Trying To Forget ~ 1D & JB +13

Justin Bieber, skal på sin berømte Believe tour og har inviteret sin 15 årige kæreste Stella Jason med, men da Stella vælger at tage med sine forældre på camping, bliver Justin sur og vælger at gøre det forbi. Stella er knust. Men som om det ikke er nok, at ens kæreste lige har slået op...... Skal hun nu tilbringe 3 måneder på en campingplads, sammen med den irriterende teenagedreng Liam Payne, fra bandet One Direction. Men vil Stella finde trøst hos Liam, selvom hun finder ham irriterende?

22Likes
4Kommentarer
2086Visninger
AA

11. 10. Kapitel ~ Just leave me alone!

Stellas synsvinkel:

Jeg lå i min seng, gemt godt væk under dynen, og så lå jeg med rykken til Liams seng, da jeg ikke havde lyst til at se på ham. Hans opførsel igår var bare for meget! Han var gået fra, at være glad og grinene, til at være sur og råbene. Jeg havde længe ligget og tænkt på hans opførsel. Jeg sov ikke, da det gik mig lidt på. Hvorfor var han blevet sådan? Han virkede næsten jaulox, men det var sikket ikke det. Han var Liam Payne fra et verdenskendt band, som om han ville forelske sig i en pige som mig. En pige der ikke er skind og ben, en pige som blev dumbet for en pige der var skind og ben. En tåre trillede ned af min kind, men jeg tørrede den hurtig væk, da det puslede over i Liams seng. "God morgen" sagde han grogit, og lidt ligesom om at aftenens hændelse aldrig havde fundet sted. Jeg gav kun et fnis fra mig, og puttede mig så endnu mere under dynen. "Stella, er du sur på mig?" spurgte han med en trist stemme. Ja, jeg var sur på ham, han havde råbt af mig, taget mig hårdt i armen to gange og havde total ødelagt stemningen til bål-festen, så det endte med, at jeg gik hjem efter en halv time. Så jo, jeg var sur på ham. "Ja." svarede jeg koldt. Jeg følte ikke, at jeg behøvede at prøve på at være sød mere, det tog var ligesom kørt! "Stella, jeg er virkelig ked af det, det var ikke meningen, at jeg ville råbe af dig" jeg kunne godt hører på hans stemme, at han virkelig mente det, og jeg overvejde et kort øjeblik, at vende mig om og sende ham et smil "men jeg synes bare ikke, at du skal være venner med ham Dennis mere. Han er ikke en type for dig og han...." det der med at vende mig om og sende ham et smil, havde han godt og grundigt selv spuleret! "Hvad ved du om hvem der er min type!" snerrede jeg af ham, satte mig hårdt op i senge og kiggede på ham. "Du har ingen ret til, at fortælle mig hvem mine venner er og ikke er! Nu er sagen faktisk den, at jeg godt kan lide Dennis. Han er flink, ser godt ud også kan han få mig til, at smile!" "Og jeg kan ikke få dig til, at smile?!" sagde han fornærmet. "Ikke længere! Det ødelagde du ligesom igår, da du råbte af mig flere gange." "Jeg har jo sagt undskyld!" "OG!" råbte jeg. "Det forklare stadig ikke hvorfor, du hele tiden siger til mig, at Dennis ikke er en type for mig og det forklare heller ikke hvorfor du ville have mig til, at gå med dig tilbage til hytten, i stedet for at side og hygge med mine nye venner, som faktisk til din info er RIGTIG flinke!" Jeg var rigtig sur lige nu. Han var virkelig tarvelig, og han havde igen formået, at ødelægge mit humør, endnu mere end det allerede var efter igår. "kig væk" sagde jeg hårdt til ham. "Hvorfor?" spurgte han flabet. "Jo, nok fordi at jeg skal have tøj på!" svarede jeg igen. "Jeg har set dig i bikini, men jeg må ikke se dig i undertøj?" han løftede sit øjenbryn. "Nej. Det er ikke det samme. Så gider du ikke bare, at kigge væk!" Seriøst, hvor sværdt kunne det være?! Endelig kiggede han væk, og jeg skyndte mig, at finde noget tøj i min kuffert, som stod tættest på sengen. Sorte gamasjer, pink hættetrøje også valgte jeg, at tage mine sorte hunter gummistøvler, da det havde regnet hele natten og jeg ikke gad, at ødelægge mine dejlige og flotte kyrkies vans. Jeg åbnede døren og kiggede over på Liam, som så ikke kiggede væk mere. Det regnede stadig, men det skulle altså ikke forhindre mig i, at komme væk fra ham.

