When you're gone {Avril Lavigne} +15

"When you walk away, I count the steps that you take, do you see how much I need you right now." Det var det Avril tænkte da hun blev revet væk fra sin kæreste, i en alder af 16 år. Da hun pludselig har tid til at lave alt andet end at være ude, beslutter hun sig for at skrive sange. Hun får skrevet omkring 8 sange på 4 dage. Hun lægger dem på nettet, og en dag bliver hun ringet op af en person, som ændre hendes liv, hun bliver til en verdenskendt pop/rock-stjerne, som vi kender som Avril Lavigne. Hun lever livet, hun skriver sine følelser til sange. Men en dag bliver det for meget, da hun støder ind i en hun aldrig havde tænkt hun skulle møde igen. Hun beslutter sig for at ignorere ham, men det er lidt svært når han hele tiden følger efter hende. Hvad tror du han vil? Tror du stadig de har føleleser for hinanden? Hvis ja, hvorfor tror du at de stadig har følelser for hinanden? Hvis nej, hvorfor tror du at de ikke har følelser for hinanden mere? 'Læsning er på eget ansvar.' <3

6Likes
12Kommentarer
957Visninger
AA

2. What The Hell

What The Hell - Avril Lavigne

”Nej Mor. Jeg vil fanme ikke mere. Du har holdt mig fra nar, hele mit liv. Du har fucking ødelagt mit liv.” jeg løb op på mit værelse, med tåre trillende ned ad mine kinder.

Hun kan fanme ikke være det bekendt.

Hun har ødelagt mig fucking meget.

Jeg kan aldrig tilgive hende, og det vil jeg heller ikke.

Hun bare forsvinde.

Jeg er fucking 16 år, og jeg må ikke engang vælge min egen kæreste.

Hun er en engel, sent fra HELVED!!

Nej, jeg fortryde det ikke en skid.

Hun har fortjent det.

Hun er en muther fucker bitch.

Jeg kan ikke klare hende mere.

 

Jeg høre min mobil vibrere, jeg tørre irriteret tårerne væk fra mine kinder, før jeg kigger på displayet.

Ukendt nummer?

Hvem fanden er det mon?

Nå, jeg tager den lige meget hvad.

Hvis det er en morder, må personen med glæde komme og dræbe mig.

Jeg har alligevel ikke nogen grund til at leve mere.

Før havde jeg min mor, og så min kæreste.

Men nu må jeg ikke være sammen med min kæreste for min mor.

Så... Det kan jo være lige meget.

Jeg trykker på den grønne knap, og tager min mobil op til øret.

En dyb mandestemme lyder i den anden ende.

 

”Hallo.” siger den mørke mandestemme.

”Hej.” siger jeg, hvad skal jeg ellers sige?

”Er du Avril?” spørger den mørke mandestemme forsigtigt.

”Ja. Hvorfor?” spørger jeg hurtigt.

”Godt. Jeg er Cliff Fabri. Jeg har læst dine sange, og jeg har lyttet til din stemme, som du har lagt ud på nettet, og jeg har tænkt på om du har lyst til at arbejde sammen med mig, du har en vidunderlig stemme?” Han spørger forsigtigt, men jeg kan hører på hans stemme, at han venter på et ja, fra min side af.

Altså for min skyld hellere end gerne, alt er bedre end det her.

”Ja meget gerne Hr. Fabri. Hvornår kan vi mødes, og hvorhenne?”

Jeg kan høre at han er lige ved at sprænges af glæde.

”Godt. Vi kan mødes henne ved café Stang ved 19-tiden. Okay?” siger han bestemt, men alligevel spørgende, men på den måde, så man ikke kan andet end at være enig.

”Okay, det siger vi Hr. Fabri. Vi ses om nogle timer.” siger jeg som en slutning på samtalen.

”Ja, vi ses.” siger han hurtigt.

 

Jeg lægger på, og finder noget tøj frem til i aften.

