You found me - 1D

Miley White er en pige på 18, hvis mor er en rig og meget berømt model. Hendes far er i millitæret så ham ser hun ikke så tit. Miley var sammen med den berømte Zayn Malik, i et år inden han blev berømt. Da Zayn boede i Bradford og hun boede i Los angeles, blev han nød til at slå op med Miley. Det var med stor sorg men bedst for dem begge. Miley mødte så Selena Gomez, og de fik et godt venskab. Men Mileys mor savner hendes barndomshjem i London så hun vælger at flytte tilbage. Hvad sker der når de skal til Breaking Dawn premiere, og en hun kender ser hende... Hvem er det mon? Og vil hendes mor acceptere at hun er blevet vild med en fyr... Hvorfor skulle hun ikke acceptere det? Og hvad sker der når to drenge er vild med en pige....?

27Likes
38Kommentarer
3506Visninger
AA

8. Who is she?

Zayn's synsvinkkel

 

"Jeg elsker dig..." hviskede hun. Jeg standsede med at gøre modstand, og så på hende. En tåre trillede ned af min kind. Jeg troede hun stadig hadet mig for det jeg gjorde, men hun, hendes ord... Jeg fjernede ikke blikket fra hende et eneste sekund, jeg kunne se på hende at smerten ikke længere gjorder ondt. Hun lagde hovedet tilbage og hendes øjne lukkede sig langsomt i. "Miley!!"Råbte jeg så højt jeg kunne og rev mig ud af niall's greb. Jeg løb hen til Miley der lå på båren med lukkede øjne. Jeg lagde en hånd på vær kind, og kyssede hende. Ligsom når folk er druknet det kan man da godt ik? "Du bliver nød til at flytte dig, vi skal på hospitalet hurtigst muligt hvis du vil se hende igen." Sagde en af ambulance folkene. Jeg flyttede mig hurtigt og de bar hende ud, jeg gik bag dem med Niall. Jeg gik i panik, jeg vidste ikke om jeg nogensinde kommer til at se hende igen... Ja jeg slog op med hende men det var kun fordi jeg ikke kunne klarer at hun boede i USA og jeg boede i Bradford. Men nu hvor hun er flyttet til London vil jeg gøre alt for at få hende tilbage, jeg har aldrig mødt en pige som hende. Men jeg tror måske hun er lidt vild med Louis, jeg håber ikke Louis har tænk sig at gøre noget ved det, for han ved jeg stadig elsker hende. Og hun sagde hun elskede mig. 

Ambulancefolkene kom ned til ambulancen. De skiftede hende over på en anden båre og løftede den hurtigt ind i ambulancen, en af ambulancefolkene vinkede med sin hånd som et tegn som jeg skulle komme med dem. Jeg løb hurtigt derhen og hoppede ind i ambulancen. 

 

***

 

Jeg sad på en bænk på hospitals gangen, jeg var virkelig utolmodig. Lægen havde sagt at han lige ville tjekke hende, og se om hun var mulig at rede eller om det var for sent. Han sagde han ville give mig besked når de fandt ud af noget. Nu havde jeg ventet i en halv time, og jeg kan næsten ikke klare presset mere. Jeg kiggede ned i jorden og tog mine hænder op til hovedet. Det er min skyld det her skete, jeg kyssede hende og jeg stoppede ikke, hun blev sur og løb væk. Og der skadet hun sit ribben. Så det hele føre tilbage til mig. Hvorfor stoppede jeg ikke! Hvis hun dør vil jeg hade mig selv til den dag jeg dør... "Mr. Malik?" Jeg rettede hurtigt min opmærksomhed mod lægen der kom ud af en dør, og kiggede hen mod mig. Jeg gik med lange hurtige skridt hen til lægen, der stod og så lidt bekymret ud. Please sig ikke hun ikke kan redes. "Hendes hjerte banker stadig men alt for langsomt, den eneste mulighed vi har er at vi skal operere hende. Hvis vi gør det kan vi rette hendes ribben, men der er kun en lille chance for hun overlever. Så der skal et mirakel til for at hun overlever, men eftersom du er det eneste familie medlem der er her, er det din beslutning om vi skal gøre det eller ej?" Kun en lille chance for at hun overlever... "Gør det, det er vær at prøve." Sagde jeg. "Okay så gør vi det, måske skulle du tage hjem eller sådan noget, det kommer til at tage mange timer." Sagde han. "Nej det okay jeg bliver her, men kan du fortælle mig hvor toilettet er?" Jeg kiggede lidt rundt for at finde det. "Ja det er lige ned af den her gang og så til højre." Sagde han. "Okay tak." Han smilte venligt og gik ind af døren til Miley's stue.

