Amadeus - Floccinaucinihilipilification

Amadeus [am-ah-DEY-es] Floccinaucinihilipilification [flok-suh-naw-suh-nahy-hil-uh-pil-uh-fi-key-shuhn] - Vanen altid at lægge mærke til og værdsætte "værdiløse", små ting. Amadeus bor på et børnehjem. Han er 15 år gammel og har ikke et eneste familiemedlem. Ikke et han kender, i hvert fald. Da han var spædbarn, blev han lagt i en kurv med hans navn på og sat ud på dørtrinnet til nogle mennesker, der sendte ham videre til et børnehjem. Som sendte ham videre til et nyt børnehjem. Som så sendte ham videre til det børnehjem, hvor han bor nu. Her har han boet de sidste syv år. De andre børnehjem smed ham ud, fordi han var anderledes. Fordi han altid gik og fortalte om stemmerne i hans hovede og om alle de ting der gjorde, at han skilder sig ud fra mængden. Men nu har han lært at holde mund med alle de forskelligheder, han har fra andre børn og bare holde sig for sig selv.

0Likes
0Kommentarer
622Visninger
AA

12. XII

Klokken ringer ind til sidste time, og Amadeus går op til sin dansk-lærer, Martin, og spørger, om han ikke må få lov til at holde sin tale for klassen. Martin nikker og siger, at det så må vente til senere, for de har et stramt program. Amadeus sætter sig ned på sin plads, og Martin begynder at gennemgå, alt hvad de skal nå...

"Amadeus og Maria, kom her op, det er jeres tur nu," siger Martin, og Maria kigger hurtigt hen på Amadeus som tegn på, at han skal gå op til tavlen. Fremlæggelsen. Den havde han jo glemt alt om. Han går op til tavlen uden noget som helst; intet hæfte, ingen stikord, ingenting. For det har han glemt derhjemme. Heldigvis føler han sig nogenlunde klar til at fremlægge, for han kan det meste af teksten i hovedet. Maria kigger undrende på ham og ned på hans hænder, hvor hans stikord burde være. Han møder hendes blik og trækker så undskyldende på skuldrene. Hun kigger hurtigt væk igen og begynder fremlæggelsen. Hun kigger på Amadeus, da det er hans tur, og han siger det, han kan huske. Så snart han tøver, tager Maria over. Hun virker til at kunne huske hele teksten både forfra og bagfra og i søvne. Sådan foregår hele fremlæggelsen, så hun ender med at have sagt meget mere end ham. Da de er færdige og klassen klapper, fordi det er det, de er blevet opdraget til at gøre, kigger Maria skuffet hen på Amadeus og går så ned på sin plads.

Resten af timen sidder han og kigger utålmodigt på Martin, sigende. Martin møder nogle få gange hans blik og en af gangene siger han: "det må lige vente lidt, Amadeus." Amadeus sukker dybt og kigger ned i bordet. Da der kun er fem minutter tilbage af timen, giver Martin ham endelig lov til at komme op og holde sin tale. Amadeus kigger irriteret på klokken, og skal lige til at protestere, men opgiver det så, da det går op for ham, at det ville han alligevel ikke få noget ud af. Hans klassekammerater må bare vente på, at han bliver færdig, også selvom de snart har fri. Det bliver de nødt til. Han går op til tavlen med sine papirer og starter så. "Kære klasse..."

Klokken ringer ud, men han er slet ikke nået halvvejs igennem talen. Folk er for længst begyndt at pakke sammen og er nu på vej ud af døren. Ingen af dem ser ud til at have hørt efter. Amadeus går irriteret ned på sin plads og beslutter sig for at opgive at holde talen i skolen. Han må finde andre måder at få sin mening ud på.

Maria løber op til ham på gangen. "Det var en vildt god tale! Synd at du ikke nåede at blive færdig, og at de andre bare lod dine ord gå ind ad det ene øre og ud ad det andet. Jeg synes ellers, det var sejt gået," siger hun begejstret. Amadeus trækker endnu en gang på skuldrene, "tak...Du må altså undskylde det med fremlæggelsen - jeg havde helt glemt det!" Hun nikker en smule skuffet, "det går nok, du havde sikkert nok at tænke på med den tale. Vil du have mig til at hjælpe dig nu? Med at finde en anden måde at få din tale sagt på?" Han ryster på hovedet, "det kan du ikke. Desværre." Han skynder sig væk, før hun begynder at stille flere spørgsmål.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...