As long as you love me

"Til alle jer fantastiske Justin Bieber fans derude, er jeg glad for at kunne meddele at der om fem minutter vil blive sat gang i en konkurence. I skal bare ringe ind når tiden bliver sat igang, og komme i igennem, skal i synge noget fra hans nyeste single "As long as you love me" i minimum 30 sekunder, for at vinde et møde og en middag med Stjerne sentationen ham selv."
Sarah Parker, holdte ind til siden, og trykkede nummeret til radioen ind, og ventede på at signalet til at de kunne ringe ind, blev givet.
Signalet lød, og hun trykkede på det grønne rør....

12Likes
6Kommentarer
1511Visninger
AA

11. Kapitel 11

Justin kunne ikke lade være med at smågrine lidt i telefonen, fordi hun bare slyngede det ud. "Jamen så kom det jo til min fordel, skal du noget onsdag aften klokken 20?" Sarah tænkte sig lidt om, og sagde at hun ikke skulle noget, men hvad han ville? "Det finder du ud af!" Sagde han, og blev nød til at gå igen. De sagde farvel, og Sarah undrede sig over hvad han dog ville. Hun håbede bare at han ikke allerede ville gøre det offentligt  hun ville godt have bare en dag med ham i deres nye forhold, uden at hele verdenen vidste det. 

 

Dagene gik, og det blev Onsdag. Sarah var lige blevet færdig med at gøre sig klar, da det bankede på døren. Hun kiggede i det lille kig hul i døren, og så at Justin stod med en stor buket, og ventede på at hun åbnede døren. 
Hun åbnede døren stille, og Justin stod venligt og ventede på at døren var helt åben, før han lagde blomsterne forsigtigt ned på gangens blanke gulv, og hev Sarah ind til sig i et lidenskabeligt kram, efterfulgt af et kys.  "Jeg håber du kan undvære dine kollegaer i et par uger, for du skal med mig til London, og der er snakket med din chef, så du skal bare med!" Sarah sagde at hun da i det mindste måtte ringe til sine forældre, og pakke noget tøj. "Der er telefon i limousinen, og der er tøj til dig hjemme i min lejlighed." Han bad hende om at åbne den pakke der lå under blomsterne, og at bruge den med det samme. Hun gjorde som han sagde, og i pakken lå der den nydeligste frakke. Hun tog den på, og som beordret låste hun døren, og blev hevet med ned af trapperne.

Limousinen stod med åbne døre og ventede på dem, og chaufføren smilede blidt til dem begge, og gav Sarah et lille blink med det ene øje. Hun satte sig ind i limousinen, og spurgte så Justin om hvad de skulle i London. "Fordi der er så mange ting du skal se, og fordi du skal forkæles." Sarah skulle til at sige, at det jo ikke var for hans penges skyld hun ville ave ham, og at hun ikke behøvede noget som helst fra ham. Men han stoppede hende, og sagde at han godt vidste at det ikke var derfor hun havde valgt ham. Men at han ganske simpelt ville forkæle hende, og hun, lige der, ikke havde et ord at skulle have sagt.

Hun sad og puttede sig op af Justin imens de kørte, og han nussede blidt i hendes hår. Han så hvor søvnig Sarah så ud, så han begyndte at synge nogle af hans sange, hvilket fik Sarah´s øjne til at bukke under, og lader øjenlågene lukke i ligeså stille.

Justin´s øjne faldt også stille i, indtil chaufføren et par timer senere vækkede dem, og sagde at han lige skulle tanke vognen, og at de var det første sted Justin havde sagt de skulle stoppe. Justin rykkede blidt i Sarah, som stille slog øjenene op. "Hvorfor lod du mig dog sove? åh gud, nu har du sikkert hørt mig snorke eller et eller andet." Sarah rødmede, og satte sig hurtigt op. "For det første, jeg skal jo høre det før eller siden. Og for det andet, faldte jeg selv i søvn, så hørte intet." Sagde han og smilede blidt til hende, og gav hendes et blidt kys på panden.

De steg ud af Limousinen, og Justin tog Sarah´s hånd i sin, og trak hende med sig. Hun undrede sig over, hvor de mon var på vej hen, men hver gang hun spurgte, sagde han, at det ville hun snart finde ud af. De gik om bag en stor sten, og bag den, lå et tæppe spredt ud, og en masse mad var disket op. De satte sig, og så udsigten, og på hvordan aftenens sene stjerner lyste den sorte natte himmel op.

"Hvor er der fantastisk Justin!" Sarah kunne ikke få blikket fra de tusinde stjerner, så hun lagde ikke mærke til at Justin lige pludselig gik. Da hun endelig fik blikket væk fra de smukke stjerner, så hun at Justin var væk, hun skulle til at rejse sig da en hånd blev lagt på hendes skulder. Hun for forskrækket sammen, men Justin beroligede hende, og sagde at det bare var ham. 

Han satte sig ned ved siden af Sarah igen, og hun skulle til at spørge om hvad han skulle, da himlen pludselig lyste op, af alverdenens raketter der fløj op og sprang med et brag. Hun kiggede betaget, og Justin lagde sin arm rundt om hende. De lagde sig ned, og så op på de mange raketter, der ikke synes at få en ende. "Er det dig der har sørget for alt det her?" Nærmest hviskede hun, fordi hun var så betaget af det hele. Han nikkede blot og sagde, at han til hver en tid ville gøre alt for hende.

Hun rødmede, og så om på Justin som blidt smilede til hende. "Hvor er det underligt, at tænke på at jeg kan kalde dig for min kæreste." Igen var hun meget lav, men Justin hørte hende tydeligt. "Men det kan du, og jeg er glad for at du er min kæreste, jeg vil til hver en tid, kalde dig min kæreste, for hele verdenen skal vide at du er min lykke." Igen rødmede Sarah, men hun blev brat stoppet, da han gav sig til at kysse hende blidt. 

En time senere sad de igen i limousinen, og begge faldt hurtigt i søvn, for klokken var mange, og der var stadig lang tids kørsel tilbage. Sarah smilte i søvne, og drømte om alt det der var sket idag. Justin smilede mindst ligeså meget i søvne, fordi han var så lykkelig over at Sarah ville have ham, og fordi han vidste hvad der skulle ske den følgende dag. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...