Another World

At leve i "en anden verden"

1Likes
0Kommentarer
262Visninger
AA

1. The little girl

En riven i håret fik den lille pige til at vågne tidligt den dag. Det var en stormfuld dag, og regnen silede ned. En rotte var i fuld færd med at omdanne hendes hår til noget, der mindede lidt om en høstak. Hun slog den væk med hånden, hvorefter hun satte sig op for at lade stormen fortsætte, hvor rotten slap. Vinden hev i og legede med hendes hår, og dens kolde ånde omfavnede hende og fik hvert eneste lille dun til at rejse sig på hendes spinkle krop. Hendes mave knurrede højlydt, men hun ignorerede dens desperate kald efter mad. Mad havde hun ikke noget af, og tikke kunne hun ikke, når vejret var, som det var. Hun havde nu gået i tre dage med ikke mere end en skive brød i maven. Det havde stormet i flere dage, og hun kunne ikke tikke, når der ikke var så meget som ét menneske, der turde begive sig ud i de kolde, mørke gader i et vejr som dette. Den lille pige levede i en forfalden træhytte, der lignede noget, der snart ville falde sammen over hende. Ikke mere end en slidt nederdel og en gammel trøje ejede hun, den stakkels pige havde såmænd ikke engang et par sko. Sådan havde hun levet i snart et år. Det var et helt år siden, at hun havde levet i den normale verden. En verden hvor penge var til rådighed, og der var overflod af mad og tøj. Men nu måtte hun leve i denne verden. En verden hvor mørket herskede. En verden hvor solen aldrig viste sit skinnende ansigt. Aldrig havde hun mødt en sådan skræk og rædsel, som denne verden evigt og altid præsenterede hende for. For et år siden mistede den lille pige hendes familie. De skulle på tur i skoven en lun sommerdag. Hendes mor og far havde besluttet, at de ville tilbringe noget mere tid med deres børn. Ja, den lille pige havde en endnu mere lille bror. Han var nu kær den lille dreng. Han havde store brune øjne, og de fineste små krøller. Øjnene havde han fået fra sin mor. Den kønneste lille dreng var han. Køn var den lille pige dog ikke. Den lille pige var spinkel og lignede noget, der var skruet forkert sammen. Dog hjalp hendes udseende, når hun skulle tikke. Ja, folk fik jo kun mere ondt af den stakkels, grimme, lille pige. Hendes grimme udseende satte dog ikke nogen begrænsning for forældrenes kærlighed. De elskede hende og hendes bror, og den lille pige elskede dem. Derfor fik hun nu også et aldrig helet sår i hendes hjerte den lune sommerdag. Hun og hendes familie var på vej ud i skoven i deres nye, dyre bil. Hendes lillebror sad med sin Game Boy på bagsædet sammen med den lille pige. Hendes mor sad med en bog foran og hendes far kørte bilen. Den lille pige kiggede ud af vinduet på det forbi kørende landskab. Pludselig rendte en lille sort kat over vejen og stoppede op for derefter at kigge forstenet ind i bilens lygter. Den lille piges far trådte hårdt på bremsen for at kunne undgå katten. Han mistede kontrollen over bilen, og den snurrede rundt i luften for derefter at lande nede i grøften. Efter at have kæmpet sig fri fra den enorme airbag, kunne den lille pige nu se det hele. Hun så hendes bror side med en flænge hele vejen ned gennem hovedet. Hun græd. Hun møvede sig over til hendes bror og hviskede ham stille i øret. Da han ikke ville svare skreg hun højere og højere, alt imens hun ruskede i ham, hårdere og hårdere. Hun klamrede sig til ham og råbte til hendes mor og far, at de måtte hjælpe, for lillebror blødte, og han ville ikke vågne. Hendes forældre svarede hende nu heller ikke, og endnu flere tårer strømmede til, da hun opdagede de mange sår og rifter og alt blodet på hendes forældres kroppe. I timer lå hun bare og græd, mens hun skiftevis holdte hver deres hånd. Tankerne cirkulerede i hendes hoved, og hendes hjerne dunkede hårdt mod hendes kranie. Hendes vejrtrækning blev mere og mere kraftig, og den lille pige kunne nu ikke klare den massive mangel på luft, der var inde i bilen. Hun satte sig op og kastede et blik på sig selv i bakspejlet. Først nu opdagede hun de mange rifter og flænger i hendes ansigt, og de mange andre der befandt sig på hendes krop. Pludselig mærkede hun den dunkende smerte fra hver enkelt af dem, og den voldsomme svien jog kraftige smerter gennem hele hendes krop. Hun løb ud af bilen og langt ind i skoven. Træernes mange grene slog hende og ridsende hendes sarte hud, men hun løb bare videre, velvidende at den smerte ikke var nær så slem, som tanken om familien i bilen. Hendes sko var for længst røget af i farten, men hun var bare løbet videre uden at ænse den kolde jord mod hendes nøgne fødder. Med ét faldt den lille pige sammen, og der blev hun liggende hele natten. Det tog hende dage at komme til udkanten af den store skov, hvor hun endelig kunne finde liv. End ikke nu havde den lille pige indset, at da hun lukkede bilens dør, for at de kunne køre mod skoven, da lukkede hun døren til den verden, hun kendte, og hendes rejse mod den nye verden begyndte.                

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...