Når Ministeriet Kalder

Aliaga har aldrig været i Rusland før, og møderne trækker ud. De er ikke lige interessante, og hun føler sig overflødig. Men så er der hendes afdelingsleder. Lucius. Åh, Lucius. Det er da det eneste der gør den her tur udholdelig. Forhandlingerne tager for lang tid, og som den eneste kvinde på teamet er hun sikker på at der er et eller andet lusk i gang. Det er en god ide at du har læst HP, inden du læser denne Movella.

2Likes
0Kommentarer
326Visninger
AA

3. Når Ministeriet Kalder #3

Det er hun ikke blevet kaldt længe, og hun ser nu på ham, med en interesse hun for en kort stund havde slået ud af hovedet. Pelsen falder ned over hendes skuldre.
"Du er lusket," får hun sagt, men det er som om ord lige nu er overflødige. Det var ikke for at kigge på papirer at han har bedt hende om at dukke op, og hendes nysgerrighed er på spidsen. "Lucius, hvad er det du vil? Det her har jeg fået vendt til vores fordel, men det havde du ikke behøvet at jeg dukkede op for.."
Hun kan se på ham at der foregår et eller andet, men ikke hvad, indtil hun bemærker hvordan hendes kjole er meget mere afslørende end hun først havde troet. Hun har aldrig set sin kavalergang på den måde, som den ser ud i spejlbilledet fra ruden på hans hotelværelse, men han rømmer sig så. Der er åbenbart stadig forbindelse til det øverste hoved.
"Okay, du har vidst luret at der er en skjult dagsorden. Men jeg ville sikre mig at du var.. Okay.."
Hun ser på ham med et hævet bryn.
"Det ligner ikke dig.. Har du feber?"
Hun rækker ud efter ham, men han griber hendes håndled, og hun får øjenkontakt med ham. Hans øjne stråler, men det er ikke feber, det er lyst, og hun rødmer. Det udtryk har hun aldrig før set hos ham.
"Lucius..."
Hun prøver at trække sin hånd til sig, og da giver han også slip.
"Undskyld.."
"Det var ikke bare for at sikre dig at jeg var okay, vel?"
Han ryster på hovedet. Så virker det til at hun har gættet rigtigt.
"Nej, ikke kun.. Jeg ville ikke se dig med ham. Han er kun ballade. Den mand er simplethen så skummel. Hvis du holder af dit liv holder du dig fremover fra ham, forstået?"
"Jeg tager kun imod ordrer i arbejdstiden."
"...Du er på arbejde.."
"Og hvis jeg var interesseret i ham?"
Lucius' blik der møder hendes efter den kommentar siger hende at hun ramte plet. Det hele handler om jalousi, men han kan tydeligvis ikke sige hvad det er der foregår i hans hoved.
"Lucius... Jeg.. Hmm.."
Hun ser på ham, men nu er det hende der har mistet ord. Hun rejser sig op, men hun når ikke et tage et skridt inden han står over for hende.
"Du må ikke, Aliaga, jeg vil ikke se dig sammen med ham.."
"Du er jaloux.. I er begge gift.. "
Hun ser væk fra ham, da han kærtegner hendes underarm, og hun trækker armen til sig. Hun har længe ønsket det her, men det er alligevel så forbudt at det giver hende gåsehud.
"Jeg ved det godt. Ja. Men, det handler ikke kun om mine følelser."
"Og hvad med mine, hvad med mine Lucius?"
"Du kan ikke have udviklet følelser for ham. Ikke så hurtigt."
"Hvis jeg havde?"
"Så ville du skubbe mig væk nu."
Men det gjorde hun ikke. Selv ikke da han sådan stillede sig bag hende, lagde hendes hår over hendes ene skulder mens han kyssede den anden, og heller ikke da kjolen røg på gulvet, så hun kun stod i tyndt blondeundertøj foran ham. Heller ikke da han havde båret hende i seng, eller efter hans tøj var røget en tur på gulvet. Først da hun vågnede næste morgen, med uglet hår, og en hamrende mavepine, og opdagede den blonde nøgne mand ved sin side.
