His Name is Niall {One direction}

Niall Horan er i livsfare.
Hvorfor vil Emily's FBI-far ikke sige. Intet andet end at Niall vil komme til at bo hos dem under dæknavnet Nick Bolton, og hvis nogen spørger så er han farens såkaldte kusines stedsøn fra Wales.
Emily ved at situationen er så voldsom at selv USA's president, millitæret, det udenlandske FBI, og det danske er blevet underrettet. Niall skulle beskyttes, og det samme med hans familie og de andre lækre drenge fra bandet.
Emily har aldrig været fan af One Direction. Hun regner Niall som værende overfladisk, og hun har meget svært ved at lukke ham ind.
Det gør det ikke bedre, at alle pigerne, trods forandringerne ved hans udseende, dåner over hans lækkerhed.
Niall og Emily ender ud med først at blive venner, da Niall viser sig som en rigtig ven, da Emily opdager at hendes kæreste er utro med hendes værste fjende.. Amalie. Men hvordan ville du forklare din overbeskyttende FBI-far, at du var blevet så glad for en 'undercover-gæst' at du ikke ville sige farvel?

205Likes
205Kommentarer
22490Visninger
AA

6. Kapitel 6.

Nialls synvinkel

Der var gået nogle dage siden min første skoledag, Og det var endelig fredag! Jeg sad og læste i en bog på skole-biblioteket, ikke fordi jeg var den største læsehest eller hvad det nu hedder! Men fordi min dansklærer havde anbefalet det for mig, fordi jeg havde ret svært ved at stave.. Så jeg havde fået fri fra Dansk, for at kunne sidde og læse ´Harry Potter´ på Dansk!

"Ni-Ni-Ni-Ni-Nick!" Råbte Magnus igennem biblioteket, hvilket fik ham tilegnet nogle sure blikke fra bibliotekaren, han sendte hende et undskyldende blik. Han var på vej over imod mig, hvilket fik mig til at se op fra bogen. Hans brune hår var sat med voks, det var den første gang jeg så ham uden kasket! Han havde en rød og sort ternet skjorte på og nogle mørke jeans, hvilket fik mig til at tænke på Liam! Niall lad vær med at pin dig selv!

"What's up mate?" råbte jeg tilbage og lukkede bogen, Magnus luntede over til mig og satte sig på den anden side af det bord, jeg sad ved. "Heey! Det er en fed accent! Den må du lære mig en dag, pigerne elsker accenter!" sagde han og sendte mig et smil, jeg trak på skuldrene "Ikke der hvor jeg kommer fra!" jokede jeg, hvilket fik Magnus til at grine "No shit, Sherlock! Der har alle jo accenter!" påpegede han, jeg nikkede i enighed.

"Har du egentlig ikke time?" spurgte jeg, da jeg lige kom i tanke om hvorfor jeg sad her. Magnus nikkede "Jo, men jeg er jo på toilettet lige nu" sagde han og påpegede at det var hans undskyldning. Jeg grinte lidt "Hahaha! Den har jeg brugt før!" indrømmede jeg. 

"Nick, Ved du hvad dag det er idag?"

"Um....Fredag?" svarede jeg forvirret, det var da fredag ikke? Jo! Ellers havde jeg taget mine fysik/Kemi-bøger med til matematik! Det kunne være sjovt! ´'Nej, jeg ved ikke hvor mange du skal dividere vand for at få H2O´

"Wrong! Det er starten på weekenden!"

"Jamen, det er da osse Fredag?" jeg var ret forvirret! Var jeg forkert på den? Kørte de på nogle andre dage i Danmark? Eller havde jeg forvekslede dagenes navne?

"Ja okay! Hvis du vil være helt korrekt! Men! Vi skal til fest i aften!" sagde Magnus begejstret, Det ville være fedt! Men kunne jeg det? Jeg måtte jo ikke afslører noget! Jeg måtte nok godt, hvis altså jeg ikke drak så meget!

