An urge.

Jeg sad i stolen. Jeg kunne ikke løsrive mit blik. Han så i min retning. Lokalet var varmt og trangt, og folk klappede gentagne gange. Lyd og larm var der nok af, men jeg hørte kun ham, hørte hans stemme, så hans øjne.

2Likes
3Kommentarer
481Visninger
AA

5. Pseudohel.

Et kort øjeblik holdt han mig tæt, stadig med sine læber mod mine, og i de blot få sekunder føltes verden hel, og jeg komplet.

Langtrukkent og modvilligt, men bestemt, trak han sig væk fra mig, og fjernede således sine læber fra mine, og lod armene falde. Mit hjerte bankede, og jeg følte en trang og en længsel efter følelsen af hans hænder om min nakke endnu en gang.

Jeg åbnede øjnene, mit blik bedende. "Hold om mig," sagde det, "kys mig, igen." Men mit bløde, tiggende blik mødte ikke hans dybe, mørke øjne på klos hold, blot en skikkelse, et stykke fra mig. Direkte foran mig sad en række af mennesker, med ryggen til mig. Jeg drejede hovedet. Flere mennesker. Og bag dem, endnu flere. En pludselig varme steg til mit hoved, og jeg mærkede blodet i mine kinder. Skammen, skuffelsen. Publikum.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...