Amadeus - Floccinaucinihilipilification

Amadeus [am-ah-DEY-es] Floccinaucinihilipilification [flok-suh-naw-suh-nahy-hil-uh-pil-uh-fi-key-shuhn] - Vanen altid at lægge mærke til og værdsætte "værdiløse", små ting. Amadeus bor på et børnehjem. Han er 15 år gammel og har ikke et eneste familiemedlem. Ikke et han kender, i hvert fald. Da han var spædbarn, blev han lagt i en kurv med hans navn på og sat ud på dørtrinnet til nogle mennesker, der sendte ham videre til et børnehjem. Som sendte ham videre til et nyt børnehjem. Som så sendte ham videre til det børnehjem, hvor han bor nu. Her har han boet de sidste syv år. De andre børnehjem smed ham ud, fordi han var anderledes. Fordi han altid gik og fortalte om stemmerne i hans hovede og om alle de ting der gjorde, at han skilder sig ud fra mængden. Men nu har han lært at holde mund med alle de forskelligheder, han har fra andre børn og bare holde sig for sig selv.

0Likes
0Kommentarer
626Visninger
AA

10. X

Om eftermiddagen ringer det på døren hjemme på børnehjemmet. Amadeus åbner den - det er Maria igen. Han kigger forbavset på hende, og hun siger: "Du var jo ikke i skole, så jeg kunne ikke rigtigt sige til dig, at jeg ville komme hjem til dig for at lave vores gruppearbejde færdigt." Amadeus ånder lettet ud. Han havde forventet, at hun ville spørge ind til, hvorfor han ikke længere havde brug for hjælp. Komme med spørgsmål, som han ikke ville kunne svare på. Men det gør hun heldigvis ikke, så han lukker hende ind og viser hende ind på hans værelse. "Jeg har opdelt resten af replikkerne - du siger bare til, hvis du er utilfreds," siger hun, mens hun pakker sine ting ud. Amadeus nikker og siger bare, at det sikkert er fint, uden overhovedet at kigge på papirene. Han stoler på Maria. Og så går de i gang med at øve. De tager tid på det, retter det til og ændrer lidt på det hist og pist. De øver det igennem omkring syv gange med powerpoint til, og så samler Maria igen sine ting sammen, men standser så. "Hey, hvorfor har du egentlig ikke brug for hjælp alligevel?" Amadeus synker en stor klump spyt, rømmer sig og siger så: "Det kan jeg ikke fortælle dig. Undskyld." Hun nikker, "det er okay. Men husk, at jeg altid er her, hvis du får brug for mig." Så går hun.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...