"Jeg ved ikke rigtigt..." jeg sendte Magnus et tøvende blik, Magnus nikkede overbevisende "Du har ikke noget valg!  Tænk YOLO! Eller...Hvad var det nye som Dea brugte......................LWWY!" What?! Kendte de den? Jeg blev helt glad indeni! Jeg savner det! At synge og optræde med drengende! ´Up all Night´! Og  `Take me home´!............TMH..vil nok være det sidste album, som vi lavede sammen! Måske ville drengende lave nogle flere uden mig, hvem ved? Måske ville de finde et nyt band navn? Eller måske ville de finde et nyt medlem, til at tage min plads? Måske en der ikke var hated so much.....

"Lwwy?" 

"Ja, det er et motto fra en sang af.....One Connection! Eller noget i den stil! Den hedder ´Live while we're young´! Jeg har ikke hørt sangen, men den er meget populær!" forklarede Magnus, jeg havde lyst til at grine over hans ´One Connection´ men jeg lod vær, fordi så ville jeg bare virke som en nørd.

"Okay, jeg er på! Men hvor henne er det?" spurgte jeg nysgerrig, Magnus rømmede sig "Hos Rasmus! Malte og alle de andre kommer osse!" svarede han. Jeg havde mødt Rasmus og Malte igår, de virkede fede nok! De havde gået på skolen, men var blevet smidt ud for at tømme alle skolens skraldespande på inspektørens kontor. Magnus havde været med til det, men han nåede at stikke af, før de blev taget og de havde så beskyttet ham, fordi de ville ikke have at han osse blev smidt ud.

"Er du sikker på at de ikke har noget imod jeg kommer?" spurgte jeg stille, Magnus begyndte at grine "Dude, de synes du er fucking nice! Ligesom alle andre jeg har præsenteret dig for gør......Selv min familie elsker dig!" sagde Magnus grinede.

"Okay jeg er på!" Sagde jeg glad. "Godt nok! Men jeg smutter, jeg vil ikke have eftersidning!" Magnus knyttede sin næve og holdte den frem mod mig, jeg gjorde det samme og ramte hans.

 

Jeg stod nede på mit værelse og rodede rundt i mit nye skab, som Daniel havde købt for nogle dage siden, der var ikke noget før fordi det gamle var gået i stykker. 

Jeg tog en rød polo-shirt ud og hev den ned over hovedet, så den dækkede min nøgne overkrop. Jeg vendte mig om imod et lille osse nyt spejl! Jeg stod lidt og vendte mig "Nick?" jeg vendte mig om mod trappen og lidt efter kom Emily gående ned af den.

"Hej, Hvad så?" Spurgte jeg og sendte hende et smil, Emily studerede lidt mit tøj "Ikke så meget, hvad skal du?" spurgte hun og kiggede forvirret på mig "Jeg sover hos Magnus i aften" sagde jeg og prøvede at virke overbevisende, men min stemme blev ret lys da jeg sagde det, så jeg håbede bare en smule på at hun ikke tænkte over det.

"Okay, hvad skal I så lave?" spurgte hun skeptisk og krydsede sine arme, jeg sank en klump "Bare hænge ud og chille! You know!" jeg sendte hende et smil, som skulle virke overbevisende men det gjorde det ikke.

"Nick, lyver du for mig?"

"Mig? Nej, da! Hvorfor tror du det?" jeg fik det pludselig meget varmt! jeg kiggede ned i gulvet for at undgå øjenkontakt. Hvorfor reagerede min krop sådan her? Jeg havde løget før! Men det var som om jeg ikke kunne nu, ikke nu når jeg var Nick! Jeg havde brug for at være ærlig omkring det jeg kunne!

"Fordi du virker nervøs og bange?" hun gik over til min seng og satte sig ned på den "Jeg går ingen steder før du fortæller mig sandheden" sagde hun stædigt, hun må gerne sidde i min seng, bare hun ikke ligger sig på min pude eller tager den! Fordi så er jeg død! bogstaveligtalt! Ej, måske ikke helt! 

"Okay, Magnus har inviteret mig med til fest hos Rasmus...Og jeg vil rigtigt gerne afsted! Men jeg tør ikke sige noget til din far, fordi han har nok reached lidt og ved at jeg er dårlig til at styrere mig når det kommer til alkohol" jeg tog en dyb indånding for ikke at dø, af luft mangel.

