Amadeus - Floccinaucinihilipilification

Amadeus [am-ah-DEY-es]
Floccinaucinihilipilification [flok-suh-naw-suh-nahy-hil-uh-pil-uh-fi-key-shuhn] - Vanen altid at lægge mærke til og værdsætte "værdiløse", små ting.

Amadeus bor på et børnehjem. Han er 15 år gammel og har ikke et eneste familiemedlem. Ikke et han kender, i hvert fald. Da han var spædbarn, blev han lagt i en kurv med hans navn på og sat ud på dørtrinnet til nogle mennesker, der sendte ham videre til et børnehjem. Som sendte ham videre til et nyt børnehjem. Som så sendte ham videre til det børnehjem, hvor han bor nu. Her har han boet de sidste syv år. De andre børnehjem smed ham ud, fordi han var anderledes. Fordi han altid gik og fortalte om stemmerne i hans hovede og om alle de ting der gjorde, at han skilder sig ud fra mængden. Men nu har han lært at holde mund med alle de forskelligheder, han har fra andre børn og bare holde sig for sig selv.

0Likes
0Kommentarer
647Visninger
AA

3. III

"Amadeus? Amadeus? AMADEUS?" Maria knipser med fingrene foran hans øjne, og endelig drejer han hovedet og retter sin opmærksomhed mod hende. De er blevet sat i gruppe sammen om at analysere den bog, Amadeus blev færdig med for to måneder siden. Gruppearbejde - skønt. I det mindste er Maria ikke én, der forventer at han skal lave det hele. Eller det ved han egentlig ikke, men det virker ikke sådan, da hun allerede har besvaret de første to spørgsmål. Han nikker annerkendende og spørger så, hvor de er nået til. Men hun ignorerer spørgsmålet og spørger i stedet, "hvad tænkte du på?" Han tøver lidt og trækker på skuldrene, da han svarer, "ikke noget særligt," mens han prøver at skjule, at spørgsmålet kom bag på ham. At hun spurgte ind til ham. Hans tanker. Ikke bare et eller andet latterligt spørgsmål om den næste fest. Men om ham. Hun sukker og skriver svaret på spørgsmålet: "At alle har evnen til at elske, er det subjektivt eller obejktivt?" ned i sit hæfte. Amadeus betragter hendes hånd med blyanten, da den flyver elegant hen over papiret og efterlader et smukt spor a intelligens efter sig. Det er næsten magisk. Han læser ordene inde i hovedet. At jorden er rund, er objektivt. At chokolade smager godt, er subjektivt. Men om det er subjektivt eller obejktivt at enhver har evnen til at elske, er et spørgsmål om, hvordan du ser på livet. Hun er måske alligevel ikke helt dum, hende Maria. "Er det ikke okay?" spørger hun og vender hæftet mod Amadeus. "Jo, det er.. det er helt fint," nikker han.

Han kæmper sig igennem resten af dagen og prøver på ikke at falde for meget ind i drømmeverdenen, for det her er en af de dage, hvor lærerne har onde hensigter om altid at spørge dem, der ikke rækker hånden op. Det vil sige Amadeus.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...