4 veninder - igennem ild og vand (1)

Der var engang 4 bedsteveninder, der hed Sofie, Mathilde, Clara og Nora. Sofie og Mathilde har været bedsteveninder, siden børnehaven og Clara og Nora har været bedsteveninder siden 0. klasse. Sofie og Mathilde har altid gået i A klassen, og Clara og Nora har altid gået i B klassen. Men i syvende klasse bliver klasserne blandet og de fire piger kommer i klasse sammen. De begynder at snakke sammen og de finder ud af, at de har det rigtig sjovt sammen, alle fire. Men hen af vejen, sker der en masse ting. Der starter en ny dreng i klassen og to af pigerne bliver begge vild med ham, men hvem får ham? og i mellemtiden, er der en af veninderne, der lever et farligt liv. Hun er hemmelig spion. Et venskab, kan også føre med til jalousi og had, og det kan pigerne ikke undgå. Men ødelægger det deres venskab? Følg med i historien her, som vil handle om venskab, drenge, kærlighed, mord, krimi, spænding, sorg, glæde, skolen, fritiden, humor, fester og alt i alt, det vilde teenager liv.

7Likes
12Kommentarer
1287Visninger
AA

1. Mathildes værste mareridt

Mathildes værste mareridt - 1

 

Mathildes synsvinkel

Det var en måned siden, vi var startet i syvende klasse. En måned siden, Sofie og jeg, blev bedsteveninder med Clara og Nora, fra den gamle 6.B. Sofie og jeg, har været bedsteveninder, siden børnehaven. Sofie og jeg, går til kor sammen og ellers elsker vi også begge to at ride og synge sing star sammen. Sofie er helt klart, bedst til at synge og ride. Alt hvad Sofie tager sig til, bliver hun dygtig til. Det er lige, det modsatte mig med. Jeg er den lidt halvklodset, stille pige. Uden Sofie, føler jeg, jeg mangler den anden halvdel af mig. Sofie er bare noget, der altid har været der, noget trygt og stærkt. Og det skal hun blive ved med. Ellers kan jeg ikke leve og ånde. Lige nu, er jeg i skole. Det er en kedelig torsdag eftermiddag og udenfor styrter regnen ned. Det er sidste time og alle er lidt trætte. Vi har fået nye pladser efter ferien. Sofie har som noget nyt, valgt at sidde ved siden af Nora. Og Clara og jeg, har valgt at sidde sammen. Det er ret nyt for mig, da jeg altid er vant til at have Sofie, ved min side. Jeg skuer op mod Sofie og Nora. Jeg kan se, de sidder og sender små papirer, frem og tilbage til drengene, bag i dem. De griner og har det sjovt. Det er ikke det samme, med mig og Clara, der er musestille. Ingen af os, har rigtig sagt noget til hinanden. Jeg har været lidt i mine egne tanker og har lidt glemt det. Vores klasselærer Else, snakkede om FN, NATO og EU. "internationale organisationer" sagde hun. "Findes de også om tyve år? tredive år?".Hun så sig omkring og smilede. Hun slog spørgende ud med armene. Der var stille i klassen. Det var lidt som om, at alle i klassen, var lidt ligeglade, med Elses kedelige historie undervisning. Else var sidst i halvtredserne. Syv og halvtreds gættede jeg på. Else satte sig på bordet. Else pillede ved det lille kors af guld, som hang rundt om hendes hals. Jeg bladrede i mit hæfte. Jeg havde ikke skrevet særlig meget endnu. Jeg havde heller ikke haft lyst. Jeg begyndte at tegne et lille ansigt, oppe i hjørnet af den ene side. Det blev ikke særlig godt. Jeg fyldte det ud med rød tus, og lavede det om til et hjerte. Jeg tegnede et hjerte til ved siden af. Der gik en pil igennem. Jeg tegnede også en pil igennem det første. Inden længe, havde jeg fyldt hele siden ud, med store røde hjerter. Jeg var godt tilfreds. Det så pænt ud. Men jeg blev nødt til at skrive noget midt på siden. Der var helt tomt. Jeg kunne ikke rigtig finde på noget. Derfor prøvede jeg at oversætte, en af mine yndlings-sange. Mens jeg skrev, satte jeg flere og flere af mine egne tanker ind.

 

Der er et hul i min sjæl

Du kan se det i mit ansigt

jeg er så tom, så tom

Hvis jeg bare en gang

kunne få lov at elske

elske dig, elske dig

giv mig kærlighed

så jeg kan forstå

hvem jeg er, hvem jeg er

Hvornår begynder livet?

Giv mig kærlighed nu

lad den fylde mig, lad den fylde mig.

 

