Kys med dæmoner.

(Til konkurrencen "Besat")
Jeg kigger mig selv i spejlet, men jeg kan intet se.
Jeg mærker ned af min krop, men jeg kan intet mærke.
Jeg lytter, men jeg kan intet høre.
Jeg leder, men kan ikke finde.
Hvem er jeg?
Hvor er jeg?
Er jeg et menneske?

0Likes
2Kommentarer
714Visninger
AA

1. Prolog.

Jeg skreg, eller der kom et skrig ud af min mund, men stemmen tilhørte ikke mig. Det var en andens, en mere dyb og rug stemme. Skriget skar sig gennem marv og ben helt ind til hjertet. Det var mit hjerte der gjorde ondt, det var en ubeskrivelig smerte og jeg ved ikke hvad der skete. Jeg var omgivet af mørke, et uindgennem trængende mørke, mine øjne kunne ikke vende sig til det. Jeg lagde mærke til jeg var holdt op med at skrige, der var helt stille omkring mig. Så faldt jeg, jeg faldt og faldt, længre og længre ned i mørket der lagde sig som et tæppe om mig. Så stod jeg helt stille i luften eller var jeg landet? Jeg kunne ikke mærke noget under mine fødder, men samtidigt kunne jeg ikke mærke at jeg faldt længre. Jeg fløj!? Så forlod min bevisdhed mig og jeg opfattede ikke noget længre.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...