Den hvide tiger

Historien om den hvide tiger Malia fra Indien, der mister sine forældre, og nu må kæmpe for overlevelse i dyrenes verden.

8Likes
35Kommentarer
1450Visninger
AA

1. Kapitel 1

Lyden af bløde poter og skarpe kløer mod den hårde jord. Antilopen hørte ingenting, mens den stille stod og drak af søen. Snart var Nora efter den, og den kunne intet stille op. Den prøvede at flygte, men Nora var for hurtig. Vinden peb i hendes øre, da hun styrtede af sted efter den, og hendes store hvide krop overmanede den. Hun stak kløerne i, og snart gav antilopen op. Hun var for stærk. Hun endte dens liv hurtigt, og slæbte den med tilbage til familien. 
Hun var hurtigt nået tilbage til sin frygtede tilstand blandt de andre dyr, efter hun havde født sine små unger. Den eneste overlevende unge var dog Malia. En lille genert tigerunge, der gjorde alt for at holde sig væk fra alle andre end hendes mor. 
Malia var Noras første unge, og hun elskede hende højt, men inderst inde ventede hun kun på, at Malia kunne klare sig selv. Først der ville Nora og Phil være alene og frygtede igen. Phil var Malias far, men han opførte sig ikke som en. 
Han havde opnået den højest mulige status bland den gruppe af dyr, de boede iblandt. Han var alfahanen over alle alfahaner. Ingen turde sige ham imod, for de vidste, at de ikke ville slippe godt fra det.
Malia var ikke klar over hvilken fantastisk familie hun var født ind i. Hun var selv den smukkeste hvide tiger man kunne forestille sig, og hun levede i det smukke land Indien, hvilket var ret specielt i sig selv. Oven i det var hun så beskyttet at ingen kom i nærheden af hende. Hendes mor var overbeskyttende, men det var Malia var glad for, for hun ville helst være i fred for andre dyr. Phil havde prøvet at lære hende, hvordan hun skulle overmande et forsvarsløst dyr, men hun var ikke interesseret. Det eneste hun ville var at gå rundt og udforske det lille stykke af verden hun havde til rådighed. 
"Malia." Havde hendes far sagt en dag. "Du er vel ikke bange for de andre dyr?"
Hun vidste ikke hvad hun skulle sige. Hun var ikke vandt til, at hendes far henvente sig så direkte til hende. 
"Hvad mener du?" Havde hun spurgt.
Hendes far havde kigget undrende på hende.
"Jeg spurgte, om du var bange for de andre dyr" sagde han lidt utålmodigt.
Hun vendte ham bare ryggen. Nora havde sendt ham et strengt blik, som tegn på, at han skulle lade Malia være. Han rettede sig altid efter Nora, så snakken stoppede dér.

* * *

Malia lå i solen og hvilede sig, da hendes mor kaldte på hende. 
"Malia!" kaldte hun mere insisterende, da hun ikke fik et svar.
Malia sukkede og rejste sig op. Hun havde virkelig ikke lyst til at hjælpe sin mor med noget som helst, og hvis hun blev bedt om at snakke lidt med sin far, som så mange gange før, var det bare endnu værre. 
"Hvad?" spurgte hun træt, da hun nåede hen til sin mor. 
"Du skal fange aftensmaden idag" sagde hendes mor, og sendte hende et blik, der betød, at hun ikke kunne slippe udenom. 
"Men mor!"
"Sådan er det! Men bare rolig. Jeg skal nok lære dig det."
Malia rullede med øjnene og sukkede. At fange aftensmaden var det sidste hun havde lyst til. 
"Hvad skal jeg fange?" spurgte hun så. 
"Det bestemmer du egentlig selv," svarede Nora. 
"Okay så. Jeg fanger nogle vildsvin," fik Malia frem.
"Godt."
De gik afsted for at lede efter deres bytte. Der fandtes mange vildsvin, og de var lette at fange. De smagte ikke så godt som antiloper, men det gik an. Nora fik hurtigt øje på et par vildsvin ikke så langt fremme. 
"Se der henne," sagde hun og viste Malia vildsvinene. "Jeg fange den ene, og du fanger den anden."

De susede afsted, og vildsvinene fik hurtigt benene på nakken. Nora var trænet og hurtig, så hun fangede hurtigt det første vildsvin. Malia derimod havde aldrig fanget noget som helst før, og hun måtte virkelig anstrenge sig for at løbe, så hurtigt hun kunne. Hun tumlede lidt usikkert afsted i starten, men hun ville ikke risikere at miste svinet, så hun tog sig sammen og indhentede det. Hun satte kløerne i og dræbte svinet. 
De trak så byttet med tilbage til Phil, og han kiggede imponeret på Malia.
"Flot min pige," sagde han, og Malia blev helt stolt af sig selv.
Hun havde klaret at fange mad, og hun følte nu, at hun kunne klare hvad som helst. Ingen farer i verden kunne stoppe hende. Hun holdt fast i den følelse, mens hun spiste, og hun håbede at også hendes forældre var stolte af hende. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...