i think i love you [1D]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jul. 2013
  • Opdateret: 14 aug. 2013
  • Status: Igang
Stephanie Walker en dansker som flytter til england, hun kommer fra en fattig familie af, men drømmer om at blive berømt, hvad sker der når hun en dag møder en kendt agent som får hende til at få sine drømme jobs?
og hvad så når et af disse jobs indgår Harry Styles, læs med og find ud af det :)

9Likes
5Kommentarer
714Visninger
AA

2. london kap.1

 

Her sidder jeg på min 17 års fødselsdag og ser Mtv, jeg ser det på det lille firkantede fjernsyn, som et det eneste tv vi har i hele huset.

Og som vi aldrig bruger for det koster for meget at have det tændt.

Så her sidder jeg i mit alt for store nat tøj som jeg har fået af Lulu, min gamle bedste veninde.

Hun er desvære der hjemme i Danmark imens at jeg er flyttet til England, fordi at der var råd til et lille råddent faldefærdigt hus.

Med 2 værelser, en stue, toilet og et mini køkken.

Der er ikke engang et ordentlig bad på badeværelset.

Jeg er droppet ud af skolen for at kunne hjælpe her hjemme og passe min lillesøster på 2, mens min mor og far arbejder 24/7 og deres løn er elendig, for selvfølgelig har de en gæld der siger spar 2 til det hele.

Men idag er det min fødselsdag og de er ikke hjemme og jeg syntes at jeg skal forkæle mig selv lidt.

Så 30 minutter tv er hvad det bliver til.

Min lille søster Louise sover og ja, klokken er 5 om morgenen så hvem kan bebrejde hende?

Jeg skal senere ind til det centrale London for at finde et job, jeg kan måske også købe en kop kakao på Starbucks.

Det har jeg altid gerne ville, men som sagt har vi meget få penge.

Jeg har kun 4 forskellige trøjer, 2 par bukser, 2 par sokker, en jakke og et par sko. Måske jeg skulle fortælle lidt om mig selv.

Jeg hedder Stephanie Walker, som sagt er det min 17 års fødselsdag idag og jeg bor i en meget fattig del lidt udenfor London.

Jeg har helt lyst, næsten Hvidt langt hår, der går ned til numsen.

Jeg har is blå øjne og nogle pæne træk.

Jeg er tynd, men det er vel ikke nogen stor overraskelse når at vi lever af havregrød og baked beans.

Jeg er 1.70 høj, så normal højde.

Jeg er meget begavet, jeg kan noget med ord, jeg er god til skrive og tale for min sag. Alle de gange jeg har været tæt på at få ballade har jeg altid snoet mig uden om.

Jeg kiggede på klokken. 6.00 tiden sneglede sig afsted. Når klokken er 12 kommer mor hjem og jeg kan the ind til det centrale London.

Jeg lagde mig ned på den slidte og ødelagte sofa.

Jeg lukkede mine øjne og kom ind i drømmeland, det eneste sted hvor alt er godt......

Jeg havde den samme vidunderlige drøm igen, jeg sad nede ved de andre nominerede og ventede spændt, på at de afslørede årets kvindelige skuespiller.

"Og vinderen af årets kvindelige skuespiller er...." Trommerne begynder at tromme, folkene læner sig frem af. De nominerede sidder med svedige hænder og krydser fingre. Mit hjerte banker 110 km i minuttet, og jeg tror snart at jeg hopper op af den brune dyre læder sofa.

Værten åbner konvolutten og trommerne spiller hurtigere og hurtigere. Jeg tager en tår af min drink. Kom nu til sagen......

"Stephanie Walker!" Råber han og jeg spytter det hele ud på ham der sidder ved siden af.

Alle klapper og jeg rejser mig for at få prisen.

Jeg skal op af tre små trin og jeg falder selvføgelig på trin nummer 2.

Meget charmerende Stephanie..

Suk.

Jeg kommer endelig der op og skal til at få prisen, da nogen hiver mig i armen.

