Saved by him {JB}

*AS LONG AS YOU LOVE ME KONKURRENCEN" Olivia Deers er 18 år, og havde et "perfekt" liv. Men i år er hun bedste veninde løs, mor løs og har en stor hemmelighed, som hun selv er bange for, men forsøger at glemme den. Hun føler sig ensom og forladt af alle. Derfor er hun bange for at binde sig til folk, fordi hun har mistet nogle af de tætteste. Det eneste hun venter på er et mirakel, hvis sådan et stadig findes. En dag dukker Justin Bieber op ved hendes hoveddør for at få et maleri. Det starter som et lille ting, men bliver til sidst for stort, og hun må fokuserer på sin hemmelighed frem for noget andet - Men kan hun?

12Likes
11Kommentarer
1260Visninger
AA

3. Kapitel 2

*Et halvt år er gået*

Folk siger, man skal værdsætte sit liv, og at man skal leve sit liv 100 %. Men, hvad hvis nu, man synes det er en pine at trække vejret? Har man så fortjent at leve? Alle dem som kommer tæt på mig, bliver på en eller anden måde til at blive en vandrende ulykke. Derfor har jeg ingen venner, ingen kæreste der er kun mig. Der går ikke en eneste dag, hvor jeg ikke tænker på Daisy og min mor. Hvis de kigger ned på mig nu eller sådan noget, så vil de helt sikkert være skuffet over den måde, jeg har valgt at leve på. Men de er her ikke mere.                                                                      

Jeg sad på mit værelse, og prøvede at male et portræt af Daisy. Der hang et billede af hende på min trædør, som jeg prøvede at male efter. I de sidste par måneder har jeg bare malet og malet uden rigtig noget motiv at male efter, det er bare farver og følelser. Min mor har altid sagt, at jeg har fået en gave, og jeg skulle bruge den fornuftigt. Men jeg har altid bare rynket på næsen, og sagt at jeg ikke har nogen gave. Men nu har jeg endelig taget mig tid til at bruge den og ikke for at lyde selvglad, men jeg er rigtig god til at male. De fleste af mine malerier bliver solgt på en auktion midt inde i byen og på nettet. Men alt det står min far for, fordi han ved at det var mors højeste ønske. Men også fordi vi faktisk har brug for de penge, jeg tjener, eftersom min far ikke tjener så godt. Jeg kiggede forsigtigt på det mislykkede forsøg på at male et portræt af Daisy. Jeg sukkede dybt, og lod den store pelsen falde til gulvet. Hvorfor kunne jeg ikke male et perfekt potræt af min døde bedste veninde? Jeg smed de kasseret maleri i skraldespanden, og prøver at male noget andet, som har en forbindelse til Daisy. Det tager mig tre lange timer at male maleriet færdigt. Men jeg har også hele dagen eftersom det var weekend, og jeg skulle heldigvigs ikke i skole. Jeg vasker forsigtig alle mine pensler, og fjerner alt mit maler grej, så jeg kan få et godt overblik over maleriet. Jeg gik hurtigt væk fra maleriet, og kigger for første gang rigtigt på det. Det forstillede ikke noget, men farverne og kontrakten var perfekte sammen. Det her var det bedste maleri, jeg nogensinde har malet. Jeg fældende en lille tåre, da jeg tænkte på baggrundshistorien bag maleriet. Det her maleri ville jeg aldrig sælge, det måtte jeg love mig selv. Det var mit eneste fysiske minde om Daisy. Jeg kiggede forvirret hen mod skrivebordet, da jeg hørte min ringetone. Jeg skyndte mig op, og kiggede på skærmen, det var et ukendt nummer

”Hej, det er Oliva”, sagde jeg med en genert stemme.

”Hej Olivia, det er Stella”, sagde en lys stemme. Stella og jeg havde været gode venner i de mindre klasser. Men vi blev uvenner for et par år siden, så det var mærkeligt hun ringede.

”Jeg holder en stor 18 års fødselsdag, jeg ville hører om du kunne komme. Det er om en uge, du må meget gerne medbringe en gæst”, sagde hun glad. Fest no way! Jeg havde aldrig rigtig været inde til fester og druk. Men det var sødt af hende at inviterer mig.

”Øhh det lyder fint, det vil jeg tænke over”, sagde jeg

”Det er helt okay, vi ses”, sagde hun og lagde på.

Jeg kiggede mærkeligt ud mod vinduet. Se, det var en mærkelig samtale. Det var lang tid siden, der var nogen, som havde ringet til mig. Lyden af dørklokken fik mig på andre tanker. Mit værelse lå tættest på døren, så jeg smuttede hurtig hen og åbnede døren.

 

Forfatter: Ikke rettet perfekt igennem, og det bliver mere spændende efter dette kapitel...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...