 

Liams synsvinkel:

Hvor ville hun gå hen. Hun ville nok ikke gå ned til hendes forældre, eftersom hun stadig var sur på dem. Måske skulle jeg følge efter hende? Og før jeg vidste af det, var jeg igang med at tage mine slidte convers på. Liam for helved! Hvorfor kan jeg ikke bare lade hende være? Hun er hele tiden i mit hoved, faktisk som om at der er billeder af hende inden under min kranie. Hendes mørke lange krøller, hendes krystalblå øjne, som funkler når hun griner og bliver helt mørkeblå når hun er sur, hendes smukke smil og hendes skønne latter. Bare tanken om alt det ved hende fik mig til, at smile og faktisk stod jeg ligenu, igang med at tage min jakke på og smilede som en gal. Hvad var der galt med mig?

Jeg nåede kun lige at lukke døren, da min mobil vibrerede i min lomme. Jeg kunne se at det var Zayn, og jeg havde brug for hans råd, så jeg trykkede på skærmen og tog mobilen op til øren, "Hey det Liam." "Hej Liam. Hvordan gik det igår med Stella?" mit smil forsvandt, da jeg huskede tilbage på igår, hvor jeg faktisk havde været ret ond imod hende, hvilket hun overhoved ikke havde fortjent. "Jo, jeg kom nok til at råbe af hende op til flere gange" sagde jeg med meget lav stemme og håbede, at Zayn ikke hørte det. "A hvad gjorde du? Liam, sig at jeg hørte syner." Selvom jeg virkelig gerne ville, kunne jeg ikke. Jeg havde været tarvelig overfor Stella, og jeg behøvede Zayns hjælp til at gøre det godt igen. "Du hørte rigtigt. Men det var virkelig ikke min mening! Jeg blev bare jaulox, da jeg så hende side oven på ham Dennis skød, med hans hånd på hendes røv, imens de kyssede og det gjorde det ikke bedre det hun sagde, at der var otte drenge og at hun var den ENESTE pige!!!" jeg havde råbt det ind i telefonen og kunne mærke, at mit hjerte slog hårdere og hårdere mod min brystkasse, jo flere billeder fra igår, som kom op. "Liam rolig nu mand! Rolig nu. Det er OK, at du har det på den måde, det er helt normalt når man er forelsket." Forelsket? Jeg var da ikke forelsket! Var jeg? Jeg blev pludselig i tvivl. "Liam, du må jo kunne lide hende på en eller anden måde, siden du bliver så ophidset af at se hende med andre drenge." han havde ret. Det gjorde mig ekstem jaulox, at se hende med andre. "Liam, fortæl hende hvordan du har det, så kan det være, at hun ikke er sur på dig særlig længe." "Hvorfor skulle hun ikke holde op med, at blive sur, hvis jeg fortalte hende det?" Jeg kunne ikke helt se hvorfor hun fortsat ville forblive sur, det ville jo forklare en del af det hun ikke fik svar på imorges? "Jeg tror nu nok, at hun stadig vil være sur over, at du ikke fortalte hende det noget før og fordi at du har råbt en del af hende." Ja ok, det kunne jeg godt se måske kunne være en grund....... "Tak Zayn! Jeg ved, at jeg altid kan regne med dig!" Jeg sagde farvel og lagde på. Jeg var nu fast besluttet på, at det var idag, at Stella skulle have afvide at jeg var forelsket i hende! Jeg ledte efter hende et godt stykke tid, da jeg fik øje på hende, lige inden at hun gik ind i et fremmed telt. Mit hjerte stoppede, og jeg gik med faste skridt og et blik rettet direkte mod teltet Stella var gået ind i. Jeg kunne hører fnisen, og det fik mig straks til, at smile. Jeg kom tilbage til virkeligheden da jeg hørte et skrig. Jeg skyndte mig at åbne teltet og komme ind i det, men synet var ikke det jeg havde troet. Jo, Stella lå med Dennis, men jeg troede, at han havde gjort hende ondt, og ikke bare kildet hende i siden. Hun kiggede forskrækket på mig. "For helved Liam! Hvad laver du her!?" Jeg kunne se på både Stella og Dennis, at jeg ikke var ønsket her. "Øhm, jeg hørte et skrig og troede, at der var noget galt." Fuck et dumt svar! Jeg lød usikker og ikke særlig overbevisende, men jeg var jo endt i teltet fordi at jeg havde troet, at der skete noget slemt, så det var ikke løgn, dog vidste jeg godt, at det ikke var det Stella hentydede til. "Ja, det godt med dig! Hvad laver du her, hvorfra vidste du, at det var mig der skreg?" Hun kiggede på mig med et løftet øjenbryn. "Du makker, hvis du kan lide hende, skulle du måske ikke have sagt til mig, at i ikke var kærester." Hvor FANDEN kom den fra?! Hvad blandede han sig for? Han havde intet med det her af gøre! Eller måske lidt. Jeg kiggede over på Stella, som lavede en grimasse, "jeg kan ikke lide hende, det bar.." "Liam kan ikke lide mig Dennis, han er bare mærkelig ok. Han skal bare lade mig være i fred og ikke blande sig i noget af det jeg foretager mig!"  Av. Det gjorde ondt, og det var nu ret tydeligt, at hun slet ikke havde det på samme måde, som jeg havde det med hende. Hun kiggede på mig med et stramt blik, som hentydning til at det nok bare var bedst at jeg skred og ikke om fem minutter, nej lige nu!