"Og hvad er det så, vi sidder og laver her?". Jeg for sammen. Min mave gjorde ondt og jeg kunne mærke min puls, slå dobbelt så hurtigt, som den plejede. En arm rakte ind over min skulder, greb fat i hæftet og tog det op. Det var et mareridt. Jeg var ude af stand, til at sige noget. Ude af stand, til at bevæge mig. Lydene rundt om mig blev uldne. Jeg ventede bare på, at det, som jeg så, at det, som jeg hørte, ville holde op. At nogen skulle slukke for den sindsyge film, der kørte i mit hoved. At vedens skulle blive normal igen. Men det skete ikke. Det blev bare værre. Else tog et skridt frem. Nu stod hun ved siden af mit bord. Hun kiggede på digtet. Hun rakte hånden ud og klappede nedladende mig på hovedet. Med en kunstig stakkels dig-stemme sagde hun: "Uha, uha. Jeg kan se, at her er masser af både hjerte og smerte."Else lo sin hæse latter. Hun tog hæftet med op til sit eget bord. Jeg fattede ikke hvad der skete. Hvad havde hun dog gang i?! hun viftede med det i luften, smilede og sagde: Har i lyst til at høre det?" ingen svarede. Ingen var i stand til rigtigt at fatte, hvad der skete. At Else var så ond, at hun ville læse mit digt højt, for hele min klasse! det gjorde man bare ikke! jeg sad med åben mund. Sofie og Nora sad på to rækker foran mig og Clara. De vendte sig om og kiggede ladslåede på mig. De ventede på, at jeg skulle råbe op. Jeg gispede efter luft. Jeg kunne mærke jeg var grå i ansigtet. Jeg havde en følelse, at falde og falde og falde. Nedad, nedad. Ned i noget, der var sort og koldt og gjorde ondt. Nora bevægede læberne. Hun mimede nogle ord: Sig dog noget! Sofie løftede hænderne. Hvad venter du på?. Men jeg kunne ikke. Det kunne ikke lade sig gøre. Det var umuligt. Alting sad fast. Der var ikke noget, der kom ud af stedet. Jeg havde rigeligt at gøre med at trække vejret. Else lod, som om hun hostede, og begyndte: "der er et hul i min sjæl. Du kan se det i mit ansigt. Jeg er så tom, så tom!". Et par af drengene grinede højt. Også nogle af pigerne fnisede, selv om det lige så godt kunne have været dem selv, der var blevet ydmyget. "Hey!" sagde Sofie pludselig. Else slog ud med den ene hånd og fortsatte højt og hulkende: "hvis jeg bare en gang kunne få lov at elske. Elske dig, elske dig!". Nu var der mange af drengene, der grinede. Else trak vejret ind. Hun tog ligesom tilløb til at læse videre. "Heeey!" Sofie rejste sig hurtigt, at stolen og smed stolen ned på gulvet. "det der, kan du bare ikke gøre!". Alt gik i stå. Alt blev stille. Stille som i man kan høre en knappenål falde til jorden. Kun Sofie trak vejret i hårde pust. Hun var rød i hovedet. Hun stod med knyttede næver. Hun var parat til hvad som helst. Jeg stirrede ned i bordet. Det var langsomt ved at gå op for mig, at der var sket noget, og det betød noget for mig. Det var mig, det var sket for. Mig, Mathilde. Hel almindelige, lidt stille og klodsede Mathilde!. Else sagde ikke noget. Det virkede, som om hun tænkte sig om. Så smækkede hun hæftet i. Hun slog med hovedet og lo lidt: "Kan jeg ikke gøre det? Jeg troede ellers, det var det, jeg lige gjorde!". Hun gik ned mod mit bord og smed hæftet fra sig. "Nu ved i, hvad der sker" sagde hun. "Hvis i ikke følger med i timerne. I kan skrive kærlighedsdigte i jeres fritid. Hvis i ikke har noget mere fornuftigt at tage jer til". Sofie satte sig ikke ned. Else gik tilbage til katederet. Hun vendte sig og så ud over klassen. Der stod Sofie, modige Sofie. Med hendes seje, slidte sorte jeans. Cowboy-vest, hvor ærmerne var klippet af. Hvid T-shirt indenunder. Ring i venstre øre. Hun stod og bøjede sig lidt forover. Som en spændt fjeder, lige inden den - spjoong - springer op og skræmmer livet af folk. Else så på hende. "Ja. Var der noget, du ville sige, min pige?". Hun lavede en lille vits ud af det sidste: sige, min pige. Drengene lo. Sofie blev stående. Hun sagde ikke noget. De, der sat tæt på, kunne se hendes underlæbe dirre. Hun var millimeter fra at miste kontrollen over sig selv. Jeg så mig over skulderen. Jeg mødte mine veninders blikke og rystede næsten umærkeligt på hovedet. Nej. Sæt dig. Vil du ikke godt. Sofie sank. Hun knyttede hænderne langs siderne. Nu åbnede hun dem langsomt, næsten som om det gjorde ondt. Det virkede, som om hendes fingre var stive og hårde. Hun så sig omkring, på de andre elever. Hendes øjne var mørke og vrede. Hvorfor gør i ikke noget?. Hun trak stolen hen og satte sig. Hvor var jeg stolt over min modige veninde. Men jeg kunne mærke alle blikkede, der kørte fra mig, Sofie og Else. Oppe ved tavlen vendte Else ryggen til. Den ene hånd var en hurtig tur oppe ved øjnene. Så rettede hun håret med hånden, ude i siden og foran panden. Hun rømmede sig. Så trak hun det kort ned, som han over tavlen, og gik videre med timen. "Norge har sagt nej til EU to gange. Og havde vi haft folkeafstemning om EU i dag, ville vi sige nej for tredje gang. Hvorfor? Er der nogen af jer, der ved det?". Hun vendte sig igen mod klassen og smilede koldt. "Hvad ville i have stemt?". Seks drenge rakte hånden op. Else lo. Hun kiggede længe på de seks, som om hun skulle træffe et svært og dybt personligt valg. Så lo hun igen. Nej, for resten, hun lo ikke, hun fnisede. "Ti-hi. Og til sidst pegede hun. "Thor! hvad siger du?". "Øh" sagde Thor. "Jo, altså...".

I frikvateret græd jeg ude på toilettet. Sofie, Nora og Clara stod uden for døren. De trøvede at tale med mig. En efter en. Men jeg havde ikke lyst til at lytte. Dette var aldrig sket før, i hvert fald ikke for mig. Den slags skete ikke for mig. Sofie var den, der stod tættest på døren til toilettet. "Vi ordner Else" sagde hun igen og igen. Hun talte med en intensitet, der gjorde mig bange. "Hun er vildt led! Vi ordner hende!". Jeg hørte ordene gentage sig, inde i mig. Vi ornder hende!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...