As long as you love me

"Til alle jer fantastiske Justin Bieber fans derude, er jeg glad for at kunne meddele at der om fem minutter vil blive sat gang i en konkurence. I skal bare ringe ind når tiden bliver sat igang, og komme i igennem, skal i synge noget fra hans nyeste single "As long as you love me" i minimum 30 sekunder, for at vinde et møde og en middag med Stjerne sentationen ham selv."
Sarah Parker, holdte ind til siden, og trykkede nummeret til radioen ind, og ventede på at signalet til at de kunne ringe ind, blev givet.
Signalet lød, og hun trykkede på det grønne rør....

12Likes
6Kommentarer
1470Visninger
AA

14. Kapitel 14

Justin kom gående mod Sarah, og gav hende et blidt kys på munden, imens han sagde"Jeg sagde jo at jeg ville komme til at kalde en anden pige for prinsesse, jeg vidste at vores barn ville blive en lille pige, og endda ligeså smuk som sin vidunderlige mor." De stod og smilede ned mod det lille spædbarn i barnevognen, Sarah havde altid drømt om at få børn, og nu stod hun med en lille pige hun kunne kalde for sin datter. Datteren skulle hedde Jazmin, opkaldt efter Justins lillesøster, som Sarah havde fået et nært forhold til. Jazmin skulle selvfølgelig også være gudmor til deres datter, og hun havde hoppet glad rundt, som et lille barn der får sit største ønske opfyldt. Sarah var umådeligt stolt over sin lille datter, men hun ville meget gerne have flere børn, og det samme ville Justin. Men lige nu var lille Jazmin rigeligt, hun var kun et par dage gammel, men de vidste begge allerede, at de aldrig ville kunne leve uden hende. 

De gik på gaden med barnevognen, og folk rundt omkring dem lykønskede dem med det lille pus, og spurgte interesseret om hvad hun skulle hedde. Sarah havde vænnet sig til at folk kiggede på hende som en berømt, når hun kom gående, både med og uden Justin, så hun var ikke generet af det mere. Og som det hele så ud lige nu, ville hun også snart selv blive berømt. Justin havde sørget for at hun kom i et studie, og fik hjælp med at lave nogle sange, og få styr på sin stemme, selvom hun ikke rigtigt manglede noget med hensyn til sin stemme, som, efter Justins mening, lød som engle sang. Studiet havde været ret enige med Justin om, at Sarah sang fantastisk, og tøvede ikke et sekund med at tilbyde hende en pladekontrakt. 

Men lige nu ville hun kun spekulere på Jazmin, og på at de alle tre kunne være så meget sammen som muligt. Justin havde dem med på sin tour, og det var besluttet, at det skulle fortsætte sådan, indtil Sarah selv ville igang med sin musik igen, men lige nu hastede det ikke så meget. De gik ned i parken, og igennem den smukke allé der var indrammet af smukke og velduftende æbletræer, der lige havde fået sine smukke lyserøde blomster. 

De kom ud ved den store vej igen, og skulle til og over vejen, de havde kigget sig godt for, men en stor grøn varevogn var kørt over for rødt, og kørte direkte ind i Justin som gik forrest. Sarah skreg af sine lungers fulde kraft, og vidste ikke hvad hun skulle gøre af sig selv. Jazmin begyndte at vræle nede i barnevognen, men Sarah var ligeglad, hun ville hen til Justin, men en stærk arm tog fat i hende, og sagde at dette skulle hun ikke se. I det fjerne hørte hun ambulancer der nærmede sig, men alligevel var lyden stadig svag, og blev nemt overdøvet af alle menneskerne der samlede sig rundt om for at se hvad der var sket. Ikke en eneste af dem gik over for at se om der var sket Justin noget, frustreret og fuldstændig bedøvet af chok, råbte Sarah om hvorfor der ikke var nogen der gik hen til ham. Ambulancen kom, og nogle gik hen hvor Justin lå på kørebanen, helt stille, mens to ambulance redere kom hen til hende selv og Jazmin. Hun så at de fik Justins livløse krop op på båren, og kørte ham ind i den ene ambulance. Hende selv og Jazmin blev beordret op i den anden ambulance, der var ikke plads til barnevognen, så den lod de stå, og en af de nysgerrige irreterende mennesker gik hen og sagde at hun nok skulle øre bagefter med den i sin bil. Sarah sad med Jazmin i favnen, men lod ikke rigtigt mærke til at hun rent faktisk havde sin lille datter i armene. 

Jazmin græd stadig, og uden at vide det, rykkede Sarah sig frem og tilbage, for at berolige hende. Ambulance manden der sad hos dem, snakkede beroligende til både Sarah og Jazmin, men han kunne ikke komme i kontakt med Sarah, der stadig var som bedøvet af det enorme chok. På sygehuset, blev hun sig selv efter at have fået noget medicin mod chok, og sad nu på sygehusengen, velvidende om at hendes lille datter lå i hendes arme og sov trygt. 

En overlæge kom ind, med hovedet bøjet ned mod gulvet. "Jeg er ked af at sige det fru Bieber, men deres mand stod ikke til at redde, vores team prøvede ihærdigt, men de kunne intet gøre, han er borte." Sarah vente hovedet od vinduet, og kigged på Jazmin, og begyndte så at skrige af sine lungers fulde kraft igen. 

Sarah vågnede ved at Justin ruskede voldsom i hende. "Vågn op Sarah, du har mareridt, kom så, op med dig skat." Hun slog skrækslagende øjnene op, og stirrede direkte ind i Justins perfekte, bløde og varme øjne. "Rolig nu, det var bare et mareridt, det er ovre." Han nussede hende forsigtigt i håret, og rokkede hende frem og tilbage til hendes vejrtrækning var normal igen, og hun slappede helt af. "Hvad drømte du dog om, der gjorde dig så skrækslagen." Sarah samlede sig, og fortalte ham hvad hun havde drømt om. Han kunne ikke lade være med at smile. "Der sker mig ikke noget, det lover jeg dig, jeg vil altid være her for dig. Men drømmer du virkelig om at vi får børn sammen?" Sarah smilte genert og så ned i gulvet, for at skjule sin rødmen, og nikkede. Justin hviskede i hendes øre, at han var glad for at hun drømte det, for hans drøm var også at så sig til ro med hende, og stifte deres egen lille familie. "Men læg dig nu til at sove igen smukke, der er stadig omkring fire timers kørsel til London, jeg skal nok synge for dig hvis det får dig til at falde til ro." Han sang hendes yndlings sang for hende, og hun faldt hurtigt i en dyb, og rar søvn igen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...