Den hvide tiger

Historien om den hvide tiger Malia fra Indien, der mister sine forældre, og nu må kæmpe for overlevelse i dyrenes verden.

8Likes
35Kommentarer
1427Visninger
AA

4. Kapitel 4

Malia følte sig helt alene i verden. Hun lå og sov midt i ingenting. Hun havde ikke fundet læ på hendes lange vandretur, så hun måtte lægge sig til at sove uden. Hun havde været for træt til at fortsætte.

Hendes tunge vejrtrækning hvirvlede bitte små sten rundt lige udenfor hendes mund, mens hun sov. 
Hun var først lige faldet i søvn, men mareridtet sneg sig ind på hende hurtigt og nemt. 

Malia stod overfor sine forældre. Nora kiggede på hende med stolthed i øjnene og et smil på læben. Phil derimod nedstirrede hende med et blik så ondt, at Malias hjerte føltes tungt i hendes bryst. 
"Far? Hvorfor er du sur? Hvad har jeg gjort?" spurgte hun, men ikke så meget som et piv undslap hendes mund. 
Hun blev forvirret. Ingen af dem flyttede eller rørte på sig. 
"Far? FAR?!" hun råbte så højt hun kunne. Han stod jo lige foran hende. Det kunne ikke passe. 
Hun vendte blikket mod sin mor og mødte det uforandrede smil. "Mor, hvad er der med far?" spurgte hun roligt i håbet om, at Nora kunne høre hende. Intet.
"MOR?! SIG NOGET!" Malia gik straks i panik. De kunne jo ikke bare stå sådan for evigt. 
Langsomt sivede farven fra de sorte striber på deres pelse. De forsvandt. Malia prøvede at række ud efter dem. Holde dem hos hende, men hun kunne ikke løfte poterne fra jorden. Hun skreg dem lige ind i hovederne, men i samme sekund var de væk for hende.
Kort efter forældrenes forsvinden blussede flammer op omkring hende. En cirkel af ild og røg omringede hende. Hun kunne atter løfte poterne, men lige lidt hjalp det. Forgæves løb hun rundt i cirklen, der bare blev mindre og mindre for hvert sekund. 
Til sidst var hun fanget med poterne så tæt på ilden, at hun kunne mærke den brænde, så hun skreg, så højt hun kunne.

Og hun vågnede med et sæt. Gudskelov! Det var bare en drøm.
Hun rystede. Mareridtet havde gjort hende lysvågen. Hun ønskede ikke at sove så meget som et sekund længere. 

* * *

Hun gik og gik og gik, så længe hendes ben kunne bære hende. På hendes vej havde hun kun set nogle få andre dyr. Noget sagde hende, at hun nærmede sig menneskenes verden. Nej. Umuligt tænkte hun, men det var det jo egentlig ikke. 
En fjern smaskelyd ramte hendes ører. Hun stod stille et øjeblik, for at finde ud af hvor lyden kom fra, og hvad det var. 
Nogle træer stod i en tæt klynge, og det lød til at lyden kom fra den anden side af dem, så hun besluttede sig for at undersøge det nærmere. 
Med lette skridt rundede hun et hjørne og nåede til den anden side. Foran hende stod en anden tiger. Ikke en hvid tiger, men en helt almindelig bengalsk tiger. Den stoppede med at spise den antilope, der lå foran den og stirrede på hende med tomme øjne. Tigeren kiggede op og skabte øjenkontakt med Malia. Hun blev med et opmærksom på, at tigeren var lidt større end hende. Det var en dreng, og han kunne tydeligvis overmande hende, hvis hun ikke passede på. 
Tigeren bed sig fast i antilopen og begyndte at trække den med sig i retning af træerne. 
"Vent!" fløj det ud af munden på Malia. Tigeren stoppede op og slap grebet i antilopen. 
"Hvem er du?" spurgte den. "Det her er mit territorium."
"Undskyld.. øh.. jeg er blevet væk fra mine forældre" sagde hun stille.
"Hvad hedder du?" spurgte tigeren, og hun kunne høre at hans stemme blev blidere. 
"Malia." Hun turde ikke sige mere end det. 
"Jeg er Felin" sagde tigeren så og sendte hende et lille smil. Han virkede straks meget venligere.
Malia tog mod til sig og stillede ham et nyt spørgsmål: "Er du alene her?"
Han kiggede rundt. "Ja. Det ser det ud til."
Hun smilede til ham. Et smil der fortalte, at hun gerne ville lære ham bedre at kende. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...