"Er du vågen?"
"Mmh.."
"Får du morgenmad leveret?"
"Den skulle stå der.."
Hun smiler lidt af ham. Han lyder så afslappet, og hun putter sig ind til hans bare bryst. De bløde hår på midten af hans brystkasse er bløde mod hendes kind, og hun ser op på ham. Han ser nu meget tilfreds ud.
"Du er køn.. Jeg ville ønske at jeg vidste at det var mig du tænkte på. Så havde jeg fået den aftale i hus på en anden måde end sådan at sende dig ud med en mand der nærmer sig de halvtreds.."
Hun griner lidt af ham, og ryster på hovedet.
"Det kunne vidst ikke være anderledes. To fluer med et smæk, som man siger."
"Er du nu ude på smæk? Fik du ikke nok igår?"
"Hmm.. Hvad der sker i Rusland bliver i Rusland, ikke?"
"Er du sikker? Vi kan godt fortsætte det her derhjemme.."
"Lucius.. Skat.. Det vil jeg gerne. Men, bliver det ikke svært? Du har familie?"
Ved de ord rejser han sig op, og sætter sig nøgen for at spise morgenmad.
"Det går.. De skal ikke vide noget."
Hun rejser sig op, men tager sine trusser på, og hans skjorte omkring sig, og sætter sig over for ham, da hendes mave knurrer, og hun får stablet frugt på tallerkenen. Der er for meget sukker i pandekagerne her, og både pølser og bacon er den rene omgang fedt. I stedet spiser hun et æg.
"Så du siger jeg er din elskerinde? Ja ja.."
Hun ville gerne smile ved den besked, men han behøver heller ikke at vide hvor begejstret hun egentlig er ved det arrangement. Dagen i før bliver vendt i hendes bevidsthed. Konstantin. Tja, den aftale de havde er vidst aflyst. Ikke at hun overhovedet havde tænkt sig at gennemføre den, men han havde tydeligvis håbet.
"Har nogen af dine assistenter fået lignende 'opgaver'?"
"Nej, du er den første. I hvert fald den første der har været loyal over for opgaven."
Hans luskede smil siger hende at hun er den første der har afvist Konstantin.
"Jeg kan godt se hvad de ser i ham. Jeg kunne hurtigt selv være faldet i."
Lucius hoster, og hun griner af ham, da det åbenbart er sådan man sørger for at han får mad galt i halsen.
"Hvis ikke det var fordi jeg allerede var faldet for dig.."
Det får ham til at kigge op, og et af hans sjældne smil kommer hende i møde.
"Det.. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige.. Men, for at vende tilbage til arbejdet. Så må du nok luske ind til dig selv. Jeg har ikke noget skiftetøj til dig."
Hun nikker. Der er ikke så meget andet at gøre. Den del med at hun overnattede var tydeligvis ikke en del af hans program, og hun smiler tilfredst.
"Da du sagde at andre ikke har gennemført opgaven.. Så er det ikke fordi den slutter i din seng vel?"
Han hoster igen, og hun banker ham let på ryggen, da hun alligevel har rejst sig op og er ved at gå.
"Overhovedet ikke. Du er.. Hmm.. Jeg har aldrig før været.."
"Utro?"
"Ja.."
Hun kysser hans kind, inden hun smider hans skjorte og tager sin bh på, mens han kigger på hende. Det er egentlig utroligt at hun ikke har luret ham før nu.
"Det her bliver ikke sidste gang. Vi ses til mødet. Der er tydeligvis styr på forhandlingerne nu. For England."
Hun blinker til ham. De sidste par dage i Rusland ser ud til at blive lidt af et eventyr, med en der er som en blond tsar på lagenet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...