Trying To Forget ~ 1D & JB +13

Justin Bieber, skal på sin berømte Believe tour og har inviteret sin 15 årige kæreste Stella Jason med, men da Stella vælger at tage med sine forældre på camping, bliver Justin sur og vælger at gøre det forbi. Stella er knust. Men som om det ikke er nok, at ens kæreste lige har slået op...... Skal hun nu tilbringe 3 måneder på en campingplads, sammen med den irriterende teenagedreng Liam Payne, fra bandet One Direction. Men vil Stella finde trøst hos Liam, selvom hun finder ham irriterende?

22Likes
4Kommentarer
2079Visninger
AA

13. 12. kapitel ~ The truth

Stellas synsvinkel:

Jeg havde besluttet mig for at tage med til bål-festen. Eftersom jeg havde fået snakket med Liam, eller fået svar fra ham. Jeg var stadig lidt usikker på, om det virkelig var det han havde ville spørge om, men eftersom han havde virket så uinterreseret i mig efter jeg kom ind i hytten, passede det jo nok. Tanken gjorde mig faktisk ked, hvilket gjorde mig irriteret på mig selv. Jeg kunne da være ligeglad med om Liam ville have sin egen hytte! Så vil han kunne se hende Lisa lige så meget som han ville!!! Jeg knurrede min hånd sammen, bare ved tanken om dem sammen. Af en eller anden grund, gjorde det ondt at tænke på, hvilket fik mig til at tage min telefon og ringe til min bedstemor. Hun ved altid hvad hun skal sige og hendes råd er altid gode og kan få mig til at smile. Min bedstemor er virkelig en af de personer i mit liv, som jeg ikke ville kunne leve uden. Hver gang når jeg har været ked, er jeg taget hjem til hende og hun har trøstet mig lige indtil mine øjne var knas tører. "Det er Annabeth" sagde hun, bare lyden af hendes stemme fik mig til at smile. "Hej bedste!" sagde jeg med en glad stemme. "Jamen hej Stella. Hvor er det dejligt at hører fra dig! Hvordan går det på jeres ferie? Jeg hører at du deler værelse med en dreng? Er han sød eller??" Jeg begyndte at grine. Det er klassisk bedste. Da vi havde grint færdig, blev jeg mere seriøs i stemmen. "Ja, det går fint, men jeg har noget jeg skal spørge om.." sagde jeg med en klump i halsen. "Og hvad er så det søde ven?" "Jo ser du, der er den her dreng og jeg ved ikke..." hvorfor havde jeg svært ved at sige det? Det var min bedstemor, hende jeg kunne fortælle alt! "om jeg kan lide ham. Jeg har virkelig brug for et godt råd" sagde jeg desperat. "Ok, så du kan lide en dreng og" "altså jeg ved ikke om jeg kan lide ham, det er det jeg skal bruge din hjælp til.." "Ok... Hvordan har du det når du er sammen med ham?" spurgte hun. Mine kinder begyndte at blusse op... "Øh, jeg får det varmt.... men det er nok bare fordi at jeg har for meget tøj på." svarede jeg hurtigt. "Har du set ham med andre piger?" da hun sagde -andre piger- så jeg straks billederne af ham og Lisa side og snakke i hytten sammen... Jeg kunne mærke at jeg blev trist "Stella? Er du der?" "Øh ja, ja det er jeg. Jo der er den her pige, Lisa, som han har været sammen med idag..." "Og? Hvordan har du det med det?" "Jeg har det ad helveds til med det!" råbte jeg ind i telefonen, "undskyld bedste, det var ikke for at snærre, men det gør mig bare så ked. Jeg troede at han kunne lide mig og efter alt det med Justin gjorde det mig glad at tænke på, men så spurgte jeg ham om hvad han gik og tænkte på, fordi det har virket som om at han gerne ville sige noget til mig, også svarer han bare, at han havde ville spørge mig om vi ikke skulle få hver vores hytte...." min stemme var blevet lav og trist. "Søde ven. Du er helt sikkert forelsket" inderst inde vidste jeg det jo nok, men har bare ikke ville indse det. Jeg kan ikke klarer at blive så ked igen, som den gang med Just.... "Stella? Det er OK at være forelsket" "Men ikke hvis det er en kendis, som vil droppe dig for en pænere og tyndere pige" OK der tænkte jeg højt. "Jeg kan forstå at du er såret, men det er jo ikke sikkert at han er ligesom Justin. Jeg synes at du skal give det en chance og sige det til ham" Sige det til ham!?!? Hvad tænkte hun dog på? ''Sige det til ham? Hvorfor dog det?'' ''Måske kan han også lide dig?'' ''Det tror jeg nu ikke...'' Det havde været ret tydeligt at han gerne ville væk fra mig siden han ville flytte ind i sin egen hytte.... men måske skulle jeg bare give det en chance?