Okay ned af gangen og til højre, jeg begyndte at gå men standsede da min mobil begyndte at vibrere. Jeg tog den op fra min lomme, og kiggede på den. Det er Niall.  "Det Zayn." Sagde jeg i en lidt rystende stemme. "Zayn hvordan går det med Miley?" Han lød helt bekymret. "De skal til at operere hende her om lidt, men der er lille chance for at hun overlever." Det sidste ord sagde jeg næsten mumlende. "Det er jeg ked af men Selena og Justin er på vej." Sagde han. "Okay ses Nialler." Sagde jeg og lagde på. Jeg lagde mobilen ned i min lomme igen, og gik videre hen til toilettet. 

Jeg gik ind af døren og kiggede mig i spejlet. Wow Justin slog hårdt, mit øje er helt lilla. Jeg tændte for vandet og tog en håndfuld op i mit hoved. Jeg tog noget papir og fjernede vandet fra mit hoved. Det er altsammen min skyld.

Jeg slog hårdt min hånd direkte ind i væggen, hvilket bare gjorder ekstremt ondt. Jeg gik ud af døren igen og ned til der hvor jeg var før, men nu sad Justin og Selena der også. Selena sad og græd op af Justin, og det gør ikke ligefrem at jeg ikke får skyldfølelse. 

Jeg kom hen til dem og satte mig vedsiden af Selena. "Undskyld Selena, det er min skyld hun ligger her." Sagde jeg og kiggede ned i jorden. "Nej Zayn det er ikke din skyld, du kunne ikke vide det her ville ske." Sagde hun og lagde en hånd på min skulder.

 

 

Vi sad i virklig mange timer og ventede på de blev færdige med at operere hende.  Selena og Justin var faldet i søvn for lang tid siden. Men jeg sad bare der og kiggede ind i væggen jeg kunne ikke sove, jeg kunne ikke spise, jeg kunne ikke tænke på andet end Miley. Vi kom herind på hospitalet da klokken cirka var 2, og nu var den 20 minutter i 6. Og jeg havde ikke sovet, ikke spist, jeg havde faktisk ingenting lavet. Jeg lukkede mine øjne og tænkte tilbage på alle de gange mig og Miley var sammen. Var det her enden for vores venskab? Hun har faktisk aldrig sagt at hun elskede mig før hun viskede det da vi var hjemme hos Harry og Louis. Jeg håber Niall har fortalt Louis om Miley, ja han er vild med Miley og det irriterer mig, men Louis er altså også min ven.

 

 

Pludselig går døren op, jeg sætter mig med et sæt op. Miley kom ud af døren i den røde sommerkjole jeg havde givet til hende fra 2 år siden. Miley fik øje på på mig og løb hen imod mig, jeg rejste mig op og Miley hoppede ind i mine arme. Solen begyndte at lyse ind af vindurene og jeg måtte have linet en idiot så meget jeg smilte. Jeg kunne ikke tro mine egne øjne, Miley overlevede... Hun var frisk og så brand godt ud i den korte røde sommerkjole. Jeg troede aldrig jeg ville få et kram fra hende igen. Jeg er så glad for at hun overlevede! 

Miley trådte et skridt væg fra mig og kiggede skræmt på mig. Hun vinkede til mig, og en tåre trillede ned af hendes kind, hun blev til støv og blev blæst væk af vinden. Vent, hvad? Miley! Hvor blev hun af? Der kom en læge ud af døren og gik hen til... Niall? Hvorfor var Niall her? Hvor er Justin og Selena? Jeg gik ind af døren til den stue, hvor Miley lå på og kiggede rundt. Hvad i... Det var ikke Miley der lå på sengen det var mig... Jeg så hen på sådan en hjerte ting. Stregen på skærmen var helt lige, og der var en lang bip lyd. Jeg er død... "Mr. Malik?" Miley Stod bag mig. "Mr. Malik!"

