A New World - A New Me (1D)

Camilla er en helt normal pige på 17 år, som aldrig i sit liv har haft en rigtig kæreste. Hun er sin egen person, men har alligevel en tildens til, at være ydmyg og forsigtig, og ikke træde for meget frem i lyset. En helt almindelig dag stopper en bil op foran hende, og personen spørger om vej. Personen præsenterer sig bare som Harry. Camilla hjælper ham, og da han synes rigtig godt om hende, vælger han at ligge sine planer om, og blive i området. Et venskab bliver skabt, men kan det mon blive til mere? Og vil Camilla selv udhvilke sig, og måske blive lidt mere modig?

23Likes
7Kommentarer
1663Visninger
AA

2. Talte han lige udenom?

Efter ca. 15 minutter holdte vi ude foran hotellet, og var klar til at stige ud af bilen. Vi havde snakket hele vejen, og endda aftalt, at han skulle hente mig i morgen efter skole - det glædede jeg mig da allerede vildt meget til, da det aldrig var sket før.

Jeg gik hen mod indgangen, og pænt ved siden af mig gik Harry, som ellers var sakket lidt bagud, da han skulle sikre sig, at hans bil nu også var låst. Jeg gik hen til respetionen, og fandt en dame som kunne tale engelsk, hvorefter jeg sendte Harry et blik, som han hurtig forstod. Harry kom med det samme hen til damen, og begyndte at bestille et værelse. Jeg kiggede lidt rundt, så jeg ikke lignede en, som prøvede at overhøre deres samtale, men da Harry spurgte om hvor store deres værelser var, blev jeg alligevel alt for nysgerig. Damen svarede, at de ca. var mellem 23 m2 til 110 m2. Det var noget af en forskel, men det var prisen godt nok også! Harry bad pænt om et af de store, og jeg var lige ved at tabe både hoved og mund. Hvordan kunne en dreng på min alder have råd til sådan et hotelværelse? Jeg stod med åben mund, da damen gik hen til et skab, hvor hun fandt nogle papirer frem. Jeg mødte Harrys blik, men han smilte bare skævlt til mig. Det var som om han skjulte et eller andet - men det ville jeg finde ud af senere - det var jeg sikker på, for jeg kunne egentlig godt lide Harry, og jeg håbede at vi kunne blive gode venner.

Da Harry havde udfyldt alle papirerne, og havde fået nøglen til værelset, gik vi ud til hans bil, for at hente hans kufferter. Sammen slæbte vi dem om på 3. sal, hvor hans værelse lå. Jeg kiggede spændt på døren, da Harry satte nøglen i, og langsomt åbnede døren op. Det var så flot og stilfuldt derinde! Det lignede næsten et rigtigt hjem! Jeg trude ikke rigtig gå ind, og det var først da Harry stod inde i gangen og kaldte på mig, at jeg kom til mig selv igen. Pinligt, at jeg sådan gik i stå, men det var ikke hver dag, at man så sådan et hotel værelse!

Jeg gik ind og lukkede døren efter mig. Jeg gik ind i soveværelset til  Harry, og satte så hans kuffert stille ned. Harry havde smidt sig i sengen, og jeg stod længe og kiggede på ham. ”Læg dig bare ned!” begyndte han, og sendte mig et frækt blik. ”Sengen er smader god!” Jeg nikkede til ham, og smed mig så i sengen - som faktisk var ret dejlig at ligge i. Jeg lå længe og kiggede op i loftet, da jeg følte mig lidt utilpas ved siturationen. Det tog mig lidt tid, men så tog jeg mig sammen. ”Du kan godt” sagde jeg til mig selv. ”Han har selv inviteret dig med! Det var ham som opsøgte dig!”. Det lykkes mig at overtale mig selv, og lidt efter drejende jeg hovedet, så jeg kiggede ham lige ind i øjnene. Han havde bare de flotteste grønne øjne. De var lige til at spise - rigtig mam mam. Jeg sendte ham et lille smil, som han hurtig gengælte. ”Hvordan har du råd til alt dette?” røg det så ud af mig, men jeg havde alligevel ikke lyst til at fortryde. Jeg ville egentlig gerne have svaret, da det var yderst usædvanligt, at en dreng på Harrys alder havde så mange penge. Han overvejede længe, men begyndte så. ”Jeg har et rigtig godt arbejde, som jeg virkelig holder af” svarede han mig. Ikke lige det svar som jeg havde regnet med, så jeg prøvede igen. ”Nårh… Hvilket arbejde er det så?” Han kiggede på mig, og udtalte så: ”Ved du godt, at du er utrolig smuk?” Hvad? Talte Harry lige udenom? Og sagde han lige, at jeg var smuk? Mig, Camilla! Som ikke så meget som sit første kys har fået i nu! Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare. Panik!

”Nej”, svarede jeg ham lige så stille. ”Det er der aldrig nogen der har sagt til mig før”. Jeg prøvede ikke at lyde for trist, men alligvel kunne jeg mærke, at min stemme var ved at knække sammen. ”Så er det fordi de ikke har trude tale med sådan en skønhed som dig” svarede han mig. Jeg blev utrolig glad, men kunne mærke tårene presse sig på. Jeg var overhovedet ikke vant til ros! Jeg fik altid kun negative kommentarer. Jeg rejste mig forsigtigt op og så væk, så Harry ikke skulle se tårene. Jeg tørrede dem forsigtigt af, og mærkede derefter et par arme omkring mig. ”Undskyld” svarede han. Hvad? Han havde da ikke spor at undskylde for. Det var da mig, som var det lille barn, som sad og græd fordi en vidunderlig lækker dreng havde rost mig. Og nu havde han endda været så sød, at holde om mig! Det sendte forskellige vibrationer i hele min krop, men samtidigt var det også rigtig dejligt! ”Det er ikke din skyld” svarede jeg ham, og vendte mig så rundt og så ham ind i øjnene. ”Det var bare så sødt sagt, og jeg er ikke vant til ros”. Han smilede venligt til mig, og nusede så ganske blidt min kind.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...