I Dreamt About You. - A Niall Horan fanfiction

Freja er en helt almindelig pige fra Danmark. Hun og hendes veninder tager til London på sommerferie, men da hun bliver væk fra de andre får hun et problem.

Movellaen er opbygget på en drøm jeg har haft.

4Likes
0Kommentarer
622Visninger

2. Really!?

'Han kom tættere på. Jeg kiggede lige ind i de dejligste lyseblå øjne. Jeg kunne mærke hans varme ånde mod mine læber. Jeg lukkede øjnene et kort øjeblik. Hans lyseblå øjne strålede af lykke. Mit hjerte begyndte at banke hurtigere. ''Du skal ikke være bange,'' hviskede han, ''vi hører sammen.'' Hans stemme var varm og blød. Næsten som en engels. Jeg nåede ikke at sige eller gøre noget, før han pressede sine læber mod mine...'

 Jeg vågnede og satte mig op. Mon jeg kunne have vågnet på et dårlige tidspunkt? Jeg smed mig selv tilbage i sengen og prøvede at sove videre. Jeg pressede øjenlågene tættere sammen. Jeg kunne lige så godt opgive det, men jeg ville tilbage til drømmen.

Tilbage til ham.

Jeg kunne ikke. Jeg opgav det. Jeg vendte mig om og kiggede op i loftet. Jeg kiggede tilbage på drømmen og smilede ved tankerne om ham.

Jeg tog min telefon og tjekkede klokken.

10:40!?

Jeg skulle i skole! Jeg rejste mig hurtigt op og begyndte at frisere hår og finde tøj, da det gik op for mig at jeg havde sommerferie.

Jeg smilede. Jeg stod og betragtede mit spejlbillede. Mit lange, blonde hår lignede noget der var løgn, og min makeup fra dagen før klattede.

(Klatte?)

Jeg skar ansigt ved synet og besluttede hurtigt at gå i bad. Jeg gik ud på badeværelset, tog mit tøj af og tændte det varme vand. Jeg trådte ind i bruseren og mærkede den dejlige følelse af varmt vand ned af  min nøgne krop.

Jeg vaskede mit hår og min krop så jeg trådte ud af bruseren med en dejlig ren følelse. Jeg svøbte et håndklæde om min krop, og gik over til spejlet. Mit våde lange hår hang slapt ned over mit bryst og de få rester af min mascara fra dagen før var flydt ud under mine øjne.

Jeg lignede lidt en zombie. Zombie-Freja. Haha.

Jeg sukkede og tog min makeup fjerner og begyndte at fjerne resterne af min mascara. Jeg var lidt væk i mine egne tanker da min mobil ringede.

Jeg lagde makeupfjerneren og spurtede ind på mit værelse og klikkede på 'svar'. ''Hallo?'' Jeg havde ikke nået at se hvem det var, men jeg var ret sikker på at jeg vidste det.

''Heej skat!'' Det var min bedste veninde, Julie, der ringede.

''Hvad så?'' Jeg vidste ikke helt hvad jeg ellers skulle sige.

''Hvad skal du her i ferien?''

Jeg blev måske lidt overrasket over spørgsmålet, underligt nok.

''Jeg skal ikke andet end at være herhjemme.. Mine forældre skal begge to på forretningsrejse, så det bliver nok lidt kedeligt. Hvorfor?'' Det gik først op for mig der hvor nedern min sommer ville blive.

''Jeg tænkte bare om du kunne have lyst til at tage en tur til London fra i morgen til om en måned sammen med mig og Emma?'' Jeg blev fuldstændig målløs. Var jeg lige blevet inviteret til London? ''OMG!? Hvad? Seriøst?'' Jeg lød sikkert som et lille barn i en slikbutik, men jeg var ligeglad.

Okay, jeg fangirler over London. Men hallo? Det er London!

''Ja! Det er helt serøst! Mine forældre skulle begge to til Skotland, det  gad jeg ikke, og så sagde de at jeg kunne invitere dig og Emma med til London!''

Hvor meget kan man lige elske sin bedste veninde?

