Kys med dæmoner.

(Til konkurrencen "Besat")
Jeg kigger mig selv i spejlet, men jeg kan intet se.
Jeg mærker ned af min krop, men jeg kan intet mærke.
Jeg lytter, men jeg kan intet høre.
Jeg leder, men kan ikke finde.
Hvem er jeg?
Hvor er jeg?
Er jeg et menneske?

0Likes
2Kommentarer
672Visninger
AA

2. Dæmonernes hvislen.

"Dræb, død" Hvislede stemmen nu tættere på mit øre end før.

Mine øjne føltes mærkligt, lidt sådan jeg altid havde tænkt det måtte føles at være hypnotiseret. Min krop føltes underlig slap, så slap at jeg blev forundret over at jeg kunne holde mig selv oprejst.

"Du er døden selv" Hvislede stemmen igen.

Jeg grinede, men det blev til et underligt overfladisk grin, grinet var nok også mere for at jeg ikke skulle græde, så bange var jeg lige nu ellers plejede jeg ikke at græde, jeg plejede at være stærk.

"Dræb dem, dræb alle. Gør dig selv til herre over verden, gør mig til herre over verden" Stemmen var nu så tæt på at jeg bilde mig selv ind at jeg kunne mærke personens ånde, eller hvem var det egentligt?

"Hvem er du?" Fremtrang jeg med en meget spæd stemme.

"Hvem tror du?" Sagde stemmen og fortsatte "Jeg er dig, så hvem er du?"

Jeg stod helt forstenet, det føltes som om alt blodet i min krop var frosset til is og nu stod helt stille i mine åre.

"Je....jeg er" Fik jeg fremstammet før jeg blev blendet af et skarpt lys og mistede bevidstheden.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...