"steph!" STEPH!!" Råber en jeg kigger rundt og slår øjnene op. "ARGH!" Skriger jeg og falder ned fra sofaen.

"Jeg er vågen, jeg er.... Vågen" jeg kigger rundt og ser Louise stå og grine.

Hun klapper i hænderne "bum" griner hun og går ud i køkkenet.

Jeg kigger på klokken. 11.43. Shit!

Jeg skal give Louise mad nu.

Jeg går ud i køkkenet og ser Louise stå og prøve at åbne køleskabet.

"Skal jeg hjælpe dig, skat?" Jeg smiler sødt til hende og hun gengælder det med det samme.

Hun nikker og alle hendes små krøller flyver om ørene på hende.

Vi ligner overhovedet ikke hinanden.

Hun har lyse/rødligt hår, med krøller og grønne øjne, hvor jeg jo har helt glat meget lyst hår og is blå øjne.

Jeg er sol brun i huden og Louise er mere lys i det.

Jeg åbner køleskabet og ser..... Intet.

Noget mælk og en danomino yoghurt. J

eg giver hende danominoen og finder en ske. Jeg sætter hende i sofaen og løber ind og finder noget Tøj til mig selv.

Mine jeans som jeg altid har på og min sorte oversize sweater.

Jeg løber ud og finder mine meget gamle og slidte brune støvler, som har været min mors og jeg har så haft dem i 4 år.

Og så tager jeg min sorte jakke på. Intet passer ordentligt sammen, men hvad kan jeg forvente? Vi har intet. Min fremtid er mørk og ser meget sort ud.
"Stephanie jeg er hjemm..." "Ses mor elsker dig" råber jeg og løber ud af døren.

Jeg skal løbe ned til den eneste bus der køre i hele den lille by.

Det er en rød bus med graffiti på siderne og minder mig om alle de bøller der laver sådan noget.

"Til London tak" jeg smiler til den kvindelige bus chauffør.

Jeg skal til at give hende pengene, det er jo en dyr tur. Men hun lukker min hånd og ryster på hovedet.

"Nej Stephanie skat, det er din fødselsdag. Behold dem" hun blinker og jeg krammer hende "tak Rina" jeg løber ned og sætter mig bagved.

Glemte jeg at sige at Rina plejede at køre mig i skole indtil at jeg droppede ud for at hjælpe mor og far? Nej? Men nu ved du det.

Hun er fra Afrika og er lidt tyk i det, hun har krøller og brune øjne. Hun ser hård ud, men er blød som en skumfidus.

Jeg læner mit hovede op mod den kolde rude og mærker regnen tromme på den let.

Tankerne er langt væk og tænker på fremtiden. Børn, hus, mand, familie. Ja jeg får nok ingen af tingene, job? Nope det får jeg nok heller ikke, jeg bor stadig der hjemme og passer Louise.

Jeg har ikke opdaget mit talent endnu, så jeg har intet at gå efter.

***

"Snuske du skal af nu" råber Rina gennem bussen. Jeg fare op og løber ud af døren. På vej ud når jeg lige at råbe farvel og så er hun væk. Jeg går i det lette regnvejr og kigger på butikkerne.

"Undskyld mig?" Siger en stemme og prikker mig på skulderen.

"Ja? Kan jeg hjælpe dem?" Spurgte jeg og vendte mig om.

Og der stod en karse klippet høj tynd mand med briller.

Han havde slips og jakke sæt på. Han smilede fornøjet da han så mit ansigt. Hvorfor? Jeg har ingen ide.

"Faktisk tror jeg at jeg kan hjælpe dig" han blinker med øjet og gør tegn til at jeg skal tage min arm i hans.

Jeg gør det og følger med. Jeg er ikke bange, for ja...... Det er tydeligt at han er bøsse.........

------------------------------------------------------------------------------------------------
jeg undskylder for fejl, men dette er min første movella, så er lidt nervøs :)
Første kapitel. Hvad syntes i? 
Og hvem er den mystiske bøsse/ jakkesæts mand? ^^
I må meget gerne "Like" og kommentere og sætte på favorit listen. Mange tak :) x.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...