True Brothers 2

William er nettop startet på sin nye karriere, som det sjette medlem i det britiske/Iriske boyband One Direction. William (Harrys lillebror) og hans kæreste Scarlett (Nialls lillesøster) har meget at se til efterhånden, da de lige er blevet forældre til en lille pige, de har valgt at døbe Willow. Som sytten-årig har man livet foran sig. Scarlett skal starte på college og William skal snart på verdens turné sammen med hans storebror og venner. Man siger desværre at før altid kan blive godt skal det hele være skidt, og det finder drengene hurtigt ud af. Bliver de selv nød til at gøre noget, da hjælpen svigter?

22Likes
13Kommentarer
1174Visninger
AA

3. In the woods, in the dark

”Ahh duften af-” ”Gylle.” afbrød Harry, Louis. Vi er kørt lidt ud landet, hvor vi ved, der er en lille gård vi kan leje kanoer ved. Gården ligger ned til åen, og på stanken kan jeg gætte mig til at han holder køer. Zayn åbner bagage rummet og hiver alle vores tasker midt ud på landvejen. ”Uhm, er det en god ide?” Liam kigger lidt skeptisk ham. ”Bare rolig! Herude kommer der ingen biler.” I samme sekund kommer en lastbil kørende med et læs af halm. Zayn får hurtigt bagagen væk fra vejens midtpunkt. Lastbilen kører forbi os med fuldfart, og vi lukker øjnene, da halmen flyver om ørerne på os. Jeg åbner langsomt øjnene for at tjekke min iphone, da den vibrerer i min lomme.  Et billede af Gemma, der sidder med Willow i favnet dukker op. ’Loving my little niece! x’ havde hun postet på twitter. Jeg smiler for mig selv og prikker Harry på skulderen. Jeg fik Scarlett og Willow transporteret til London i morgens, inden vi tog afsted. Hun overnatter ved Gemma og Gemmas veninde som bor i lejlighed derinde. Gemma havde sagt at hun ville komme ud til hende i huset, men Scarlett havde brug for at komme et andet sted hen, hvilket jeg godt forstår. ”1-0 til tante Gemma.” hvisker jeg til ham. Han spærrer straks øjnene op. ”Hun spiller imod giftige mænd. Drenge kom her.” Harry vifter de andre over til sig. ”Vi skal lige tage et onkel foto.” De stiller sig alle op. Harry, Niall og Liam står og smiler stort, imens Zayn og Louis laver westside, eastside håndtegn i baggrunden. Jeg ryster kort på hovedet, og tager et billede af dem med Harrys iphone. ”Skal vi komme videre eller?” ”Yep.” Louis bukker sig ned og tager to tasker på skulderne. ”Vi bliver nød til at fotoshoppe Greg ind i onkel billedet!” griner Niall og tager de sidste tasker. ”Har du fiske udstyret?” spørger jeg Liam. Han nikker og klapper mig på ryggen. ”Vi har det hele.” Jeg afleverer telefonen, imens vi lunter ned til gården, der har en lang grusvej som entré.  Duften af nyslået græs, æbler og ikke mindst gylle hænger i min næse. Jeg vifter ivrigt for at få stanken til at lade mig være, man skulle tro jeg var smurt ind i det. Zayn vandrer op til hoveddøren og banker stille på. Der går et stykke tid, før vi hører nogle bevæge sig imod døren. En ældre mand med tyndt gråt hår, åbner døren med et smil på læberne. ”To kanoer til Zayn Malik?” spørger han med en rystede stemme. Zayn rækker hånden op, ”Ja, det er mig.” Manden nikker og vi følger efter ham og ned til åen, hvor to kanoer lavet af træ ligger og flyder. Mon han selv har lavet den? Jeg står et øjeblik og stirrer på den gamle mand. Passer han selv sine kør, eller har han nogen ansat? ”Vi betaler bare nu.” Louis ligger sin taske på græsset og begynder at lyne den forreste lomme op. ”Nej sønnike, det skal du ikke tænke på.” Louis drejer forvirret hovedet. ”Det er ikke hver