"Tag mig med dig, jeg bryder mig ikke så meget om alkohol så jeg drikker nok ikke så meget. Så har du mig til at holde øje med dig og sørger for at du ikke gør noget dumt" hun virkede lige begejstret nok! Brugte hun mig som en undskyldning, for at komme til fest? Fordi hvis hun gjorde......Så kunne jeg allerede lide hende bedre!

"Okay! Jeg ringer lige til Magnus! Så kan du skifte imens!" jeg fandt min mobil frem og fandt hurtigt Magnus´nummer.

 

En halv time senere stod Emily og jeg og ventede på Magnus, ved en legeplads nær vores hus. Vi ville ikke opdages af Daniel, så vi tog ingen chancer! Vi havde sagt at vi begge to skulle hænge ud hos Magnus!

Magnus som havde fået sin mor til at køre os over til Malte, ville komme og hente os på legepladsen. Magnus havde sagt til sin mor, at vi skulle hænge ud og studere til en terminsprøve....Som vi ikke havde! Så for at vi ikke blev taget i løgnen, ville vi blive sat af hos Malte, som boede 2 minutter fra Rasmus.

En lille rød bil kom til syne, den dyttede af os og stoppede lige foran os. Det var Magnus og hans mor....Tina? I can't remember her name!

Jeg åbnede døren ind til bagsæddet og holdte den for Emily, mens hun gik ind før jeg selv hoppe ind og lukkede døren efter mig.

"Hej med jer" sagde Tina og sendte os et kæmpe smil, jeg gengældte det "Hej! Tusind tak fordi vi må kører med! Det er rigtigt sødt af dig" jeg spændte min sikkerhedsbælte, mens Tina startede bilen.

"Det var da så lidt!" sagde hun og satte farten op, dahm! Hun var en kvinde med ben i næsen! Hun kørte virkeligt hurtigt!

"Jeg tror ikke jeg har hilst på dig før? Mit navn er Tina og som du nok ved er jeg Magnus´mor" hun sendte Emily et smil igennem bakspejlet "Jeg hedder Emily, jeg går i samme klasse som Magnus" Emily gengældte hendes smil.

"Når Nick er du klar til at slå dig løs?" spurgte Magnus glad men ændrede så sit ansigts udtryk til fortrydende.....Han havde nemlig lige dummet sig!

"Hvad mener du med det?" spurgte jeg og spillede dum, Magnus grinte lidt "Jeg mind fucker dig bare lidt, fordi det betyder rigtigt noget andet end du tror....Men det finder du jo ud af!" sagde han, hans mor kiggede lidt skeptisk på ham men rystede det så af sig.

 

Efter noget tid var vi endelig fremme! Tina satte os af og kørte afsted, vi stod vinkede til hende for at være sikker på at hun ikke så os forlade Maltes grund.

"Malte er nok allerede derovre, så lad os bare gå" sagde Magnus og begyndte at gå, Emily og jeg fulgte hurtigt efter.

"Hvordan har Rasmus det egentlig?" spurgte Emily for at bryde tavsheden, det var så akavet! Min eneste rigtige og bedste ven i Danmark var Magnus og han brød sig ikke særligt meget om Emily eller han kendte hende ikke rigtigt! Han havde ikke noget, sådan rigtigt imod hende. Mens at jeg var ved at blive venner  med Emily! Hun var rigtig sød og sjov!...når hun selv ville være det!

"Øhm....Fint nok, Hvordan har Josh det?" spurgte Magnus for at være venlig, Emily trak lidt på skuldrene "Fint nok osse" svarede hun.

"Så....Nick! Hvor langt er du kommet med din bog?" spurgte Magnus for at undgå tavsheden, jeg rystede på hovedet "Jeg synes dansk var svært at snakke, men det er endnu svære at læse og skrive.....Jeg er nået til side 24, tror jeg det er! og jeg forstår nothing!" svarede jeg, Magnus grinte lidt "Jeg hjælper dig på Mandag, don't worry about it!"

"Thanks mate!"

"Så lidt! Nu er vi her!" sagde Magnus begejstret og gik ind i en have, vi fulgte efter. Han åbnede døren og vi kunne med det samme hører den høje musik. Der var fyldt af mennesker fra skolen, men osse mennesker jeg aldrig i mit liv havde set.

