Krig og Kærlighed (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jan. 2013
  • Opdateret: 20 feb. 2013
  • Status: Igang
Ally er en pige på 17 år, hun bor inde midt i London. Hun går på gymnasiet og er bare som alle andre 17 årige piger. Hun er ikke specielt mege fan af nogle bands eller sangere hun kan bare godt li' lidt af hvert musik. Hun synes det er plat når alle de der piger styrter hen og skriger over "One Direction" eller andre bands.
Men hvad sker der når hun en dag støder ind i Liam på en cafe og bliver virkelig gode venner med resten af banet og hvad sker der når alle begynder at vise følelser for Ally. Hvad gør Ally? Hvem vælger hun?

5Likes
2Kommentarer
542Visninger
AA

2. Mødet

"Hey den er flot, og den er flot, og prøv lige at se den her!" Sådan blev Lucy ved, hun var henne og røre ved alt tøj. "Stop nu Lucy, det ender med at du ødelægger noget" sagde jeg en lille smule irriteret, "jamen det er så flot og jeg ødelægger altså ikke noget" svarede hun og gloede videre. ""Jeg er altså ved at være sulten og klokken er snart 14.00 så kan vi ikke tage på Nandos, de ligger lige rundt om hjørnet""Okay" svarede Lucy. Vi tog hen på Nandos og fandt et bord, der var kun os og nogle gamle damer og deres mænd. Vi satte os ved bordet og begyndte at kigge efter hvad vi skulle have at spise. Jeg bestilte spagetti carbonada og Lucy bestilte tomatsuppe. Da vi havde fået vores drikke varer sad vi og snakkede lidt. Pludselig gik Lucy, "hvad skal du??" spurgte jeg "jeg skal bare ud og tisse, kom!" svarede Lucy, jeg tog min taske og fuldte med Lucy ud på toilettet. Pludselig kom jeg i tanke om at jeg havde glemt min mobil på bordet, "jeg bliver nød til at hente min mobil sagde jeg til Lucy" "Okay, men så bank tre gange på døren så jeg ved det er dig når du kommer tilbage svarede hun." 

Jeg gik ud af døren og hen af den lille gang, jeg gik og kiggede ned i gulvet. Pludselig stødte jeg ind i en af de gamle damer nede fra bordet et par takker bag ved os. "Undskyld frue" sagde jeg, "det er okay" sagde den gamle dame, men det lød ikke helt som en gammel dame jeg gik videre ud i restauranten for at hente min mobil. Jeg gik ud til Lucy igen, da jeg stod foran døren til pigernes toilet og skulle til at banke tre gange hørte jeg lige pludselig en dreng der bandede, jeg kunne høre at det kom inde fra drengetoilettet, jeg tænkte at det var en af de tre mænd, men da jeg havde en lille smule mistanke om at der foregik noget underligt kiggede jeg lige ud i restauraten. Der sad tre mænd og en gammel dame ved bordet. Den ene dame der sad ved bordet var hende jeg var stødt ind i, jeg var næsten hundred procent sikker på at der ikke var kommet andre drenge og det gjorde mig endnu mere mistænksom. Jeg bankede på døren og Lucy lukkede op, hun var færdig så vi gik bare i restauranten. Jeg fortalte hende at jeg synes at der var noget der var mistænksomt og om 'damen' i gangen og drengen på toilettet. 

Vores mad kom og vi begyndte at spise. Pludselig ringede min far, og da han er i militæret ville jeg ikke bare lade opkaldet gå til spilde. Jeg tog telefonen, men da jeg synes det ville forstyrre at snakke i telefon lige midt i restauranten gik jeg ud i gangen. Mens jeg stod og snakkede kom der en anden dame ud fra toilettet, der var noget ved hende der virkede bekendt, jeg synes jeg havde set hendes ansigt på et billede. Jeg kunne se at hun var lige ved at gå så jeg rakte hånden frem og skyndte mig at sige farvel til min far. "Hvad laver du" sagde damen lidt surt og nu kunne man godt høre at det enten var en drenge stemme eller en dame med en meget mandlig stemme, "Jeg ved hvem du er" svarede jeg med en stemme som det var meningen skulle lyde hård, men det lød mere tøset og gjorde mig virkelig flov.  "Hvem er jeg så" sagde damen, "du er ikke en dame, du er en mand og jeg har set dig før, du er ham drengen fra det der boyband med de der fem drenge, det der direction" sagde jeg og prøvede at lyde så selvsikker så muligt. Jeg kunne se at der var et eller andet jeg havde gættet rigtigt for pludselig tog damen fat i kanten af sit hår og hev en paryk af!!!!

"Du havde ret" sagde drengen, "Jeg er ikke en dame, jeg er Liam fra One Direction og alle de andre gamle mennesker er resten af One Direction" "jeg havde ret" svarede jeg, "men vil du ikke love ikke at sige det til nogen" spurgte Liam "Okay" svarede jeg.

Jeg skulle lige til at gå da Liam tog fat i min arm og spurgte "skal vi ikke ses en anden gang" "jo det kan vi godt" svarede jeg, Liam gav mig en seddel med sit telefon nummer. Jeg vendte mig om og gik ud til Lucy, jeg fortalte hende alt igen og sagde at hun ikke måtte sige det til nogen, hun synes det var fantastisk for mig, og jeg var også selv vildt glad. 

________________________________________________________________________________

Håber i kan li' det!!

Det er min første rigtige movella.

Knus Mig

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...