Jeg kan næsten ikke vente.

Hov. Hvad med min mor.

Nå, fuck hende, jeg gider ikke snakke med hende.

Hun må tage det som det kommer.

Jeg har alligevel ikke ét ord at sige til hende, eller jo jeg har mange, men det er ikke ligefrem pæne ord.

Så kan hun fanme lære det.

Hun må lære at jeg ikke finder mig en skid, i at hun skræmmer alle mine kærester væk.

Det er slut.

Jeg vil leve mit eget liv fra nu af.

Og det starter i aften, med Hr. Fabri, eller skal jeg kalde ham Cliff?

Godt så, jeg kalder ham Cliff.

Med Cliff skal jeg have en helt ny begyndelse.

Jeg skal have en karriere.

 

Da jeg har fået min kjole på, (Link i kommentaren.) gik jeg nedenunder.

Jeg værdige hende ét blik.

Jeg vil ikke engang snakke med hende om dette.

Det her er min aften.

Jeg tager hurtigt mine nøgler, min pung og min kære mobil.

Jeg kan hører min mor, eller skal jeg sige Susan, kalde på mig.

Jeg har fucking ikke en skid at snakke med hende om.

Hun får bare af vide at hun ikke skal blande sig alligevel.

Kam hun ikke fatte det?

Åbenbart ikke.

For hun kommer løbende hen mod mig nu.

”Avril!” jeg vender mig om, og kigger flabet på hende.

”Hvad vil du Susan?” spørger jeg flabet.

”Hvad er der nu i vejen ved at kalde mig mor?” spørger hun mig.

Som om hun ikke ved det.

Hun har fanme ødelagt ALT for mig, og alligevel prøver hun at være normal.

Hun er ikke rask siger jeg dig, ikke rask.

”Du har FANME ødelagt mit liv forsatan!!”

Okay det var ikke meningen at det skulle ud.

Nå, What The Hell!

”Hvad siger du?” siger Susan.

Hallo, hørte du ikke efter, jeg sagde at du fanme har ødelagt mit liv, forsatan da osse.

”Siger du at jeg har ødelagt dit liv?”

Jeg nikker ivrigt med hovedet, og laver store armbevægelser, så forstår hun måske at det er indlysende.

Hun åbner munden, men jeg kommer hende i forkøbet.

”Jeg har et møde, så bye bye!!” og med de ord, løb jeg min vej, og jeg gider ikke vinke til hende.

Måske har hun nu forstået hvad han betyder for mig.

Nå, jeg må skynde mig.

Nu kommer jeg Cliff.

So fuck up with Susan, hende må jeg tage senere, og det skulle ikke misforstås på nogen måde, K?

Nej okay, det er helt i orden, at I har en pervers tankegang, jeg er ligeglad, det er ikke min hjerne.

 

Jeg er næsten derhenne.

Jeg kan se en hvid.... limousine.

Hvorfor er der en hvid limousine?

Er det Cliffs?

Det håber jeg ikke.

Jeg vil ikke have for mange tilskuerer til vores middag.

Og jeg vil i særdeleshed ikke have paparazzi'er.

Jeg går tættere på, og jeg kan mærke en masse blizz på mig.

Jeg lader som om de ikke er der, og går videre.

Der kommer en og prikker mig på skulderen.

Jeg vender mig elegant om, og smiler til personen.

Jeg ved ikke hvad jeg ellers skal gøre.

”Undskyld, men er du Avril?” spørger damen forsigtigt.

Jeg smiler bare endnu mere udenpå, men indeni er jeg ved at sprænges af vrede.

Er jeg allerede blevet SÅ populær?

Mand det går hurtigt.

”Ja, det er jeg. Har du flere spørgsmål, for ser du, jeg skal ind til middag, men måske kan vi snakke derefter. Hvad siger du til det?”

........................................................................................................................................................

Første kapitel!

Skriv gerne en lille kommentar!

xx Cecilie *; <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...