"Magnus og Nick! Herovre!" råbte Malte som stod på nogle af de første trappetrin, han vinkede os over til sig.

Han hilste på os med sådan et underlig håndklap/Kram-tingting! Det gjorde folk meget herovre! "Heey Emily! Jeg vidste ikke at du osse kom! Lang tid siden!" sagde Malte glad og kørte en hånd igennem sit lyse rodet hår, han kørte skaterstilen fulgt ud.

"Hej Malte, ja det er noget tid siden" svarede hun akavet tilbage, what to say? "Lad os få noget at drikke!" sagde Magnus højt og skubbede mig i retning af køkkenet.

 

Efter nogle timer med ´Party and bullshit´ var jeg ret beruset! Hahahaha! Don't tell Daniel! Jeg stod og snakkede med en røv lækker blondine! Hun hed.................................................................... Ida! Det var det hun hed! Hun snakkede om musik....Og ikke bare musik-musik! One Direction musik!

Hun snakkede løs, om at hendes yndlings sang var: ´One Thing´fordi hun forstod fuldstændig budskabet! Okay....Godt så.

"Nick, du kunne faktisk godt minde lidt om Louis.....Men altså dine øjne minder om Nialls!" Jeg begyndte at grine! "Tak! Så lyder jeg vel som Harry og Danser som Zayn?" jokede jeg, Ida trak på skuldrene "Måske? Men du glemte Liam" påpegede hun, jeg kiggede på hendes læber "Måske kysser jeg som Liam" Ida grinte lidt "Lad os finde ud af det!" hun lænede sig frem og hendes læber ramte mine, i et lille uskyldigt kys. Kysset udviklede sig dog hurtigt, så inden jeg kunne nå at tænke over det stod vi og rå-snavede!

Hahahaha! Jeg var Brooke utro! Jeg mærkede en hånd på min skulder og uden videre blev jeg trukket væk, jeg åbnede mine øjne og fik øje på Magnus "dude, du har en pige! Lad vær med at ødelægge det, for hende der! Jeg tror næppe at du er den eneste hun har lavet i aften!" jeg kiggede uforstående på ham "Næppe?" Magnus begyndte at grine "Det betyder det samme som íkke´ på en negativ måde!" forklarede han.

"Nick?" sagde Ida højt for at få min opmærksomhed, jeg kiggede på hende og rystede på hovedet "Brows before hoes!" sagde jeg højt, hvilket fik Magnus til at grine "Dahm Brow!" sagde han med en anden stemme.

"Hvor er Emily?" spurgte jeg forvirret over jeg ikke havde set hende i noget tid, Magnus grinte "Hun er taget hjem, tror jeg!" tak for hjælpen bitch! Det vil jeg huske!

Magnus og jeg gik ind til anlægget, hvor Malte og Rasmus stod igang med en samtale. "Hej Drenge!" sagde Malte og holdte sin kop op, for at signalere at han ville skåle! "Jeg har ingenting at skåle med! Men skål!" sagde jeg og hoppede op på en høj diskting! Eller noget....Jeg havde ingen idé om hvad jeg sad på!

"Det må vi lave om på! Her" sagde Rasmus og rakte mig en kop der var fyldt, med gud ved hvad! Jeg tog imod den og tog en tår af den.

"Nick!" råbte en vred Ida, mens hun kom gående med hurtige skridt over imod mig. "Ida?" sagde jeg forvirret, hun stoppede lige foran mig "Hvorfor lod du mig, bare stå tilbage helt alene som en eller anden taber?" spurgte hun surt, jeg trak på skuldrene "Jeg er ikke interesseret i dig, på den måde! Jeg har en kæreste derhjemme!" forklarede jeg.

Jeg kunne se at hun havde tårer i øjnene, så jeg lagde min hånd om hendes nakke og kyssede hende i panden "Ida du kender mig ikke, hvorfor er du så oprevet?" spurgte jeg, Ida rystede på hovedet "Fordi du er en fucking idiot!" råbte hun og kastede hendes drink i hovedet på mig.

