Amadeus - Floccinaucinihilipilification

Amadeus [am-ah-DEY-es]
Floccinaucinihilipilification [flok-suh-naw-suh-nahy-hil-uh-pil-uh-fi-key-shuhn] - Vanen altid at lægge mærke til og værdsætte "værdiløse", små ting.

Amadeus bor på et børnehjem. Han er 15 år gammel og har ikke et eneste familiemedlem. Ikke et han kender, i hvert fald. Da han var spædbarn, blev han lagt i en kurv med hans navn på og sat ud på dørtrinnet til nogle mennesker, der sendte ham videre til et børnehjem. Som sendte ham videre til et nyt børnehjem. Som så sendte ham videre til det børnehjem, hvor han bor nu. Her har han boet de sidste syv år. De andre børnehjem smed ham ud, fordi han var anderledes. Fordi han altid gik og fortalte om stemmerne i hans hovede og om alle de ting der gjorde, at han skilder sig ud fra mængden. Men nu har han lært at holde mund med alle de forskelligheder, han har fra andre børn og bare holde sig for sig selv.

0Likes
0Kommentarer
635Visninger
AA

6. VI

Amadeus lægger bogen fra sig og stirrer forbavset ud i luften. Han har altid vidst, at han er anderledes, men det her var ikke forventet. Jeg må være blevet sindsyg, er hans første tanke. Jeg er ikke udvalgt, der er ingen større magt, der holder øje med mig, stemmerne er ren indbilding, jeg er sindsyg. Ganske enkelt sindsyg. Han sætter sig godt tilpas for bedre at kunne tænke tingene igennem. Godt nok lægger han mærke til de små ting mere end de fleste, men har det virkelig nogen betydning? Nok er han klogere end de fleste, men betyder det noget? Måske gør det. Nej, det er sindsygt. Han ligger sig ned i sengen for at sove på det.

Han stryger hånden hen over græsset og rejser sig op. De sidste gange han har været her, har han bare ligget ned og tænkt, men det er som om noget i ham er desperat efter at rejse sig op og gå hen mod træerne. Og gå hen mod træerne, det gør han. Han kravler op i det højeste træ og spejder ud over landskabet. Ja, det var bedre. Nu har han overblik. Han kan se alt heroppe fra; skovene, blomstermarkerne, græssletterne og søerne. Nede midt på græsmarken kan han se en lille person, der står og vinker til ham. Amadeus bliver forskrækket, da denne person siger noget, da han havde forventet stemmen at komme langt væk fra, men det er som om, stemmen kommer inde fra ham selv. "Inderst inde ved du godt, at det er sandt." Nu dukker flere små personer op overalt omkring ham nede på jorden. De siger alle den samme sætning igen og igen, til Amadeus falder ned fra træet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...