Den Dag

Rhiannon er træt, og har været ensom siden at hun var 10 år gammel. Hun holder af bøger, og ville bytte deres verden ud med hendes, hvornår det skulle være. Hendes uforstående forældre, en holdningsløs far og en alt for perfekt mor, inviterer (tvinger) hende en dag med i sommerhus, hvor hun finder en dukke, der var hendes eneste ven i 10-års-alderen, da ingen andre ville være det. Denne dukke kommer til at ændrer hendes liv, og den vil ende med at have en historie at fortælle- en historie, som aldrig vil blive fortalt.

0Likes
0Kommentarer
443Visninger
AA

1. Kapitel 1

Kapitel 1

 

 

Strandens udmattede bølger skyllede varsomt ind over det fugtige, lidt klamme sand, hvorpå en pige engang havde skrevet “E+U” da hun gik tur på stranden med sin bedste veninde. En dame i starten af tyverne løb en tur med sin hund, som åbenlyst var en collie, langs strandkanten. Hendes kommunefarvede hår var sat op i en stram hestehale og hun var iført simple, grønne, stramme - dog elastiske shorts, samt en hvid undertrøje. Hun havde høretelefoner i, og ænsede ikke den udkørte hund der luntede træt efter. En lille pige iført en rød, hvidplettet jordbærkjole og stråhat, lavede sandslot. Hun lavede dem altid for tæt på vandet, så de klattede altid sammen i én stor, smasket, sand-klatkage. Den løbende, trætte hund stoppede op og kiggede på pigen med stråhatten, imens den tænkte “Hvorfor lærer hun ikke af sine fejl?”, men konkluderede, at hun selv måtte rode med det, og løb efter sin ejer, videre ud i det endeløse forsøg på at komme i bedre form.

Det regnede. Rhiannon sad på sin seng og gloede ud i luften. Hendes computer stod klar til at blive brugt på skrivebordet foran til venstre for hende, men det var lidt som om at hun ikke orkede det. “Rhiannooooonnn~ Kom her! Kom her og tjek din facebook!” var det som om, at computeren fristende summede, men hun var lidt bange for den fristelse hun fik af at sidde ved computeren. Hun følte at det at sidde ved computeren var lidt som at tage stoffer - det gav en underlige tilfredshedsfølelse. Hun var hverken sulten eller tørstig - eller havde tisselyst når hun sad på facebook - eller lavede lektier for den sags skyld, men ligeså snart at hun rejste sig, kom sulten, tisselysten og tørsten væltende ind over hende som en tsunami fyldt med menneskelige behov. Hun fik et sæt, da hendes Mors røst nåede værelses med nogle utydelige lyde, der helt sikkert skullet have været ord.

Ikke sært, at forskere tror at dansk kun ville bestå af stønne- og andre mærkværdige lyde om bare få hundrede år - hvorfor kan vi ikke bare snakke som vi staver? tænkte Rhiannon tilbage til den avisartikel hun havde læst dagen før den dag. Hun bevægede sig alligevel nedenunder, da hun gættede på at der var morgenmad. Da hun kom til enden af den splinterfulde egetræstrappen, mødte hun 3 kufferter, 2 håndtakser - en Mor, og en Far, alle klar til at meddele hende at de skulle i sommerhus. Rhiannon havde allermest lyst til at vende sig om og forsvinde op på sit værelse, selvom det betød at hun ville sidde og lave ingenting på sin seng. Hun var allerede parat til at gå op på sit værelse igen, ja, rettere sagt havde hun allerede vendt hovedet i en opgivende mine og ventede bare sløvt på at hendes krop ville følge med op ad trappen, men hendes Mor standsede hende:
“Rhinnyskat! Kom nu!” sagde, nærmest råbte hendes mor med en klassisk Mor fra en gammel film fra  50’erne. Hun råbte, selvom Rhiannon stod blot 2 meter fra hende. Rhiannon sukkede et modstridende suk.
Hvorfor skal du altid prøve at lyde som en perfekt mor?! klagede Rhiannon indefra.
“Godt, så er vi enige!” triumferede hendes Mor, og man kunne tydeligt se, at hendes Far også fik lidt spat. Rhiannon sukkede endnu engang, og gik derpå op ad trappen, denne gang med hensigt at pakke en lille taske.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...