Amadeus - Floccinaucinihilipilification

Amadeus [am-ah-DEY-es] Floccinaucinihilipilification [flok-suh-naw-suh-nahy-hil-uh-pil-uh-fi-key-shuhn] - Vanen altid at lægge mærke til og værdsætte "værdiløse", små ting. Amadeus bor på et børnehjem. Han er 15 år gammel og har ikke et eneste familiemedlem. Ikke et han kender, i hvert fald. Da han var spædbarn, blev han lagt i en kurv med hans navn på og sat ud på dørtrinnet til nogle mennesker, der sendte ham videre til et børnehjem. Som sendte ham videre til et nyt børnehjem. Som så sendte ham videre til det børnehjem, hvor han bor nu. Her har han boet de sidste syv år. De andre børnehjem smed ham ud, fordi han var anderledes. Fordi han altid gik og fortalte om stemmerne i hans hovede og om alle de ting der gjorde, at han skilder sig ud fra mængden. Men nu har han lært at holde mund med alle de forskelligheder, han har fra andre børn og bare holde sig for sig selv.

0Likes
0Kommentarer
621Visninger
AA

1. I

Femoghalvtreds, seksoghalvtreds, syvoghalvtreds, otteoghalvtreds små nødder i skålen. Amadeus kaster en nød op i luften og griber den med munden. Han tygger langsomt på den, mens tankerne som sædvaneligt flyver rundt i hovedet på ham. Han tænker på skyer, på fisk, på blomsterblade og på smagen af nødden. Hvem mon har opfundet nødder? Han tænker i et par minutter, stadig tyggende på nøden, og da han endelig vender tilbage til virkeligheden, er den blevet til mos i hans mund. Han kigger ned på færdighedsregnings-hæftet, der ligger foran ham og sukker opgivende. Ikke fordi han ikke kan finde ud af det, tværtimod. Stykkerne er alt for nemme for ham, han behøver ikke at tænke i mere end et par sekunder, før han kan skrive svaret ned. Sådan et helt sæt matematik tager ham sjællendt mere end fem minutter. Han lukker hæftet sammen, skubber det tværs over bordet og læner sig tilbage i sofaen. Han lukker øjnene og lader sig flyve ind i drømmeland, det eneste sted, hvor han kan få fred og ro fra de stemmer, der så desperat prøver at få fat på ham, hver gang han åbner øjnene.

Amadeus vender sig om på ryggen og sætter sig op. Han stryger hånden hen over græsset og smiler. Han ville ønske, at han kunne sove for altid, så han ikke behøvede at gå tilbage til virkeligheden, hvor alt ser ud til at have ingen betydning for andre end ham selv. Det er som om de slet ikke tænker. Det eneste, der fylder deres hoveder, er fester, alkohol, sport, popularitet, flere fester og mere alkohol. For Amadeus hænger alting sammen. Selv de helt små ting, som ingen lægger rigtigt mærke til. Som de små sprækker i fortovet eller nullermændene under sofaen. Der er kun to ting, der ikke giver mening for ham - Hvad er de stemmer, han hører i sit hovede hele tiden? Hvad vil de ham, hvad betyder det, de siger? De taler et sprog, han ikke kender til. Og den anden ting er, hvordan jævnaldrene kan sige nok så ofte, at de lever livet, men uden at de overhovedet skænker de små ting en tanke. De tænker ikke over livet. Sætter ikke spørgsmålstegn ved tingene. De render bare rundt som en stime fisk, der bare følger med strømmen uden at tænke. De har nok omkring ligeså meget personlighed som en af sprækkerne i fortovet. Går i modetøj, hører popmusik og har det nyeste og det mest moderne elektronik. Ikke fordi en sprække i et fortov har det, men den er også ligeså ens som alle de andre sprækker. Ligesom Adameus' jævnaldrende. "Fordi sådan er alle andre jo". Bare ikke Amadeus. Han skiller sig ud fra mængden, han er usynlig for dem. Han kan ikke huske en eneste gang i hele sin skolegang, at der faktisk er nogen, der har talt til ham. Nok har de åbnet munden, men der er ikke kommet indhold ud. For det meste bare fordi, de håber på at komme i samme gruppe som ham til store opgaver, fordi de ved, at han ender med at lave det hele på et par timer, og det bliver stadig bedre, end hvis de så havde brugt hele året på det. Men der er ikke nogen, der kender ham. Det eneste de ved, er at han er god i skolen, men ikke en eneste har rigtigt spurgt ind til ham. Ikke fordi det generer ham, han vil faktisk helst undgå at skulle føre en så lam samtale med dem, der sikkert i sidste ende handler om, om han kommer til den næste ungdomsfest eller om han har fulgt med i EM i fodbold. Amadeus sukker og ligger sig ned på græsset igen og kigger op på skyerne.

Han bliver pludselig revet tilbage til virkeligheden af en kat, der miaver. Han åbner irriteret øjnene, vender sig om på siden og aer Apollo, der kigger forventningsfuldt op på sin ejer. Amadeus går sløvt ud i køkkenet, finder kattemaden frem og giver det til katten direkte fra dåsen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...