Den hvide tiger

Historien om den hvide tiger Malia fra Indien, der mister sine forældre, og nu må kæmpe for overlevelse i dyrenes verden.

8Likes
35Kommentarer
1452Visninger
AA

7. Kapitel 7

Felin sad tæt på Malia og kiggede ind i hendes bedrøvede øjne. Hun havde ikke sagt meget, siden de havde narret Dinny.
"Dine.. forældre?" spurgte Felin igen og sank en klump.
"Mine forældre." Malia var stadig i chok. Hun havde gravet under jordbunken, og resterne af hendes forældre lå dernede.
"Hvordan kan du være sikker på, at det var dine forældre?" spurgte Felin igen. "Burde de ikke være.. brandt væk?"
Malia tøvede. "Der var ikke spor af brand på dem. De må være døde af røgen, og Dinny må have slæbt dem derhen. Begravet dem" sukkede hun.
"Jeg er virkelig ked af det" sagde Felin.
"Ked af hvad? Du har kun hjulpet" sagde Malia lavt.
"Ked af at du er ked af det. Ked af at dine forældre er væk."
Malia prøvede at tvinge et lille smil frem, for at mundre Felin en lille smule op. Hun følte sig skyldig over at gøre ham ked af det. Det var aldrig hendes mening. Hun havde ikke kendt ham i særlig langt tid, men hun holdt allerede af ham. Han var hendes eneste ven, og hun havde ikke lyst til at være alene.
"I det mindste ved jeg nu, at de er døde, og at jeg ikke skal lede mere efter dem," sagde hun, men ligelidt hjalp det på hendes humør.
"Er du sulten?" spurgte Felin for at skifte emne. "Skal jeg finde os noget at spise?"
Malia nikkede taknemmeligt og lagde sig ned for at tænke på sine forældre en sidste gang. Som tiger var hun nødt til at klare sig selv, og det nyttede ingenting, at hun sørgede over sine forældre resten af sit liv.

* * *

Felin kom tilbage med en flot antilope i gabet. Han var tydeligvis dygtigere til at jage end Malia, og hun var taknemmelig for, at han gad fange mad til hende også.
De satte sig stille ned for at spise, men Malia havde brug for at diskutere sagen om sine forældre yderligere.
"Tror du Dinny startede branden?" spurgte hun Felin.
"Det ser sådan ud," svarede han. Hun nikkede.
"Men hvorfor?" fortsatte hun. "For at slå mine forældre ihjel?"
"Jeg tror hun ønskede deres plads blandt alle dyrene. Dine forældre var lederne, og hvis de døde kunne hun måske overtage deres plads."
Malia var enig. "Det er jo sygt."
"Ja, men du sagde jo også at hun ikke var helt normal" sagde Felin og smilede til hende.
"Ja." Nu hvor Malia vidste hvad der var sket med hendes forældre, følte hun sig meget roligere, men samtidig meget tristere. Hun savnede dem stadig, men hun var villig til at komme videre, hvis Felin havde lyst til at hjælpe hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...