ind på youtube og fandt videoen, den video som jeg endelig skulle se! Jeg trykkede play og ventede spændt og nervøst på at den skulle starte.  

Kameraet filmede hurtigt rundt i salen, det lignede noget fra et Grammy-show! Der var en kæmpe scene og overfor scenen var der siddepladser for flere....1000? Jeg er dårlig til tal! Scenebaggrunden bestod af en kæmpeskærm, hvor et diashow af billeder af mig kørte.

Simon Cowell kom gående ind på scenen med en mikrofon i hånden, folk klappede imens men de stoppede da han stoppede med at gå og tog mikrofonen op til munden "Hej Allesammen! Da Liam, Zayn, Louis og Harry ringede til mig og spurgte om jeg ville starte denne her ceremoni, tænkte jeg ´Fandme nej!´ det var ikke for at være et røvhul at jeg tænkte det, men jeg har svært ved sådan her nogen ting, det er bare ikke min ting! Det der fik mig til at ændre mening, var at jeg kom til at tænke på Niall! Ham den Irske madglade dreng fra Mullingar, som jeg er stolt af at have kendt! Han var virkelig en person, sanger og ven i verdens klasse! Og derfor vil han blive savnet utroligt meget........Jeg er ikke så god til det sentimentale, så.....Vi vil gå videre til Demi Lovato som vil synge en af One Directions sange! Held og Lykke Demi" Folkene begyndte at klappe, mens Simon gik ud. 

Når sådan nogle ting kommer fra Simon bliver man lidt rørt, for han er normalt ikke en af de typer der siger ´Jeg elsker dig´ hele tiden. Demi kom ind på scenen iført en sort lang kjole, hun havde en guitar over skulderen og en mikrofon i hånden, hun gik over imod en stol som hurtigt var blevet sat op. 

"It's not me, it's not you, there's a reason. I'm just trying read the signals I'm receivin. It's like stone on fire, can you feel it. I don't know about you boy but I believe it." Det var en sød arkustisk version af ´Another world´, Demi sang den virkelig godt. Jeg blev helt opslugt af sangen og inden jeg fik set mig om var den forbi, folk begyndte at klappe igen mens Demi fjernede en enkel tåre der løb ned af hendes kind.  "Niall var en virkelig god ven og jeg savner ham sindsygt meget, men jeg ved at gud vil passe godt på ham!" Demi kyssede sin pegefinger og pegede den op imod himlen, som om hun sendte mig et kys. Jeg fik en klump i halsen af at se Demi på randen af at bryde sammen, jeg prøvede bare at ignorere den men den blev ved med at gøre mig opmærksom på dens tilstedeværelse.  Mens Demi gik ud blev der afspillet en video af mig og det var ikke hvilken som helst video! Det var min X-factor audition.

 

 

Jeg havde set min ´begravelses´-ceremoni i lidt over 2 timer, der havde været rigtig mange søde taler af blandt andet: Mine forældre, Greg, Lou Teasdale, Paul, Josh, Danielle, Eleanor og mange flere! Og der havde været endnu flere og optræde: Little Mix, Ed Sheeran, Olly Murs, Aiden Grimshaw, McFly, The Script, Justin Bieber, Katy Perry, Conor Maynard og lidt flere til! Nogle havde sunget One Direction-sange, andre havde ikke!  Alle dem der havde optrådt havde osse sagt nogle søde ord. Jeg synes at det var helt vildt så mange kendte der var der og som var påvirket af min død, jeg følte mig virkelig vigtig.....Osse selvom 1000 vis af fans fortalte mig hver dag at jeg var speciel. 

JLS trådte ind på scenen, de var alle fire iført sorte jakkesæt og de havde hver en mikrofon i hånden. Aston fugtig gjorde sine læber og førte så mikrofonen op til sine læber "Let's dance in style, Let's dance for a while" Forever young! Den var lidt trist på en sød måde og ret ironisk, hvis man ser det fra deres synsvinkel. JLS var virkelige fire super søde fyre, med fantastiske stemmer og nice dancemoves!