 


Jeg vågnede med et sæt og kiggede rundt, pyha det var bare en drøm. "Mr. Malik?" Jeg så lægen fra før stå foran mig. "Ja undskyld, jeg faldt i søvn." Sagde jeg og rejste mig op. "Noget nyt?" Spurgte jeg og så bekymret på ham. "Vi er færdige med operationen. Hendes hjerte banker stadig men meget langsomt, men hvis vi er heldige åbner hun øjnene inden for en halv times tid." Sagde han. "Må jeg besøge hende?" Spurgte jeg. "Ja selvfølgelig du kan bare gå ind, og hvis du vil have noget morgenmad, er der en kantine nedenunder." Sagde han og gik videre ned af gangen. Jeg gik ind af døren og satte mig på en stol vedsiden af hendes seng. Det var svært ikke at græde en lille smule med det syn. Hun lå bare der helt bleg, trak næsten ikke vejret og så høre man den der maskine der følger hendes hjerte. Sådan en der siger bip bip bip bip hvis man lever eller dyyyyyyyyyyyyyyyyyyt hvis man er død. 

 

 

 

Miley's synsvinkel 

 

Jeg vågnede med et sæt og åbnede øjnene. "Miley!" Jeg vendte mit hoved så jeg kunne kigge. "Zayn...?" Mit blik var sløret og Jeg havde smerte i hele min krop. "Jeg har været så bekymret!" En tåre trillede ned af hans kind og han smilte som en eller anden sindssyg. Men det var ret så sødt. "Hvad er der sket? Hvor er jeg?" Jeg havde så mange spørgsmål, men det var faktisk dem jeg helst vil have svar på. "Igår løb du væk fra film premiere så faldt du, og brækkede 2 ribben. Så kom du hjem til Louis og så lavede du et eller andet der bøjede dit ribben længere ind mod lungerne, så kom der en ambulance og hentede dig, og så er du så lige blevet opereret." Sagde han og tog min hånd. "Miley jeg er så ked af det jeg gjorder igår mod dig, du sagde stop men jeg stoppede ikke, og nu er det faktisk min skyld du ligger her." Sagde han og endu en tåre trillede ned af hans kind. "Zayn intet af det her er din skyld, det er min egen." Sagde jeg, og fjernede hans tåre med min finger.

"Tænk hvis du var død..." Sagde han og lagde sit hoved på sengen. "Hvor er Louis?" Jeg kiggede ud på gangen men kunne ikke se nogen. "Louis, selvfølgelig lad mig gætte du er vild med Louis." Sagde han. Og rejste sig fra stolen. "Zayn hvad er der galt?" Spurgte jeg. "Hvad der er galt, Miley kan du ikke se det jeg savner dig, jeg vil have dig tilbage, men du er blevet vild med min bedste ven." Sagde han. "Zayn drop det jeg går ikke tilbage til dig, den måde du slog op med mig på var bare..." Jeg kunne ikke nå at sige mere da det bankede på døren. Jeg kiggede hen mod døren. "Miley! Har du det bedre!" Louis kom løbende ind af døren og hen til mig. "Ja meget." Sagde jeg med et smil. "Du er bare for meget Miley..." Zayn var på vej hen mod døren. "Så jeg er bare for meget! Hvem var det der slog op over sms, og glemte at fortælle mig at du havde en anden kæreste." Jeg kiggede vredt hen på Zayn, der så overrasket ud. "Hvordan vidste du det?" Spurgte han. "Jeg kom fra L.A. og ville besøge dig i din lejlighed, men der var en blondine hos dig, så jeg tog hjem." Jeg kiggede hen på Zayn der tydeligvis skjulte et eller andet. "Du er stadig sammen med hende ik?" 

"Hvem er hun?" 

 

______________________

Hej alle sammen! Endu en gang tak fordi i læser min novelle!

Håber i kan lide at læse den! Skriv gerne hvis i har et forslag eller 

noget der kan gøres bedre?

Laura xx

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...