Da jeg var på vej tilbage til hytten, kunne jeg hører skridt efter mig. Jeg vendte mig om og så Stella kommende løbene. Jeg så det for mig i slowmotion, hendes våde lange mørke bølgende hår, fløj frem og tilbage i luften og ramte hende i ansigtet. Hendes hættetrøje var våd og den klæbede sig så tæt ind til hende, at man kunne ane hendes BH. "Liam! Vendt lidt." Jeg smilede da hun sagde mit navn, det gjorde mig varm, at hører hende sige det. "Hvorfra vidste du hvor jeg var?" hun lød mere rolig i stemmmen nu og så heller ikke så sur ud. "Jeg.... Du må ikke tro, at jeg er en stalker eller noget, men jeg ville bare gerne se hvor du gik hen, så je...." "Du fulgte efter mig?" hun kiggede på mig, kiggede så ned i jorden og smilede. "Havde Dennis ret i det han sagde?" Jeg lavede et ryk i ansigtet, da jeg ikke helt forstod hvad hun mente? "Kan du.... lide mig?" spurgte hun genert. Jeg havde ikke set Stella blive genert før, og det gav mig lyst til, at tage hende ind til mig og kramme hende, så hun ikke stod og rystede, som en chiuaua, hvilket hun gjorde, men mine bevægelser var frosset fast. Jeg skulle til, at sige ja, men kom i tanke om den måde hun reagerede på, da Dennis havde sagt det. "Nej da. Vi bare venner ikk?" Hun stoppede med, at smile. Vendte sig om og begyndet at gå tilbage mod teltet. "Stella!" hun vendte sig og et lys spredte sig i hendes øjne. Hvor havde jeg lyst til, at sige det til hende, men jeg kunne ikke. Det var kun mig der havde de følelser, hun følte intet for mig..... "Bare glem det." var det eneste, som kom ud af min mund. Jeg gav mig selv en mental lussing. Flot Liam. Super godt gået. Jeg blev nød til at få hende ud af hoved! Hun kunn ikke lide mig, og jeg ville ikke bruge hele min ferie på, at holde det hemmeligt, så der var kun en ting at gøre. Jeg skulle komme mig over hende, og jeg vidste præcis hvordan.

 

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hej folkens :)

Tak til jer der like! Men pleas! Hvis i kan lide movellaen vil i så ikke være SØDE, at like? <3

men det er jo selvfølgelig, kun hvis den er god ;D

 

XD

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...