 

Liams synsvinkel:

"Liam jeg bliver nød til at snakke med dig" sagde Stella. Hun var åbenbart også taget til bål-fest og havde så fundet Lisa og jeg. Faktisk havde vi haft det rigtig sjovt og bare været os to også tre andre som hun også kendte. Vi havde fundet en god plads ved bålet og de havde allesammen fortalt lidt om dem selv.Det havde ikke været overgiret selvom de godt vidste hvem jeg var og det var rart for en gangs skyld. "Behøver det være lige nu?" spurgte jeg uden at kigge væk fra bålet. "Ja. Det er vigtigt." Jeg sukkede og rejste mig så op. Lisa kiggede hurtigt hen på mig med et undrende ansigt. "Familie problemer" sagde jeg så ligeglad at jeg faktisk selv blev overrasket. Vi gik et stykke væk fra bålet og satte os i en af de strandsenge tæt ved vandet. Hun satte sig helt op i sengen og satte sig i skræderstilling imens hun kiggede ned på sine hænder, som så ud til at ryste. "Er du OK?" sagde jeg med en blid stemme og lagde min hånd på hendes skulder, hvilket SLET ikke var meningen! Hun kiggede op på mig og stirrede mig lige ind i øjnene. Hendes øjne funklede som stjerner og jeg kunne ikke få mig selv til at kigge væk. Efter et stykke tid med stilhed, rømmede hun sig og jeg satte mig bedre tilpas. "Hvad var det du ville snakke om?" spurgte jeg og tog det første skridt i samtalen. ''Jo ser du.....'' hendes hænder begyndte at ryste igen og jeg rykkede lidt tætte på hende. "Stella, du kan bare si.." Hendes læber ramte mine og mine ord forsvandt. Hun tog sin ene hånd og aede min kind, jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre....eller tænke! Pludselig holdte hun op og kiggede væk. Jeg kunne se, selv i mørke, at hun rødmede. Jeg smilede for mig selv. Kunne hun virkelig lide mig? Tanken fik mig til at smile stort. "Liam? Undskyld, det var ikke for at..'' jeg tog hendes hoved imellem mine hænder og kyssede hendes dejlige bløde og fyldige læber. Jeg trak mig ud af kysset og kiggede hende ind i øjnene, de lyste af glæde, det var tydeligt at se og et smil gled også frem på hendes læber. "Stella, jeg har kunne lide dig lige siden jeg så dig for første gang. Også selvom jeg har virket som om at jeg var ligeglad. Jeg vidste bare ikke om du kunne lide mig og da jeg så, så dig med Dennis, var jeg sikker på at du ikke kunne... Så jeg besluttede mig for at virke ligeglad med dig og uinterreseret." Jeg skammede mig faktisk lidt, det var ikke sødt gjort og jeg forstød med det samme da jeg så hvordan hendes smil forsvandt. "Jeg har heller ikke været særlig sød" svarede hun, hvilket overraskede mig! Hun smilede igen. "Hvad er der?" sagde jeg smilende. ''Jeg er bare så glad for at du også kan lide mig, også føles det heller ikke forkert at gøre det her" sagde hun. Jeg kiggede underligt på hendes. Jeg var forvirret...Hvad føltes ikke forkert at gøre? Pludselig kyssede hun mig igen, men denne gang stærkere end før. Kysset blev udviklet til et snav og pludselig lå vi begge ned i strandsengen og holdte om hianden. Hun satte sig op og kiggede ud på vandet. Jeg lagde min hånd på hendes ryk, "er du OK?" spurgte jeg. "Det kunne ikke blive bedre'' svarede hun og kiggede på mig med et smil. Pludselig ud af det blå, fik jeg en fræk tanke og mine øjne begyndte at klæde hende af.... Hun begyndte at grine og jeg kom tilbage til virkeligheden. Havde jeg lige sidet og kigget op og ned af hendes krop med et lusket smil? Perverst...... men faktisk så det ud som om at hun kunne lide det og før jeg vidste af det begyndte hun at tage sin top af. Jeg kiggede på hende "er du sikker?'' spurgte jeg og håbede inderlidt på at hun var! Hun satte sig på mig og kiggede ned på mig med et frækt smil "det er altså ikke min første gang af du ved det" sagde hun og bed sig i læben. Et stort smil bredte sig på mine læber og før jeg vidste af det, var vi begge nøgne.

 

 

Hej læsere :D

Så kom der et nyt kap ;D Håber i kan lide det

 

XX

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...