Den hvide tiger

Historien om den hvide tiger Malia fra Indien, der mister sine forældre, og nu må kæmpe for overlevelse i dyrenes verden.

8Likes
35Kommentarer
1451Visninger
AA

2. Kapitel 2

Phil lå i skyggen af et træ og kiggede ud over hans lille familie. Malia jagtede et lille insekt. hun hoppede op og ned på stedet. Insektet flygtede, men hun gav ikke op. Hun var som altid tæt på Nora, men det så ikke ud til, at Nora tog sig af det. 
Phil rejste sig og gik sløjt hen for at ligge sig ved siden af Nora. Malia rykkede nogle skridt væk fra ham. Han vidste godt, at han ikke ligefrem var den bedste far. Egentlig var han ret ligeglad. Han havde ikke det stærke bånd af følelser til Malia, som Nora havde. Hans interesse for Malia var hurtigt forduftet. Han havde håbet på en dreng.
Hans første unge var godt nok også en dreng, men han døde allerede inde i Noras mave. Det havde taget hårdt på familien, men da de så fik Malia lyste Nora op. Hun passede og plejede hende, så godt som hun overhovedet kunne. Måske skyldedes det, at hun var bange for at miste endnu en unge. Dog klarede Malia det fint. 

Malia kiggede på sin mor.
"Må jeg ikke gå en tur?" spurgte hun. Nora kiggede på Phil. Han nikkede.
"Jo, men gå nu ikke for langt væk," svarede Nora og gjorde et nik med hovedet. "og kun dén vej."
"Okay, okay."

* * *

Hun hoppede lige så stille afsted på sine små poter, og kiggede fascineret på de mange dyr, hun mødte på sin vej. Malia elskede at være alene. 
Hendes hvide pels blev beskidt, da hun trådte i noget mudder. Hun kunne ikke dy sig, og snart var hun smurt ind i det. Det var dejlig koldt og fugtigt mod hendes pels. 

Hun fortsatte med at gå, til hun var langt væk fra sine forældre. Det var egentlig ikke hendes mening, men når først hendes tanker fløj, kunne hun ikke fange dem igen. Noras velkendte nærvær var hende ligegyldigt i det øjeblik. Hun fortsatte, da hun hørte en lyd i det fjerne. Som tusind zebraer på flugt stormede lyden ind i hendes øre. Hun blev forskrækket og gik straks i forsvar. Hvor lyden kom fra var hun ikke sikker på, men det var ikke en beroligende lyd, og hun vidste, at der var noget galt. 
Nogle få dyr løb lige forbi hende. De var på flugt. Men hvad flygtede de fra? 

Hun stod stille og lyttede. Pludselig slog det hende. Hendes forældre var væk. Det ville være både farligt og dumt at gå tilbage og lede efter dem, men hun kunne ikke leve uden dem. Hun ville ikke miste dem for noget i verden. Selvom hendes far og hende ikke var knyttede, ville hun gøre alt for at rede ham, men gik hun tilbage nu ville hun ende det sted hvor alle flygtede fra, og det kunne hun ikke risikere. Hun var ikke helt gammel nok til at klare sig selv, men hun kunne blive nødt til det nu. 

I samme øjeblik så hun flammer blusse op. Brand. Det var det eneste ord i hendes hoved. Hun måtte for alt i verden ikke blive slugt i flammerne. Hun havde på fornemmelsen, at mange andre dyr allerede var døde. Det var skræmmende. 

Ud af det blå stormede en anden tiger op til hende. "Malia!" råbte den. Det var hendes mors veninde Dinny. 
Malia tænkte ikke, men gjorde som Dinny sagde. Der var kaos blandt dyrene, og Malia gik i panik. Dinny så overraskende rolig ud, men hun var meget selvstændig og stærk, så det undrede ikke Malia så meget.
"Mine forældre!" råbte Malia og prøvede at overdøve de højtråbende dyr.
"Lad det ligge, Malia!"

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...