"Du minder ikke en skid om nogle af drengende fra One Direction! De er så søde og dejlige! De tænker på andres følelser! I modsætning til dig!" råbte hun virke virkelig højt! Hun stak mig en lussing "Fuck dig Nick!" Rasmus gik imellem os "Ida, Skrid" sagde han stille, Ida rystede på hovedet "Hvorfor skal jeg skride det er ham, der er et svin!" hun begyndte at græde, Rasmus rystede på hovedet "Because Nick is my guy! Og du opfører dig sindsygt! Skrid, Jeg mener det!" sagde han hårdt og skubbede hende  blidt over i retning af døren, Ida løb ud af døren.

"Nick er du okay?" spurgte Malte stille, jeg kiggede over på ham "Hvad skete der lige?" jeg blev pludselig ret svimmel, Magnus kom over til mig og lagde en hånd på min skulder "Jeg tror måske at du har drukket lidt for meget" then everything went black. 

 

Emilys synsvinkel

 

"Du minder ikke en skid om nogle fra One direction!"

Dammn! Der fik han den. Hvis hun bare vidste.. hvis hun bare vidste. Ida ville dø, falde på knæ og bede om tilgivelse, hvis hun vidste, hun lige havde slået én fra.. omg One direction! Stakkels hende. Men samtidig havde hun jo også kysset med ham? Heldige pige hvad? Nej. Nej jeg misunder hende overhovedet ikke!

"Josh! Godt du kunne komme!" Jeg løb over og gav ham et kram og et kys. Om jeg havde inviteret ham? Neeej da. Eller jo, men hvor fedt er det lige at stå og glo på at Niall kan hygge sig med munden i brug, og jeg bare kan stå og kigge på. Ikke fedt, så jeg sendte ham en invitation.

"Var du ikke taget hjem Emily?" lød det fra Magnus, der stod bag mig. Jeg afsluttede kysset, vente mig uskyldigt om og svarede: "Neej jeg inviterede bare lige Josh, håber det er okay?" Han trak på skuldrende og sagde med et smil: "Jo flere, jo bedre! Men han har bare med at have en flaske et eller andet med!" Jeg så nervøst på Josh, der bare strålede som en sol. Hallo? Drengen blev smidt ud om fem minutter hvis han ikke bare hev en cola frem...

"Selvfølgelig har jeg det man! Vodkaen kaldte på mig i fakta." grinede Josh og hev to flasker vodka frem. Jeg åndede lettet op og kyssede Josh igen. Et hurtigt et. Et lille uskyldigt et. Fnis! Okay jeg var nok ved at blive lidt småfuld...

"FedtFedt! Jeg har savnet Vodka!" svarede Magnus. Han tog flaskerne og stillede dem ind på bordet og bød Josh velkommen til festen. Alle skålede, bundede deres glas og dansede videre. Men.. hvor var Niall? Fuck det. Han kunne vel klaré sig selv? Bare i en halv times tid uden at dumme sig? Så..

"Josh! Lets dance!" Jeg trak ham med ud på gulvet, og jeg begyndte at få det varmt. Var der ikke varmt herinde? Jeg kyssede Josh, og hviskede i hans øre: "Vil du med ud og trække lidt luft?" Han nikkede og holdte om mine hofter bagfra på vejen ud. Et smil bredtes på mine læber. Den kolde luft ramte mig som en mur. Jeg livede op,  og opdagede at Niall stod herude og snakkede med en flok piger.. og i blandt dem var min værste fjende.. AMALIE!

Altså. Alle har vel en form for nemesis, eller hvad man kalder det. Dr. Dohpensmirtz har agent P, Hannah montana har Amber, Hr. Krabbe har plankton, Blækward har Svampebob og Patrick, og jeg har Amalie..

"Gud nej! Er du også her? Hvorfor har jeg ikke set dig?" lød det ekstremt højt fra Amalie, som var skidefuld, og støttede sig til Niall. Eller Nick. Eller hvem han nu var i aften, siden han var sin falske kæreste.. Brooke? Utro..

