Kys med dæmoner.

(Til konkurrencen "Besat") Jeg kigger mig selv i spejlet, men jeg kan intet se. Jeg mærker ned af min krop, men jeg kan intet mærke. Jeg lytter, men jeg kan intet høre. Jeg leder, men kan ikke finde. Hvem er jeg? Hvor er jeg? Er jeg et menneske?

0Likes
2Kommentarer
664Visninger
AA

3. Mig her, hvem der?

Billederne stod klare for mit blik, men selve mig opfattede ikke noget. Han spurgte, hun ragte hånden op, han pegede, men jeg var ikke rigtig tilstede jeg sad der bare, kiggede, kiggede på alle ting der skete rundt omkring mig. Ingen lagde mærke til mig. Jeg rejste mig og gik over mod døren eller svævede jeg? Frem kom jeg ihvertfald. Han kiggede på mig, mærkeligt som om jeg var et andet væsen, så gik han over mod mig, lagde en hånd på min pande, sagde noget til mig, men jeg hørte ham ikke, mærkede ikke hans hånd mod min pande, fortsatte mod døren. Jeg lagde ikke mærke til om jeg åbnede døren eller gik lige igennem om det gjorde ondt eller ej, jeg lagde kun mærke til stemmen i mit hovdet, stemmen der fortalte mig hvad jeg skulle gøre, stemmen der førte mig rundt og væk, stemmen der tilhørte mig.

"Du tilhøre mig nu" Sagde en dyb og rug stemme.

Jeg kunne mærke varmt og blødt løbe ned af min kind, jeg ved ikke hvorfor jeg græd eller om jeg overhovdet græd, jeg førte hånden op til tårende og lod en af dem falde ned på min hånd, den var mere klistret ikke som en tåre plejer. Chokeret gik det op for mig at jeg græd blod, i samme øjeblik at jeg ikke var et almindeligt menneske, hvem var jeg?      

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...