Den hvide tiger

Historien om den hvide tiger Malia fra Indien, der mister sine forældre, og nu må kæmpe for overlevelse i dyrenes verden.

8Likes
35Kommentarer
1437Visninger
AA

3. Kapitel 3

"Dinny?" Det var nat, og Malia kunne ikke sove. Hun lå ved siden af Dinny i den mørke nat og længtes efter hendes forældre. Hun var bange for, at der var sket dem noget, og bare tanken om, at de kunne være døde i branden, fik det til at løbe hende koldt ned af ryggen.
"Sov nu, Malia" sagde Dinny træt og vendte hovedet. 
At sove var det eneste Malia absolut ikke kunne. Hun var mere vågen, end hun nogensinde havde været. Hendes poter sveg efter en lang løbetur på flugt fra ilden. 
Hun havde kigget tilbage et par gange, men det eneste der var at se, var de vilde dyr, hvis øjne lyste af frygt for den spredende ild. 
"Men Dinny, jeg kan ikke sove" insisterede hun. Dinny løftede søvnigt hovedet. Det var tydeligt, at hun ikke gad Malias pjat. Hun sukkede. "Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, Malia," sagde hun. "Jeg er alt for træt til at stå op."
Malia sænkede hovedet. En klump satte sig i halsen på hende. Hun måtte bare ligge stille, til hendes øjne ikke kunne holde sig oppe mere.

* * *

Dinny slangede sig elegant af sted med Malia lige i hælene. De ledte efter et sted at hvile. 
Hele dagen havde de vandret. Dinny havde fanget et vildsvin til dem, men Malia var stadig sulten. Hendes mave knurrede, men hun ture ikke sige noget om det til Dinny. 
Med al sin klodsethed trådte Malia på en gren. Den knækkede og Dinny farrede op. Hun fik et vildt udtryk i øjnene, som Malia forgæves forsøgte at tyde.
"Dinny?" 
Dinny rystede på hovedet. "Jeg er okay. Jeg er okay."
Malia blev forvirret, men sagde ingenting. Dinny var ikke den rareste tiger, og Malia havde altid haft sin mor at gemme sig bagved, når Dinny var i nærheden, men nu var hun helt på egen hånd. 

Den begyndte langsomt at blæse, og vinden førte tørre blade med sig. Malias pels var tyk, så hun klarede sig, men Dinny så ud til at fryse, som de gik der uden nogen form for læ. 
"Skal vi ikke lede efter mine forældre?" spurgte Malia. Hun havde længtes efter at stille det spørgsmål siden branden, og hun havde nu endelig taget sig sammen. 
Dinny kiggede på hende med et stirrende blik. "Vi så dem ikke efter branden, Malia. De er sikkert ikke i live mere."
"Men.." Malia var helt paf. Hvordan kunne Dinny være så ligeglad? Hendes stemme viste ingen form for medfølelse eller sorg over hendes venindes død. "Vi kan da ikke vide det med sikkerh-" Dinny afbrød hende: "Jo, Malia! De er væk." Hun sagde ikke mere, og Malia var for bange til at genoptage samtalen. 

Efter lang tids gåen fandt Dinny frem til et sted med læ og ro. Der var ingen andre dyr i sigte, og et stort træ og nogle buske udgjorde et godt skjul med plads til dem begge. 
Malia var træt, men det var umuligt for hende at sove. Hun havde ikke fået meget søvn siden branden, og den søvn hun fik var fyldt af mareridt på mareridt. 
Hvem skal nu passe på mig? tænkte hun. Jeg kan ikke blive hos Dinny for altid. Hun kiggede stille på Dinny, der allerede sov dybt. Hun skræmmer mig. 

* * *

Malia vågnede ved at solen badede hendes pels i varme stråler. Hun vendte hovedet mod Dinnys soveplads, men Dinny var der ikke. Det skræmte hende, men samtidig var hun lettet over ikke at vågne ved siden af en sur gammel tiger. 
Hun kom langsomt på benene. Hun var stadig træt, og nattens mareridt sad stadig i kroppen på hende. 
"Dinny?" kaldte hun med lav stemme. Hun ønskede egentlig ikke at finde hende, men hun var ikke sikker på om hun kunne klare sig selv. 
Og dér stod hun. Så langt væk at hun havde svært ved at se hende for solens lys. Dinny stod længere fremme og drak af en lille sø. Hun ved ikke, jeg er vågnet endnu. Malia tog en hurtigt beslutning og løb i den modsatte retning. Væk fra Dinny den eneste forbindelse hun havde til sine forældre, men hun kunne ikke klare en dag mere sammen med hendes temperament, så hun løb så hurtigt hun kunne, og hun stoppede ikke før Dinny var langt langt væk. 
Nu var hun helt alene. Hun ville finde sine forældre. Hun troede på, at de stadig var i live, og hun ville lede efter dem til hun fandt dem. Døde eller levende. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...