"Måske fordi jeg med vilje har undgået dig?" svarede jeg flabet, selvom det faktisk ikke var bevidst, at jeg havde undgået hende. Amalie vrængede irriteret af mig, hvilket virkelig morerede mig, for hold kæft hvor så det dumt ud. "Men i hvert fald. Josh. Det der er Nick. Ham der bor hjemme hos mig lige foreløbig. Min fars kusines stedsøn.. Nick det her er.."

"Bor. Hjemme ved dig? Årh stakkels lækre, smækre, flotte dreng! Du er sgu velkommen hjemme hos mig!" afbrød Amalie med en skingrende stemme. Hun kyssede ham midt på munden, og jeg var ved at brække mig. Jeg fik en ekstrem lyst til at flå hende væk fra ham. Jeg stirrede ondt på Niall, der bare sendte et undskyldende blik tilbage, der kunne rende mig!

"Tak tror jeg.." svarede Niall, der gispede efter luft. Jeg så på Josh, at han var ved at flække af grin. Han havde sat sig og ned og tændt en smøg på trappen. Amalie slog sig ned ved siden af ham, lænede sig ind over ham og spurgte om hun måtte låne noget ild. Josh fjernede sig overhovedet ikke, lod hende bare få ild, og så sad de ellers der og snakkede sammen. Jeg tog en slurk af min sommersby, og lysten til at give den gas kom tilbage.

"Jeg smutter ind og danser, ses om lidt.." Jeg gav josh et kys, smurte tyk på i håb om at det ville irritere Amalie, og så forlod jeg dem. Ville bare glemme alt om Amalie. Og Niall for den sags skyld, men den lille skødehund fulgte altså efter mig ind på dansegulvet. "Hey! Magnus! Giver du en dans?" Han nikkede, stak en drink i hånden på mig, og jeg følte mig med et på bølgelængde med ham. Og så dansede han ret godt!

"Undskyld Emily.." Lød det pludseligt fra Magnus. Jeg stoppede op og så forvirret på ham."Jeg har sgu ikke altid været helt fair overfor dig.., men det vil jeg lave om på nu!" Han smilede over hele krydern. Jeg tog det som en kompliment, men jeg forstod ikke helt hvad han mente. Jeg havde jo aldrig i den forstand snakkede mere end højest nødvendigt med ham, så hvad havde han i princippet gjort? Mmmh.. han var nok alligevel lidt mere fuld end mig. "Giv din gamle ven et Knuuuus!"

"Forhelved Magnus.." Jeg grinede af ham og gav ham et kram. Jeg mærkede hvordan han duftede til mit hår, og jeg blev lidt utryg. Den dreng var jo fucking mærkelig, når han var fuld? Han dansede væk i mængden, og forlod mig midt på dansegulvet... lidt pinligt. Desuden, så var der blevet sat en langsom snag på. Nu stod alle de fulde kærestepar , og dem der var godt på vej til at blive det ude på gulvet, og jeg følte mig single?

"Danse?" Jeg sprang op og vendt 180 grader rundt, og der stod Niall. Hold kæft han gav mig et chok, og det gik op for mig, at jeg var ved at falde i søvn ude på gulvet.

"Mmmh.. jeg har lidt ondt i hovedet, jeg er lidt svimmel.." Jeg tog mig til hovedet, og opdagede hvor slørret mit syn var begyndt at blive. Niall tog blidt fat i mine håndled, og jeg foldede dem automatisk om hans nakke, imens han placerede sine hænder ved mine hofter.

"Så er det godt, at det er en langsom dans.." grinede han. Jeg lukkede øjnene i håb om at det ville hjælpe lidt på hovedpinen.

"Niall vi må hellere tage hjem.." sukkede jeg, og nød roen omking mig. Niall fjernede en lok af mit hår, der var gledet ned foran mit ansigt. Jeg trak mig tættere ind til ham, da kulden hærgede rummet, da en dør blev åbnet.

"Så kom, inden folk begynder at vække mistanke.." hviskede han med et smil imod mit øre. Jeg slog øjnene brat op, og forstod hvad han mente. At stå så tæt op af én man havde boende i sit hjem, var måske lidt.. og når der ikke var noget kørende, hvilket der jo heller ikke skulle være, og altså ja......! Jeg mener nej! Jeg mener... Jeg vil hjeeeem!

