An urge.

Jeg sad i stolen. Jeg kunne ikke løsrive mit blik. Han så i min retning. Lokalet var varmt og trangt, og folk klappede gentagne gange. Lyd og larm var der nok af, men jeg hørte kun ham, hørte hans stemme, så hans øjne.

2Likes
3Kommentarer
485Visninger
AA

1. Showet.

Jeg kiggede på ham. Han stod, estimeret efter øjemål, lidt under fem meter fra mig. På scenen. Han fortalte jokes. Folk grinte.
Mine kinder brændte. Han kiggede i min retning. Jeg vidste, at han ikke kunne se mig for den skarpe scenebelysning. Men jeg kunne ikke undgå, at få følelsen af, at hans blik gennemborede mit, mens han søgende ledte efter noget blandt publikum, at fæstne blikket ved. Jeg holdt vejret.
Jeg kunne ikke lade være med at fokusere på hans øjne, hans hænder.. hans læber. I mit sind havde hans øjne allerede set på mig tusind gange siden første og eneste gang jeg havde mødt ham, hans hænder havde allerede rørt ved mig, og hans læber havde kysset mig utallige gange, så let, så blødt, så.. længselsfuldt.

Med øjnene fulgte jeg konturerne af hans fremtræden, og en usigelig lyst, ja, trang, til at rejse mig og lægge armene om hans hals overtog mit sind. Jeg kæmpede med mig selv en brav kamp, for ikke at give efter for denne på det nærmeste tvang fra min hjernes side.

Et højt grin fra publikum rev mig tilbage til den virkelighed, jeg ikke ville stå ved, at jeg levede i. Han rundede showet af mens grinet fortsatte. Han sagde tak for i aften, og alle klappede mens han gik af scenen. Folk begyndte at rejse sig, og min veninde og jeg fulgte mængden mod udgangen, min hjerne stadig lammet efter tanken om mine arme om ham.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...