dag, Gladys lader sig hilse på.” Vi kigger alle hen på Liam, der står og aer den sorte, hvide malkeko på hovedet. De køer lever virkelig i luksus, lige ned til åen. Hvis jeg nogensinde bliver genfødt som et dyr, vil jeg gerne være hans ko. Jeg står et øjeblik, og tænker på hvor dumt det endeligt lyder, nu hvor jeg ren faktisk gentager mig selv. Liam stopper op og kigger hen på os. ”Undskyld, hvad sagde i?” Koen skubber surt til ham med hovedet, da han stopper med at nusse dens pande. ”Jeg overlever nok, god tur drenge.” Manden løfter sin stok, og begynder langsomt, og jeg mener virkelig langsomt, at bevæge sig tilbage til huset. ”Bare bind dem fast til pælen, når i vender tilbage. Vi skal jo ikke have Loch Ness tager dem.” ”Mange tak!” råber Liam efter ham. Vi griner alle, undtagen Zayn som kigger skræmt på vandet. ”Hvis bare det uhyre bliver i Scotland, er jeg tilfreds!” Niall smider noget af bagagen ned i den ene kano, som straks begynder at skabe uro, i det ellers så fine stille vand. Jeg klør mig lidt på armen, hvor jeg har et irriterende ar. ”En Styles i hver kano?” Harry ligger armen om mig. ”Hellere end gerne.” svarer jeg tilbage. Harry prøver at se såret ud, men det lykkes ikke for ham. ”Man kan alligevel ikke se forskel.” griner Niall og sætter sig ned i den ene kano. Vi vender os begge to imod ham. ”Hvad mener du?” siger vi i kor. ”Okay, det der er creepy.” Zayn skubber mig blidt ned i kanoen, hvor jeg sætter mig ned ved siden af Niall, og Zayn sætter sig bagved. Liam, Louis og Harry placerer sig i kanoen ved siden af. Taskerne med telte, mad og den med fiske udstyret ligger spredt i de to kanoer. Bare noget af det ikke ryger over bord! ”Ohøj, her kommer vi!” råber jeg, og løfter en af de tre årer op. Zayn og Niall snupper hurtigt de andre årer der ligger i vores kano. ”VENT!” Liam tager hånden ind under træpladen han sidder på. ”Vi skal have veste på.” Vi tager alle veste på, der ligger under vores siddepladser. ”Giver du grønt lys nu, Payno?” spørger Louis, imens han tager sine ’shades’ på. ”Så sejler vi venner!” Niall plasker åren ned i vandet og begynder at ro. Efter 10 minutter intens roning, har vi forvildet os ud i vandet, og er nu omringet af et crew ænder. ”Nej!” Niall kigger surt på ænderne imens han holder sin sandwich tæt ind til sig. Ja, han er allerede blevet sulten. ”Niall, vi er trods alt på deres ejendom.” råber Liam til ham. De sejler lige bag os. Niall overgiver sig, og smider noget brød ud til dem. Da de har travlt med at spise, ser vi chancen til at ro væk, så vi ikke har dem på nakken. Solen bager ned på os, og gør at slappe og dvaske. Vi lader som om vi kaster et anker i vandet, imens Liam pakker vores fiske udstyr ud. Vi smider alle trøjerne, så vi kun sidder i shorts med solbriller på. ”Ahh, ingen parapazzi, ingen mennesker, kun os.” Zayn smiler og ligger sig til rette i kanoen. Skud arret på hans brystkasse ligner mit på en prik. Jeg sukker dybt og læner mig tilbage. Niall tager imod en fiskestang fra Liam, og det samme gør Harry og Louis. ”Net!” råber Harry og kaster fiskenettet hen på mit bryst. ”Bild mig ikke ind, i tror i fanger noget?” ”Det gør vi Willi, og vi kan bevise det om en time eller to.” svarer Liam og kaster lokkemadet, som i dette tilfælde er en neon grøn lille falsk gummi fisk, ned i vandet. Efter flere timer, har de til overraskelse fanget en okay stor fisk. Niall påstår han ved hvordan man tilbereder den, så vi sætter kurs mod en ø. Solen er på vej ned, og vi skal nå at stille telte op og lave bål.

