As long as you love me

"Til alle jer fantastiske Justin Bieber fans derude, er jeg glad for at kunne meddele at der om fem minutter vil blive sat gang i en konkurence. I skal bare ringe ind når tiden bliver sat igang, og komme i igennem, skal i synge noget fra hans nyeste single "As long as you love me" i minimum 30 sekunder, for at vinde et møde og en middag med Stjerne sentationen ham selv." Sarah Parker, holdte ind til siden, og trykkede nummeret til radioen ind, og ventede på at signalet til at de kunne ringe ind, blev givet. Signalet lød, og hun trykkede på det grønne rør....

12Likes
6Kommentarer
1447Visninger
AA

10. Kapitel 10

Sarah vågnede ved duften af æg og bacon. Hun undrede sig lidt over hvorfor der gjorde det, men kom så i tanke om at Justin havde sovet på sofaen. Hun fik medfølelse for ham, for hendes sofa var ret så elendig at ligge på. Hun trak hurtigt i tøjet, og tog en lille smule makeup på, og gik så ind i stuen, hvor Justin stod bøjet over bordet, for at tænde to små stearinlys.

"Godmorgen Sarah, har du sovet godt?" Sarah smilede til ham, og sagde at hun havde sovet som en sten, og drømt som en prinsesse. Justin smilede tilbage, og sagde at hun bare skulle sætte sig hen til bordet, for maden var færdig om lidt.

Kort efter kom Justin gående ind med tallerkener, som var fyldt med æg, bacon, brød, og en lille kage. Hun var aldrig blevet forkælet før, eller jo en enkelt gang, men det var hendes far, da hun fyldte fjorten. Hun sad og kiggede lidt på maden, og lidt på Justin som fornøjet spiste af sin mad.

"Noget galt?" Spurgte han, og så lidt bekymret på hende. Sarah rystede på hovedet, og sagde at hun bare lige skulle vænne sig til, at hendes idol sad i hendes lejlighed, og oveni købet havde lavet mad til hende. Det fik Justins bekymrede blik væk, og istedet gik han over til hende og kyssede hende blidt på panden.

Da maden var spist, og opvasken taget, var det tid til at sige farvel. Justins limousine holdte dernede og ventede på ham, og ved den var en hel masse papperatzier. Så han ville helst sige farvel til hende heroppe, så hun ikke blev bombaderet med spørgsmål, når han var kørt.

Justin ville ikke miste kontakten, og gav derfor Sarah sit nummer. "Jeg vil ikke miste kontakten, og jeg vil meget gerne have at du skriver, når du har fundet ud af hvad du vil, med hensyn til hvor du vil hen med os to som et par." Han smilede til hende, gav hende et kys på munden, og sagde farvel.

Sarah kiggede på ham fra sit vindue, og så hvordan folk stormede hen til ham. Men han nåede ind i limousinen, inden de nåede hen til ham, og væk var han. Hun så sig om i lejligheden, og besluttede sig for at gøre en smule rent. Og vaske noget tøj, selvom hun ikke havde lyst til at vaske det sengetøj, som han havde brugt i løbet af natten, for hans duft hang stadig i det. Men hvis han virkelig mente alt det han havde sagt dagen forinden, så ville hun s ham igen.

Hun havde besluttet sig for at give det et forsøg, med at have et forhold med en berømthed. Hun kunne ikke være mere ligeglad med at han havde mange penge, og hvad han ellers havde. For det var som sagt hans personlighed, og hans væsen, hun var faldet for. 

Hun tullede rundt i lejligheden, og gjorde rent hist og her, selvom der faktisk ikke var beskidt nogen steder over hovedet. Hun tog mobilen frem, og gik ind for at skrive en ny besked. Men da hun havde skrevet en, kunne hun ikke få sig selv til at sende den til ham. Hun ville ikke virke som om hun var besat af ham, og hun ville ikke virke forhastet. Det var jo også kun tre timer siden at han var kørt, og selvom tiden føltes lang, ville hun ikke skrive til ham. Hun ville vente på at han skrev, for at se om han overhovedet mente noget med det.

Klokken var lidt over syv, da hendes mobil ringede. Hun tog den op i hånden, for at se hvem det var, og hun kunne ikke lade være med at smile. Hun tog den, og hørte med det samme hans stemme. "Hej smukke, jeg håber ikke jeg forstyrre?" Sarah forsikrede ham for, at han ikke forstyrrede, og at hun havde tænkt over det han havde sagt. "Fedt, hvad er du kommet frem til? Eller er det nemmere for dig at skrive det?" Sarah mente at det nok var lige meget, for hun var for nervøs til at sige det, men hun vidste også, at hun ikke ville kunne trykke på send knappen. Så hun slyngede det bare ud, uden at tænke sig om. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...