Den hvide tiger

Historien om den hvide tiger Malia fra Indien, der mister sine forældre, og nu må kæmpe for overlevelse i dyrenes verden.

8Likes
35Kommentarer
1438Visninger
AA

5. Kapitel 5

"Malia.. hm. Det virker bekendt" sagde Felin pludselig, mens han gik ved siden af Malia. De havde snakket lidt sammen, og Malia havde besluttet sig for at holde sig til ham, i det mindste lidt endnu.
"Mine forældre hedder Nora og Phil, de er lederne af en flok ikke så langt herfra" forklarede hun. 
"Ja.. Jeg mener jeg har hørt om dem." Han kiggede hende i øjnene et kort sekund og vendte så hovedet fremad. 
De fortsatte i samme retning uden rigtig at vide hvor de var på vej hen. 
"Du virker en smule trist," konstaterede Felin. Malia drejede hovedet for at kigge på ham.
"Jeg savner min mor."
"Og din far?" 
"Ja. Ham savner jeg vel også" sukkede hun. 
Felin nikkede bekræftende. "Jeg forstår dig godt. Mine forældre har været væk i lang tid nu. 
"Hvor lang tid?" spurgte Malia. 
"Det ved jeg ikke helt præcis, men det er lang tid. Ser du jeg har lært at klare mig selv. Jeg ved ikke hvor de er, og jeg har opgivet at lede efter dem" fortalte han. 
"Hvorfor har du opgivet? De må da være derude et sted" fortsatte Malia tydeligvis fyldt med mere håb end Felin. 
"Ja, men ser du, skæbnen vil ikke, at jeg skal finde dem."
"Hvad mener du?" spurgte Malia en smule forvirret.
"Jeg kan mærke det."

* * *

Felins humør ændrede sig hurtigere end Malia kunne løbe. Han var glad, men trist et øjeblik senere. Hun prøvede at snakke med ham, men han svarede i korte sætninger, og det var trættende at holde gang i en samtale med en der ikke gad at snakke.
Så de gik side om side afsted; mest af alt for at få tiden til at gå, men også fordi Malia ikke kunne side stille alene ved tanken om, at hendes forældre ikke var ved hendes side. Hun savnede dem noget så grusomt. 

Efter en lang tur kom de til en høj klippe. Den var omgivet af træer og vilde dyr. Dyrene så ikke ud til at lade sig forstyrre af Malia og Felin, selvom de så let som ingenting kunne slå dem ihjel. 
Felin fik med et en genial idé: "Hvis vi kan nå op på toppen af den klippe kan vi måske se tilbage til hvor branden var. Måske kan vi endda se dine forældre. Det er da et forsøg værd." Han talte opmuntrende, og Malia var straks med på idéen. 
Klippen var utrolig høj, og Malia var ikke så gammel, men hun var fast besluttet på at klare opgaven, for måske kunne det bringe hende tættere på hendes forældre, som hun ønskede så brændende. 

* * *

I starten var de friske og frejdige, mens de hoppede afsted op ad klippen, men som de kom længere og længere op drænede energien fra deres øjne. 
De var tæt på toppen, da Felin sagde: "Hvorfor gør jeg overhovedet det her?"
"Fordi du er barmhjertig" svarede Malia.
Det lukkede munden på ham. De nåede toppen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...