i think i love you [1D]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jul. 2013
  • Opdateret: 14 aug. 2013
  • Status: Igang
Stephanie Walker en dansker som flytter til england, hun kommer fra en fattig familie af, men drømmer om at blive berømt, hvad sker der når hun en dag møder en kendt agent som får hende til at få sine drømme jobs?
og hvad så når et af disse jobs indgår Harry Styles, læs med og find ud af det :)

9Likes
5Kommentarer
728Visninger
AA

3. KAPITEL 2 a deal★

 


Der sad vi, på starbucks og drak kakao.

Min drøm gik i opfyldelse og jeg blev ikke skuffet. Kakaoen var fantastisk!

Jeg kiggede over på ham.

Vi havde ikke snakket sammen siden ude på gaden. Jeg følte mig utroligt malplaceret.

Her sad jeg med min gamle hue, slidte hullede vanter og mit gamle tøj.

og han var iklædt det flotteste jakke sæt, penge kunne købe.

"Så hvad hedder du kære?" Spurgte han som om at jeg var et lille barn.

"Stephanie, Stephanie Walker" svarede jeg pænt med en lille stemme.

Han smilede og lagde en hånd på min, som lå på bordet.

"Mit navn er Jay O'Conner, jeg er manager/ agent for kendte mennesker" han smilede og de grønne øjne viste sig bag brillerne.

"Undskyld mig men hvad er det jeg skal?" Jeg kiggede forsigtigt op på ham og han smilede stort, så stort at smile hullerne kom frem.

Han var faktisk ret kun, han havde tydelige og meget mærkeret kind ben, grønne øjne der lyste af glæde og hans smil var så hvidt at det lignede porcelæn.

"Normalt vælger vi kun nye stjerner hvert 5 år, men jeg kan se noget stort i dig. Jeg vil være din personlige agent/maneger"

hvad? Mig stjerne? Jeg er jo ikke noget specielt.

Jeg er intet.

Jeg jeg jeg. "Men jeg er jo intet" sagde jeg igen med en lille stemme. Jeg fik tåre i øjnene, men prøvede at blinke dem panisk væk.

Det hjalp ikke, for en enkel tåre undslap min øjenkrog.

Han tørede forsigtigt tåren væk og tog sin hånd under min hage.

"Hvad er der?" Spurgte han.

Jeg fik endnu flere tåre i øjnene og fortalte ham alt. Han nikkede forstående og smilede så til sidst.

"Skatter, du er speciel, du har meget flotte træk, vidunderlige øjne. Smukt smil og din kropsbygning er fantastisk. Du skal intet betale, jeg tager mig af alt. Du får en god løn og alt det der følger med. Men der er en enkel ting du skal gøre" jeg nikkede og snøftede en enkelt gang.

"Og det er?" Han fjernede sin hånd og fandt en lap papir frem.

"Jeg har en lejlighed her i London, du bliver nød til at flytte ind i den og gøre alt jeg siger, aftale?"

tankerne løb igennem mit hovede, er det her en eller anden syg form for joke? er det virkelig sådan her virkeligheden er? 

Men hvad nu hvis at han faktisk gerne vil hjælpe mig? hvad nu hvis at han faktisk ser noget i mig?

plus hvad har jeg at tabe? 

Jeg nikkede tøvende og han rakte mig hånden.

"Fint, her er nøglerne du flytter ind imorgen. Jeg skal lige hjem og undersøge model Jobs og reklame ting ting. Hvordan kan jeg få fat på dig?"

Han smilede og jeg rystede på hovedet. Jeg har ingen mobil. Det er mega pinligt. Hvordan kan jeg ikke have en mobil? Alle har en.

Selv børn på 7 har en mobil.

"Jeg har ingen mobil" sagde jeg og han kiggede forvirret på mig, som om at jeg ligeom lidt ville bryde ud i grin og sige at det var en jok, men til sidst tog han sin hån ned i sine lommer og rodede hans lommer igennem.

Han tog en sort mobil op af lommen hvor der var en stor skærm og et tastatur.

"En blackberry, dens nummer står inden i kontakter" han rakte mig den smukke mobil og jeg begyndte at græde.

