Kys med dæmoner.

(Til konkurrencen "Besat") Jeg kigger mig selv i spejlet, men jeg kan intet se. Jeg mærker ned af min krop, men jeg kan intet mærke. Jeg lytter, men jeg kan intet høre. Jeg leder, men kan ikke finde. Hvem er jeg? Hvor er jeg? Er jeg et menneske?

0Likes
2Kommentarer
666Visninger
AA

4. Med åbne øjne.

Jeg skreg, et højt og øredøvende skrig mens jeg skrækslagen kiggede ned på mine hænder, store blod dråber faldt tungt ned på jorden forand mig, der allerede var dækket godt til med de røde blod dråber. Jeg førte min hånd op til min overarm og nev, det fik tilført en rød plet og en lille smerte, et tegn på at jeg var vågen, dette var ikke en drøm, ikke en af de blackouts jeg havde havft med jevne mellemrum i denne tid, det her var sandheden, det virkelige liv.

"Du har gjort mig stolt lille pige, rigtig stolt enda"  Sagde den hvislende stemme der havde fulgt mig i denne tid hvor jeg var blevet såkaldt mærkelig.

"Hvis det ikke var for mig var du sadig lille og svag, du kunne ikke noget, jeg har hjulpet dig, du skal takke." Det var som om den hvislende stemme krøb gennem huden på mig og ind i mig og satte sig som en plade i brystet der tyngede mig ned i knæ på det kolde gulv der omgav mig.

"Du skal takke med dit liv, nu da du har gjort det der har hjulpet mig er du værdi løs, udelig og svag."

Jeg svede, kold sved, det løb ned af ryggen og panden  på mig og fik mig til at ryste. "Nej, stop!" Skreg jeg, overvældet af min stemmes styrke kom jeg på benene. "Stop" Hviskede jeg nu næsten mens et billed af min lillesøster vidste sig for mig. "Lad mig ikke dø."

Jeg faldt om på jorden som om en snor trak hårdt i mig nede fra og mit hoved dunkede kraftigt, jeg var befriet, jeg var fri.

Det gik op for mig for et stykke tid siden, jeg er besat, jeg er besat af en dæmon.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...