Niall tog min hånd og ledte mig ud i gangen, hvor folk stod tæt op af hinanden og kyssede og krammede. Det gjorde mig dårlig, tanken om at dele mundvand lige nu og her. Som et lille barn, der ser sin mor og far kysse, sådan var jeg nok lige nu. Bare i en mere omtåget tilstand.

"Vent! Jeg skal lige sige til Josh, at jeg smutter...!" Niall stoppede brat op.

"Er det nu en god ide? kan du ikke bare.. skrive til ham?" spurgte Niall nervøst. Jeg rystede på hovedet og sukkede.

"Nej jeg må nok hellere lige.." Niall trak på skuldrene og slap min hånd.

"Jeg venter ude foran så.." svarede han. Jeg nikkede og begav mig ud i køkkenet, hvor folk sad og spillede strip-poker og andre ølspil. Der fandt jeg Magnus, og jeg gav ham et hurtigt farvelknus. På hans bekostning.

"Ved du hvor Josh er?"

"Ovenpå eller ude i have! Dont know, sig farvel til min homie fra mig af Emiiii!" skrålede Magnus og bundede et glas fyldt med en eller anden pangfarvede væske. Jeg traskede op af trappen, hvor lyden af musik blev en baggrundslyd. Jeg undersøgte først soveværelset. Lidt forlegent, for her sov hans forældre jo.. og det var deres privatliv og.. ja jeg gik videre.

Mit hjerte stoppede. Jeg turde ikke trække vejret. Var det mon? Nej.. sikkert bare Amalie eller en anden dulle, der havde trukket en tilfældig fyr med op på et af værelserne, men alligevel. Jeg tjekker alligevel Magnus' værelse.

"Josh?!" råbte jeg. Der sad han fandme og råsnavede med Amalie, der så ud til hellere end gerne ville videre til næste skridt. Josh så overrasket på mig. Han skubbede Amalie til sidde, der bare sad og smilede forfjamsket, imens hun rettede på sit tøj.

"Jeg.."

"Nej! Du skal aldrig.. aldrig kontakte mig igen!" afbrød jeg Josh. Jeg havde lyst til at slå ham, men nej.. jeg vidste, at hvis jeg først gik igang, så ville jeg ikke stoppe med at banke mine små hænder på ham. Ad. Han var ad. Hun var ad! De var ad! Både sammen og hver for sig! Ad, Ad, Ad!

Jeg spænede ned af trapperne, snublede over stok og sten. Jeg kunne sagtens hører Josh bag mig, og jeg vidste, at ved siden af køkkenet var der et rum med et stort skab, tre frysere, en knagerække  og en dør, som jeg kunne smutte igennem. Jeg fór forbi Magnus,, der greb mig i et snubtag. Jeg forsøgte at vride mig løs, og sendte ham et blik der tiggede om forståelse. Han blinkede til mig, og lod mig smutte. Bag mig hørte jeg Magnus, der bad ham lade mig være. Gud hvor jeg dog elskede Magnus lige nu!

"Løb!" råbte jeg desperat til Niall, der stod og snakkede i telefon.

"Hvad? Jamen jeg er j ved at bestille en taxa?.."

"Fuck det! Løb!" hylede jeg tilbage og satte farten op. Niall lagde på og løb forbavset efter mig.

"Det er lidt besværligt med hængerøvsbukser?"

Jeg grinede med tårer i øjnene. Det varerede ikke længe, og Jeg ville ønske, at glæden kunne varer ved. Bare lidt endnu. Den der boblende fornemmelse når man bliver fuld! DEn der boblende fornemmelse man får når man bliver forelsket.. Nej. Ad. Forelskelse er en farlig ting.

"Em? Så stop dog!" Niall greb fat i min håndled, og vupti stod han med den ene hånd på min skulder, den anden rundt om mit håndled og hev efter vejret. Jeg var også selv forpustet, men det var ikke noget jeg lagde mærke til..

"Du vidse det godt. Gjorde du ikke?" spurgte jeg, og mærkede kulden bide i mine bare fødder. Bare fødder.. fuck jeg havde glemt mine sko! Møg..

"Jo men.."