Jeg nåede ikke at se mig om før sangen var færdig, JB rømmede sig og tog sin mikrofonen op til munden "Ret ironisk, synes i ikke?....Niall Horan var en fantastisk ung mand, han var sjov, han var sød, han var glad, han var virkelig vidunderlig! Det at vi har mistet ham, så tidligt! Og så på den måde...Er fuldstændig forfærdeligt, men som hans bror Greg sagde: Han er et bedre sted nu!" JB kiggede ned i jorderen, Aston lagde sin hånd på hans skulder "Han sidder sikkert deroppe og kigger ned på os, med en pose Nandos i hånden og et kæmpe smil på munden, det er sådan vi vil huske ham." "En pose Nandos? 3 Mindst! Han er en særlig fyr, med en stor appetit! Ikke kun på mad, men osse på musik og livet general" Sagde Oritsé smilende, Marvin rømmede sig "Niall Horan, your little bastard! Vi vil savne dig og dit grin og din fantastiske personlighed! Du er et fantastisk menneske og jeg håber vi mødes igen en dag! Big love JLS! Btw: Liam, Louis, Harry og Zayn, I ringer bare eller siger til hvis der er noget vi kan gøre" Folk begyndte at klappe helt vildt, mens drengende forlod scenen.

Det var en sød, sjov og lidt sær tale, men det var så meget ´dem´! Hvilket jeg synes var fedt. "I'm all out of faith, this is how i feel! I'm cold and I'm shamed! Lying naked on the floor!" Vores version af ´torn´begyndte at spille mens drengende kom gående ud på scenen, når jeg siger ´Vores´ er det ikke fordi at den starter midt i sangen, jeg mener bare at det er os der synger den.

Musikken stoppede da drengende stod midt på scenen, Liam trådte op på sådan en ´talerstol´- ting, der åbenbart lige var blevet sat ud. Zayn, Louis og Harry lagde hver en hånd på Liams skulder, mens Liam tog en dyb indånding "Hej allesammen! Først af alt vil jeg gerne sige tak, for jeres støtte! Og for alle de fine ord, sange, tweets osv i har sagt, skrevet eller sunget. Det betyder virkeligt meget for os, at i gør det her for Niall" Liam holdt en kort pause, for lige at tage endnu en dyb indånding, jeg kunne se på ham at han skulle til at bryde sammen og det kunne jeg ikke håndtere....Mine øjne begyndte at svie samtidig med at tårene begyndte at falde.

"Jeg vil gerne stå her og sige alt muligt om at det hele nok skal gå, at han er et bedre sted og at vi nok skal komme igennem det her sammen.....Men sandheden er den at......Niall James Horan er død, han kommer ikke tilbage.......Og lige siden at jeg fik det at vide, har jeg følt mig tom og knust...... .Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal sige....Alle siger at det bliver bedre med tiden, men sådan som jeg har det nu, kan jeg slet ikke forestille mig det......Jeg føler bare at jeg mangler en del af mig selv....Harry vil du overtage.." Liam var brudt fuldstændig sammen, han vendte sig om imod drengende, Louis lagde sine arme om ham og hev ham ind i et kram.

Jeg havde det som om at jeg var med til begravelsen, men det var bare alle dem som var døde og ikke mig! Jeg levede omvendt i forhold til dem. Harry trådte langsomt op på talerstolen "Der er rigtigt mange af dem, der ikke brød sig særlig meget om Niall men som f.eks var helt vild med Zayn eller Liam eller whatever.....Altså ikke nogen af de rigtige Directioner! Der spørger hvorfor vi ikke bare finder et nyt medlem? Eller hvorfor vi ikke bare bliver et 4-persons band?....Nu vil jeg forklarer det en gang, for alle........Harry, Louis, Liam, Zayn OG Niall er One Direction.....Harry, Louis, Liam og Zayn er Harry, Louis, Liam og Zayn! Vi er ligesom familie til hinanden, vi er brødre og man kan ikke udskifte sine brødre! Og bare det faktum at i tænker sådan.....Det giver mig kvalme! I burde skamme jer! Bare at i tænker sådan.....Jeg kan slet ikke holde ud, at tænke på at i kalder jer fans! Vis lidt respekt for Niall og hvis ikke for Niall! Så vis lidt respekt for os, eller for de tusindvis af rigtige Directioner ude i verden, som er fuldstændig knuste over Nialls død...." Harry stoppede og kiggede op mens han tørrede tårene, som lige var startet med at falde væk.

"Jeg bliver sikkert kaldt for diva, opmærksomhedskrævende og meget mere imorgen i alle sladderbladende, men jeg har lige mistet min bror......Og jeg er kommet til et punkt hvor jeg er ligeglad med deres  kommentarer.........Alle de facebook sider ´RIP Nialler´ osv.......Tak! Jeg ved ikke hvad jeg ellers skal sige....Husk at værdsætte hinanden og pas på dine venner, brødre, søstre, mødre, fædre osv." Harry stod lidt og rystede på frustreret på hovedet, indtil at Zayn lagde en hånd på hans skulder, hvorefter at de skiftede plads.