 

*

 

”Jeg skal på toilet.” Jeg kigger hen på Niall og Louis der er ved at sætte telte op. ”Tag skovlen og rullen med toilet papir.” Louis peger hen imod en træstub, vi har valgt at bruge som bord. ”Ad, hvor klamt.” hvisker jeg til mig selv. Det kan godt være jeg er blevet far, og er blevet brækket og pruttet på (pænt sagt), men det her er jeg altså ikke så vild med. ”Du skulle have taget en af Willows bleer med.” joker Zayn, som kommer gående med brænde til bålet. ”Ville du så gerne skifte mig?” spørger jeg ham. Vi griner begge, da Harry kommer gående. ”Men det har du jo en storebror til!” Harry kigger forvirret på os. ”Tro mig, du vil ikke vide det.” Jeg griner og puffer til Harry, inden jeg bevæger mig væk fra de andre. Lidt efter hører jeg et højt pisk, efterfuldt af Louis’ skrig. ”Den dumme stang svirpede mig i ansigtet!” Jeg finder et godt sted bag et træ, så jeg giver mig til at grave. Jeg stopper brat op, da jeg hører en gren der knækker bag mig, og en due flyver fra et træ. Jeg tager mig forskrækket til brystet. Jeg er let at skræmme efter de oplevelser jeg har været igennem. Jeg gør hvad jeg skal, og går så tilbage til de andre, efter jeg har tømt 1 liter rense sprit ud over mine hænder. Det har jeg nok efter min mor.. ”Taaadaaa!” Niall og Louis står stolt og peger på teltene. Louis er hævet i den ene side af ansigtet. På grund af svirpet gætter jeg? Solen bevæger sig langsomt ned, og efterlader os og øen i mørke. Undtagen bålet, vi sidder omkring. Jeg sidder på min sovepose, iført en varm hættetrøje. Der er blevet koldt, og det har fået os i tøjet. ”Er det ikke vildt?” Niall kigger rundt på os. ”For to år siden, var William en lille fyr der skulle holde sommerferie sammen med os. Og nu sidder han her.. som det 6 medlem af One Direction.” Harry nikker og prikker til ilden med en gren. ”Jeg regnede med at du ville blive onkel, og ikke far før mig.” griner han. Jeg vil ikke kalde Willow en smutter, for det er hun bestemt ikke. Hun er bare en overraskelse. ”Heller ikke mig.” Vi sidder i stilhed et øjeblik og bare nyder omgivelserne. ”Det var en vild sommer.” hvisker Liam, stadig i stilhed. Jeg ved hvad han mener. Dengang jeg blev kidnappet, og så reddet, og kidnappet igen sammen med Niall, Harry og Zayn. Vi var lige ved at miste Zayn et kort sekund. Jeg løfter blikket fra jorden og kigger hen på Zayn, der sidder med et smil på læberne. Og jeg er så glad for vi ikke gjorde. ”Apropo det.” Louis rejser sig og peger ud i skoven med et forfærdet blik. Vi rejser os alle op i hast og kigger. ”Louis, din røv.” griner Niall og kaster en gren efter ham. Louis flækker af grin, og bliver nød til at støtte sig op af et træ for ikke at falde. ”Nu må i have mig undskyldt, naturen kalder.” Louis griber fat i skovlen og toilet papiret. ”Adios amigos.” hvisker han og skubber en gren til side, inden han forsvinder ud i mørket. ”Burde han ikke have taget en lommelygte med?” Harry kigger efter ham med et løftet øjenbryn. ”Han gør det på Tommo metoden, don’t ask me.” svarer Zayn og kigger ind i ilden. Vi kan høre en ugle, et eller andet sted der sidder og laver lyde. Efter en time hvor vi har siddet og snakket foran ilden, er Louis stadig ikke kommet tilbage. ”Han prøver at skræmme os.” Liam tager en dyb indånding og går hen imod et af de to telte. ”Måske er han bare faret vild?” tilføjer Niall. Zayn kigger lidt dumt på ham. ”Mate, øen er 30 meter bred. Det håber jeg ikke for ham.” Jeg griner lavt, og kigger efter Louis ude i mørket. Måske er han bare faldet i søvn? ”Jeg går altså ud og kigger.” Harry rejser sig bekymret op, og griber fat i lommelygten ved hans side. ”Samme her.” Liam kravler ind i teltet og tager tre lommelygter. ”Gutter?” Han giver mig og Zayn en hver. Så begiver vi os alle fire ind i skoven. ”Louis?” råber vi i kor. Men ingen svarer os.

 

*

Louis’ synsvinkel.

”Louis William Tomlinson, 22 years old. Born in Doncaster.” siger en slags robot stemme. Jeg åbner langsomt mine øjne, da noget lyser mig I ansigtet. Jeg stirrer lidt på apparatet, der er holdt få centimeter væk fra mit ansigt. Hvad pokker er det, og hvor er jeg? ”Han er vågen.” Jeg spærrer øjnene op og stirrer på den fremmede dame, der sidder overfor mig. ”Louis, jeg skal lige have en blodprøve.” Uden videre stikker hun mig i fingeren. ”Healthy.” svarer apparatet som hun lige har lyst mig i øjnene med. Hun smiler til mig og holder et billede op ved siden af mit hoved. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg er lidt svimmel. ”Hmmm.. du ligner ikke dig selv.” Jeg kigger mytisk på hende og læner mig frem for at se billedet. Et billede af mig, fra dengang vi var med i x factor. ”Uhm, ja hvad kan år og noget ikke skæg gøre.” Jeg begynder at komme til bevidsthed. Jeg sidder bag i en varevogn. En fucking varevogn. ”Undskyld hvad forgår der? Jeg var på vej ud for at-” ”Det er lige meget.” Hun rejser sig og hopper ud af bilen. ”Der går nok lidt tid inden du ser dine venner igen, Louis?” hvisker hun som om hun er usikker på om det er rigtigt. Hun smækker dørene i med et brag.  Jeg prøver at bevæge mig, men jeg er stadig utroligt svimmel. ”Han er klar, kør ham til J.” hører jeg hendes stemme sige, da hun sætter sig ind ved siden af chaufføren foran. ”Hvor er de andre?” siger en noget dybere stemme. ”De er omkring hinanden hele tiden, det er spild af tid.” Jeg sidder i kort øjeblik og stirrer ud i luften. Det her minder mig om noget.. Nårh ja, dejavue.

 

Hej alle sammen! Jeg har efter 1 år, tror jeg næsten det er blevet? Fundet tid og inspiration til at forsætte med 'True Brothers 2'. Jeg håber i klar på at følge med i den igen! Jeg undskylder den utrolige og (voldsomme) vente tid. Hvis i vil have mere, så like eller favorit. Hvis du er en af de trofaste læsere, så smid gerne en kommentar, så jeg ved du stadig er her! Tak! xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...