i think i love you [1D]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jul. 2013
  • Opdateret: 14 aug. 2013
  • Status: Igang
Stephanie Walker en dansker som flytter til england, hun kommer fra en fattig familie af, men drømmer om at blive berømt, hvad sker der når hun en dag møder en kendt agent som får hende til at få sine drømme jobs? og hvad så når et af disse jobs indgår Harry Styles, læs med og find ud af det :)

9Likes
5Kommentarer
704Visninger
AA

4. KAPITEL 3 ♚

 


"Hvad så sweetie?" Rina smilede og blinkede med øjet.

Jeg ignorerede det bare.

"Hvordan går det med familien Rina?" Jeg var faktisk interesseret.

Rina har en lille datter på 8, som har fået dignotiseret leukæmi og er faktisk i livsfare.

Rina har en mand og bor i et lille hus.

De er meget søde og altid venlige.

Måske de gladeste personer jeg kender, Rina får meget lidt får at køre bussen her, og ved siden af hjælper hun sin datter med at lære tingene fra skolen, der hjemme.

"Ikke så godt, Maddie skal have noget medicin som vi ikke har råd til" hendes blik blev fyldt med tåre og hun kiggede ud på vejen.

Hun startede bussen og det tog jeg som et tegn på at hun ikke vil snakke om det. Så jeg gik ned og satte mig bagerst igen.

Jeg må hjælpe hende på en måde, jeg ved bare ikke hvordan.

Jeg lænede igen mit hovede mod den kolde rude.

Det regnede ikke så meget mere men der løb stadigvæk nogle dråber om kap, ned af ruden.

Mine tanker var fjernt væk, der var sket meget idag.

For det første skal jeg flytte til London, for det andet har jeg fået min egen manager.

For det tredje mødte jeg en ny god ven.

Han så faktisk ret sød ud.

***

Bussen stoppede og jeg var nu ankommet til den gamle beskidte by, hvor ingen bliver til noget stort.

Alle har mistet håbet, men jeg har lige fået mit tilbage.

"Tak for turen Rina" jeg løb op og krammede hende og kyssede hende på kinden.

"Så lidt skat, ha en god fødselsdag" råbte hun efter mig og jeg løb ud af dørene.

Jeg satte kurs mod genbrugs butikken.

På vejen mødte jeg mange der ønskede mig tillykke med fødselsdagen.

Ja vi bor i en lille fattig by, hvor alle kender alle.

Jeg var nu nået til indgangen til genbrugs butikken.

Jeg gik ind af glas døren og kiggede rundt. "Tillykke med fødselsdagen!" Råbte en energisk lys stemme.

Jeg vendte mig forvirret rundt og så den lille buttede pige, med det lyse krusede hår og kæmpe briller, stå med et kæmpe smil på læberne. "Peppe!" Råbte jeg og løb hen og krammede hende.

Peppe er en meget sød og lidt, øhm, ja, nørdet pige, på 18 år.

"Jeg har en gave til dig!" Jeg kiggede på hende og rystede på hovedet, hun skulle da ikke købe en gave til mig.

Hun har flere problemer end mig.

Hun nikkede blot og løb ud bag i.

Jeg fandt et par mørke skinni jeans og en lyserød oversize trøje.

Jeg gik op og ventede nu bare på at Peppe kom.

Hun kom ud med en lille hvid æske og en stor aflang hvid æske.

Hun satte det på bordet og kiggede på mig med store øjne. Jeg kiggede bare forvirret på hende og hun lavede en lille håndbevægelse som betød at jeg skulle åbne den.

Jeg gjorde som hun sagde og åbnede den store æske først.

Jeg kiggede måbende ned i den store æske. "Kan du lide den?" Spurgte Peppe med håb i stemmen.

Jeg nikkede ivrigt. "Jeg ELSKER den!"

Nede i den store æske lå den smukkeste lange galla kjole, i en midnat blå. Den var simpel og meget smuk.

Den havde spagetti stropper og noget meget fint tyndt stof som løb ned mod gulvet og dannede et lille slæb.

Hun skubbede den lille æske hen imod mig og jeg åbnede den.

Der lå et par sorte stiletter som passede perfekt til kjolen.

"Hvo-hvordan?" Stammede jeg og hoppede over disken og krammede hende.

"Jeg har selv designet kjolen og syntes at den smukkeste person jeg kendte skulle have den" jeg var målløs.

Hun havde syet og designet en fantastisk smuk kjole og havde kaldt mig smuk.

"Du er den bedste Peppe!" Hun grinte bare.

Jeg smilede stort og betalte får det jeg havde købt.

Så gik jeg hjem med et kæmpe smil på læben, sikke en god dag. 
***
Tillykke med fødselsdagen.

Ej tak, det havde i slet ikke behøvet, nej jeg kan sagtens fejre min fødselsdag alene mens at i tager ud og spiser på John og Connies nye rasturante mens at jeg pakker alene her hjemme.

Mærk ironien.

Okay ja, jeg var inviteret med, men jeg skal jo ligesom pakke mit tøj og tandbørste og.......

Måske skulle jeg havde været taget med.

Der er jo ikke så meget der skulle pakkes.

Suk.

Så nu sidder jeg her. Klokken 22 om aftenen og kigger med store øjne på MIN mobil.

Min første mobil, min eneste mobil.

En mobil som aldrig må gå i stykker. *ring* *riiiiiiing* jeg kiggede forskrækket på den og trykkede på den grønne knap.

"Hallo?" Spurgte jeg og hørte nogen trække vejret dybt i den anden ende af røret.

"Hej skatter, dit første job er imorgen klokken 10 så vi mødes i din lejlighed der" lød det fra Jays lyse feminine stemme.

"Hvad skal jeg være model for?" Spurgte jeg måske lidt skræmt, hvad nu hvis at jeg skulle være porno model?

Ej det er ad bad.

"Okay? Hvem har verdens bedste agent?"

-"mig?" Gættede jeg og hørte et tilfredst grin.

"Jeps, du skal være for Gucci, de skyldte mig en tjeneste" jeg nikkede og havde ikke rigtig opfattet hvad han sagde, jeg var målløs.

"Skat, jeg kan ikke se dig" sagde han og små grinte lidt.

"Nå jaja" jeg mærkede farven stige i kinderne.

"Ses kys kys" han lavede nogle kysse lyde og det samme gjorde jeg.

Og så lagde han på.

Jeg kiggede på klokken og lagde mig ind på den hullede madras inde på mit og Louise værelse.

 

Jeg træk det hullede flere farvet tæppe over mig og lukkede øjnene.

 tænk at jeg skal være model, tænk at mit liv er ved at ændre sig .

 

Min vejr trækning blev dybere og alt forsvandt omkring mig.

 

Jeg sov. 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

omg yay kap nr 3, jeg er sådan helt hyper over det.

like og sæt den på jere fav liste hvis i vil læse mere :) 

love ya x 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...