''Det vil jeg vildt gerne Julie!'' Jeg var vildt glad.

''Jeg kommer lige over ikke?'' Jeg vidste at det var et retorisk spørgsmål, men jeg svarede alligevel.

''Jo! Selvfølgelig!'' Jeg smilede stort.

''Vi ses! Kys kys.'' Og så lagde hun på.

Jeg skyndte mig ud på badeværelset og blev færdig. Jeg glattede mit hår og lagde makeup og gik så ind på værelset for at vælge tøj. Det blev en helt almindelig sort top og et par hullede jeans. Jeg kiggede mig i spejlet og smilede. Jeg tog mine Vans på og gik nedenunder og lavede morgenmad.

Jeg lavede bacon og æg, det elskede både Julie og jeg nemlig. Jeg snusede den lækre duft af bacon ind, og smilede.

Jeg dækkede bord inde på stuebordet og nikkede tilfreds over min morgenmad på rekordtid. Jeg satte mig ned for at se fjernsyn. Der var noget om One Direction på en af kanalerne. Det var noget om at Zayn og Perrie havde slået op.

Jeg var lidt ligeglad da det var Niall jeg var helt skudt i.

Jeg sad bare og kiggede ud i luften da det ringede på døren. 

Jeg smilede da jeg åbnede døren for Julie. Så snart hun trådte ind i entréen kunne man dufte hendes parfume.

Den havde hun altid på, og så snart man duftede til den parfume nede i Matas blev man bare mindet om hende, og det fik mig altid til at smile. Hendes ansigt var venligt og smilende, og hendes tøj bestod af en pink top og et par lårkorte shorts.

''Jeg kan dufte bacon!'' Julies øjne blev store da hun sagde det, og inden jeg fik talt til otte, sad hun inde i stuen. Jeg grinede for mig selv, og gik lige så stille ind til hende, og da jeg kom ind til hende og fnisede tøset.

''Hvad nu?'' Jeg sukkede opgivende men kunne ikke lade være med at smile, da jeg kunne se i hendes blik at der lige var gået noget op for hende.

''Vi skal jo til London, ikke? Og det er der One Direction bor ikke? Og Zayn er lige blevet single ikke?'' Hun kiggede på mig som om jeg skulle have forstået noget, men jeg stod bare og lignede et stort spørgsmålstegn.

''Og...?'' Spurgte jeg ligesom for at få hende til at forklare hvad hun mente.

''Kan du slet ikke se det?'' Hun kiggede på mig som om jeg var en idiot. Jeg rystede på hovedet og hun forsatte:

''Vi tager til en signering, Zayn lægger mærke til mig, han bliver forelsket og så BUM! Vi bliver gift, får børn og lever lykkeligt til vores dages ende!'' Jeg kunne ikke helt lade være med at grine. ''Julie, du er uforbederlig!'' grinede jeg. Julie synes ikke selv at hendes idé var helt tosset, så hun sad mens vi spiste og snakkede om hvilket tøj vi skulle have på til signeringen. Jeg rystede bare på hovedet af Julies begejstring, og spiste mit bacon og mit æg.

Og tog lidt mere bacon.

JEG ELSKER BACON!

Jep, det gør jeg. 

Bacon forever.

Vi spiste færdig og tændte for MTV. Lige på det tidspunkt kørte der Breakfast Club. Vi sad lidt og stenede, men så kom der en sang som fik os til at springe op og danse rundt. Den sang var One Direction med Live While Were Young, min yndlingssang lige på det tidspunkt.

Sangen passede ret godt da det jo var sommer, og vi havde massere af tid til at gøre hvad vi vil. Vi dansede og sang så højt at vi slet ikke kunne høre fjernsynet, men så snart Niall begyndte at synge stoppede jeg.

Han sang som en engel.

Han var min engel.

Min engel på jorden.

Jeg smilede ved tanken. Jeg lukkede mine øjne og min drøm kom tilbage til mig.

Hans stemme, hans smil, hans alting! 

Ja, man kan godt sige at jeg havde et crush.

Et stort crush.