Liam havde i mellem tiden samlet sig selv, så Liam, Louis og Harry stod med armende om hinandens skuldre mens Zayn stod på talerstolen. "Niall James Horan aka Nialler og meget andet......Det er slet ikke gået op for mig at han virkelig er væk! Jeg husker alt fra den dag, Liam ringede til mig og fortalte mig det..........Min kæreste Perrie og jeg stod ude i køkkenet, vi havde holdt en maraton med romantiske/Kæreste film og midt i det hele havde Niall ringet......Han havde virket underlig og han sagde flere gange at han elskede mig og drengende....Det var som om at han vidste det!...Jeg havde ikke rigtigt tænkt over det, men vi lagde på og jeg gik tilbage til Perrie....2 timer efter, lige midt i ´She's the man´ ringede telefonen igen, det var Liam......Jeg gik ud i køkkenet for at tale med ham....." Zayn bed sig i læben mens at tårene hurtigt begyndte at strømme ned af hans kinder.

"Liam græd helt utroligt meget....Jeg kunne ikke forstå hvad han sagde.........Men øhm.......Danielle fik taget telefonen fra ham og hun græd osse men ikke ligeså meget som ham.......Hun fortalte så at der var sket et uheld.....Eller Niall var kørt galt og øhm........Han havde ikke klaret den.....Først så var jeg overbevist om at det bare var et dårligt mareridt og at jeg ville gå ned i køkkenet og finde Niall igang med at tømme mit køleskab.....Den aften efter at jeg havde lagt mig til at sove, vågnede jeg 1 gang i timen, hvor jeg stod op og løb ned i køkkenet! Ikke fordi at han plejede at dukke op hos mig midt om natten, men bare den minimale chance for at han gjorde.....Var det hele værd..! I bandet er jeg kendt som den mystiske, fuld af kloge citater! Flere af fansne har spurgt mig: om det her bare er en del af ´the rollercoaster that is life´ og til det har jeg at sige......At jeg aner det ikke! Det er det nok, selvom jeg inderligt håber på at det ikke er.....Så er det nok " Zayn vendte sig om og trådte ned af talerstolen, Louis og ham byttede pladser.

"Selvom jeg hader at indrømme det her....Så har jeg ikke bestilt andet end at græde! Det er helt pinligt så meget som jeg har grædt, men hvis man kendte Niall som jeg gør....Eller gjorde! Så ville man forstå det fuldt ud.......Han var virkelig en fantastisk person! Og tanken om at jeg ikke skal møde på arbejde...En tidlig mandag morgen i studiet og flække af grin fordi at Niall står topløs og indspiller! Eller at jeg ikke bliver tvunget med på Nandos af ham, fordi han har lyst til kylling.....Eller at sidde sammen klemt i en lille bil med drengende, som lige pludselig begynder at lugte fordi ham den lille Irer har slået en prut! Jeg kan virkelig ikke forestille mig et liv uden ham og det værste er at jeg ikke alene skal forestille mig det, jeg skal leve det......." Louis kinder var helt røde efter at have grædt så meget under de andres taler, han kiggede op mod loftet eller himlen...Men de var indenfor så?

"Gud, pas godt på min lillebror! Han fortjener det bedste og hvis ikke han får det....Så kommer jeg derop og så skal du få!" Louis sendte et lille smil op imod himlen og kiggede så ud mod publikum "Jeg vil mindes Niall, ved at kigge tilbage på alle de gode tider og minder vi har sammen! Vi har ikke andet! Han skal huskes for hans fantastiske personlighed, dårlige humør og store hjerte................Vi skulle rigtigt synge en sang....Vores sidste sang som One Direction, men jeg har det som om at jeg har mistet evnen til at synge.. Og jeg tror ikke den vil komme tilbage.."

____________________________________________________________________________________________________________________

 

Hej Læsere :-) 

Så kommer der et kapitel mere. Et rørende et af slagsen, så det ville være fedt at få noget respons, og gerne noget kritik, så vi kan ændre på det der måske burde ændres på? :-) 

Jeg synes(HannahBanana..) selv personligt, at du har skrevet det her kapitel helt igennem godt Line(Lindblad) ;-) <3 

Og ellers! Så håber vi at I nyder/nød kapitlet! ;-) 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...