"Hvorfor sagde du ikke noget?" spurgte jeg og mærkede den opgivende hulken, der var stærkt på vej. Samt kvalmen.

"Em. Man. Puh... gør så mange ting.. Når man er .. drunk. Puuuuh! Dumme ting! Grimme ting. Mærkelige ting." pustede Niall. Han havde godt nok dårlig kondi?

"DEt kan sgu godt være, men derfor behøver han ikke! Være sammen med. Den kælling. Den.. den. " Jeg var så frustreret. Vred. Ked af det. Irriteret. Jeg bankede min næve ind i det nærmeste plankeværk. Jeg åndede lettet op, da jeg mærkede en smerte i min hånd. Den beroligede mig, og fik samtidig tårerne til at løbe endnu mere.

"Emily!" råbte Niall frustreret. han greb min hånd. Der var kommet små overflødige sår på min hånd. DEt blødte, og der begyndte at svide. Han tørrede forsigtigt blodet væk, imens jeg bare stod og hulkede. Det var mørkt, men gadelygterne var tændte. Nialls hænder var varme og bløde, og det gik op for mig hvor kolde min egne egentlig var.

"Jeg kan ikke leve med det her. Bare lad mig være Niall. Tag hjem. Fortæl min far, at jeg er ked af, at jeg nok ikke har været den bedste eller nemmeste datter.. Lad mig dø af kulde."

"Nej Emily. Jeg tager dig med hjem! Og du er da ikke en dårlig datter?" han så forvirret på mig, gned forsigtigt noget varme ind i mine  hænder.

"Jo jeg er. Det ved du ingenting om! du.. du kender mig ikke!" hulkede jeg vredt. Niall så skræmt på mig. Som om han var blevet slået lige i maven.

"Det synes jeg nu, at jeg gør.." skulede han, og jeg fik en smule dårlig samvittighed. "Kom. Lad os gå hjem..." mumlede han og hev mig blidt med. Da vi havde gået et stykke, gik det op for mig, hvor vi var. Vi var i en park. Men jeg vidste dog ikke, hvilken park..

Niall havde sluppet min hånd og stukket dem i hans lommer. Jeg gik på det frosne græs, for jeg havde stadig bare fødder. Kulden bed i min hud, og mine tårer blev meget hurtig kolde. Niall havde sat farten op, og jeg kunne ikke følge med. Pludselig mærkede jeg noget ekstremt blødt mudderagtigt imellem mine tæer. Jeg kiggede ned. I skæret fra en gadelygte, så jeg, at det var en næsten nylagt hundelort....

"Aaaaad forhelved! Ej. Nej! Hvem fanden går også tur med sin hund på dette tidspunkt altså, og så samler de ikke engang lorten op! Uuuuuuuuh." vrissede jeg. Niall var stoppet op og luntet tilbage til mig.

"Hvad skete der?"

"Jeg trådte i en hundelort.." mumlede jeg til svar.

"Du gjorde hvad?"

"Jeg trådte i en hundelort! Og jeg har ikke sko på!" svarede jeg irriteret og skulede svagt til ham. Jeg sad og var godt i gang med at få den stinkene masse af mine fødder med nogle brune efterårsblade.

"Hahah forhelved Em... Kom, hop op på min ryg." beorderede Niall, der nu stod med ryggen imod mig, og gjorde klar til at jeg kunne hoppe op. Jeg overvejede min muligheder, men valgte lige at tørre mine fødder ekstra godt af i græset, inden at jeg hoppede op.

Det gode ved at jeg havde trådt i en hundelort var, at den var varm og varmede min fod en smule. Hvis man nu skulle se positivt på det. Det stank bare. Heeel vildt endda! Den hund må have maveproblemer.

"Niall?.."

"Hvad?.."

"Undskyld.."

__________________________________________________________________________________

Hvad synes I ?

Hvad tror I kommer til at ske, når de vender hjem klokken 04 om morgenen?

Vil Emily behandle Niall ordentligt fremover eller.. ? :-OO

Og vil Niall finde sig i det?

 

Skriv gerne hvad I synes om den, hvad der måske kunne gøres bedre, eller i hvert fald bare jeres mening i kommentar, så bliver vi glaaaade <3

fra Hannah og Line :-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...