Jeg rejste mig op og krammede ham.

"Du har gjordt det ingen andre har kunne. Du har givet mig håb. Jeg er dig evig taknemmelig" sagde jeg og tårende løb hurtigt ned af mine kinder.

"Så lidt skatter. Nå men pak dine ting og vi ses i din lejlighed imorgen klokken 15. Kys kys skatter" han kyssede mine kinder og jeg følte mig virkelig akavet.

Og så gik han ud af cafeen.

Jeg var lykkelig han vil hjælpe mig.

Han vil gøre så jeg kan tjene penge. Men.....

Det er for godt til at være sandt, ingen vil hjælpe sådan en som mig.

Han laver garanteret sjov med mig, og det er ikke engang sjovt.

Åhhhh nu kommer tårende igen.

Sikke en tude Marie jeg er, ORGH main.

Jeg må finde noget tøj! Jeg har, jeg fandt pengene i min lomme. 7 pund. Nøj, det var ikke meget. Men nok til en trøje og et par bukser i vore lokale genbrugs butik.

Nu skal jeg bare ud til bussen og vente.

Jeg kiggede på bussens tidsplan.

der var 30 minutter til at den kom.

Jeg kan gå en tur i parken lige overfor.

Jeg har aldrig prøvet at være i London før, så hvorfor ikke nyde det lidt?

Ja det gør jeg.

Jeg går en tur i parken.

jeg talte med mig selv og håbede ikke at nogen hørte det, det ville faktisk være lidt pinligt.

Jeg kiggede rundt, ingen biler jeg kan godt gå over. Jeg gik over og hørte en masse grin inde fra parken.

Jeg kiggede rundt og så 5 drenge rende rundt i store jakker og spille fodbold.

Nogle små børn løbe rundt med vådt hår på legepladsen og et kæreste par går under en paraply.

Jeg kiggede rundt og så regn dråberne ramme de små vandpytter.

Der duftede friskt, jeg elsker regnvejr så det passede nu meget godt, at det var på min fødselsdag.

Jeg lukkede øjnene for at nyde øjeblikket.

men det varede ikke særlig længe for en stemme fik mig hurtigt tilbage på jorden.

"PAS PÅ!!" Råbte en stemme og eg åbnede øjnene.

En bold kom flyvende i mod mig med høj fart. BUM. Den ramte mig lige i hovedet og jeg faldt ned på fliserne.

Jeg gad ikke engang at sige av, det er ikke det værste jeg har prøvet.

Jeg åbnede øjnene igen og så prikker.

Jeg satte mig op og så 5 drenge stå og kigge bekymret på mig.

"Er du okay?" Spurgte en med en sort jakke på.

Jeg nikkede blot og begyndte at smile.

Det var lidt komisk. "Louis din ABE!" Sagde en anden og gav en dreng med røde bukser på, en dumflad.

Jeg begyndte at grine og de kiggede underligt på mig. "Er du okay? Du får nok en slem bule." Sagde en blid og rolig stemme.

Jeg nikkede bare og stoppede med at grine.

Ham med den rolige stemme gav mig en hånd og jeg kom op og stå.

Jeg svajede lidt og det endte med at jeg stod helt inde ved hans bryst og kunne mærke hans ånde mod min pande.

Jeg kiggede op og mødte nogle brune øjne. Han smilede skævt til mig og jeg gengældte det.

"Du har pæne øjne" røg det ud af mig og de begyndte alle at grine.

"Du har vidst slået dit hovede"

-"meget" afbrød den anden.

Jeg rødmede og vendte mig om.

Jeg kiggede over på den anden side af gaden og så min bus ventede på mig. Rina vinkede og holdte stille.

Jeg kom fri fra drengens grab. "Nå men husk jeres bold, ses" sagde jeg med en blid stemme og smilede. Så vendte jeg om og løb over på den anden side. Lige inden at jeg trådte ud på gaden, hørte jeg en grine og sige "Nå Liam har en kæreste"

jeg smilede.

Nu vidste jeg da at han hed Liam. 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

yay kapitel nummer 2! 

plz like og sæt på fav listen det vil betyde mig for mig <3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...