Nærmest forelsket i en jeg aldrig havde mødt.

Det var lidt mærkeligt, men det var sådan det var. Da sangen sluttede kastede jeg mig ned i sofaen og kiggede op i loftet.

''Har du fortalt det til Emma?'' Jeg kiggede over på Julie som havde sat sig i sofaen og legede med en tot af sit smukke, mørkebrune hår.

''Ikke endnu.'' Hun smilede og kiggede på mig. ''Skal vi ikke gøre det nu?''

Hun tog sin telefon op og tastede Emma's nummer ind.

''Sæt den på medhør!'' Jeg lød præcis lige så ivrig som jeg var. Julie satte telefonen på medhør og lagde den på bordet.

''Hej skat,'' sagde Emma's stemme i den anden ende af telefonen.

''Heej,'' sagde vi i kor. 

''Hvad så?'' Hun lød glad.

''Nå.. Jeg tænkte bare om du skulle noget specielt her i ferien?'' Julie kunne næsten ikke skjule den iver hun havde i stemmen, men det gik egentlig meget godt.

''Næh.. Mine forældre har tænkt at vi skal på én eller anden dødsyg tur til Bornholm.. Igen.'' Emma's forældre har en eller anden svaghed for Bornholm, så det er der Emma tilbringer langt de fleste af sine feriedage. Hun hader det. 

Ikke fordi der er noget i vejen med Bornholm, men hun har ligesom været der. 

'' Nå, men jeg tænkte lige på, om du ville med mig og Freja til London i.. Tja.. Fire uger?'' Julie lød som om det var noget hun spurgte om hver dag.

Der blev stille i den anden ende af røret.

''Emma? Er du der?'' Spurgte jeg. Julie sad og grinede lidt.

''Det er en joke ikke?'' Emma lød fuldstændig målløs. Eller målløs er et svagt ord. Hendes stemme kan ikke beskrives med ord! Det lød så sjovt at jeg begyndte at grine, men Julie hold masken

''Nej. Jeg er hundrede procent seriøs. Vi flyver fra Kastrup Lufthavn i morgen!'' Julie smilede, hvilket man kunne høre på hendes stemme.

'' Oh my God! Jeg spørger lige!'' Man kunne høre Emma snakke med sine forældre. Jeg fik kun nogle korte bidder af samtalen med, men det var noget med at hun altid skulle med til Bornholm, og at det var uretfærdigt. Det endte dog med at hun fik lov, og at hun tyve minutter efter sidder i sofaen og drikker saftevand sammen med Julie og jeg.

 

''Shit det er vildt at jeg fik lov!'' Emma griner og  bunder sit glas med saft. ''Ja, mine forældre skal på forretningsrejse hele ferien, så de havde ikke noget imod det.''

Da jeg ringede og sagde det til dem, sagde de at jeg skulle passe på mig selv, og hygge mig. Så det havde jeg tænkt mig.

''Ja, men dine forældre er også totalt cool!'' Emma kigger på mig med sine smukke grønne øjne. ''Arh.. Det er de måske en gang imellem..'' Jeg kigger lidt ned i min saftevand.

'' Men.. Jeg tænkte om I havde lyst til at sove her? Så vi kan tage til lufthavnen sammen i morgen?'' Jeg kigger op på dem igen.

Mine to bedste veninder.

Emma, med hendes smukke grønne øjne der står vildt godt sammen med hendes naturlige røde hår, og Julie, med hendes smukke kastanjebrune hår og chokoladefarvede øjne.

''Det ville være mega awesome!'' Julie's øjne lyser af glæde og Emma sidder med et smil, der afslører hendes perfekte hvide tænder. Jeg har altid synes at det var lidt snyd at de lignede noget der var sprunget ud af et modeblad ved siden af mig. Jeg smilede til dem, og kunne mærke hvordan jeg virkelig elsker dem. De er de bedste veninder i verden! ''Så kan I nå hjem og pakke og så komme bagefter?'' De nikker og vi drikker vores saft færdig.

Jeg smilede da jeg sagde farvel til dem i døren. De er de bedste! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...